Havebrug og selvforsyning

Køkkenhaveplaner vol. III (Og hvad har jeg så lært af det..?)

Hvor blev sommeren af?! Vupti! Vejret minder om oktober, og jeg fabler stadig om ‘køkkenhaveplaner’. Det må vist blive planer for næste år …

Men hvis vi lige skal evaluere … Tja, græskarerne  bliver ædt op af snegle, mens squash ikke bliver. Hvilket er sært, når de er så nært beslægtede …

Linser vokser fint, men man kan diskutere lønsomheden. De ti frø, jeg startede med, skal nok opformeres nogle gange, før der er nok til en daal.

Hjemmedyrkede linser i dansk klima

Hjemmedyrkede linser

Høstede linser i dansk klima

Høstede

Tørrede linser dyrket i Danmark

Og tørrede

Kartofler er superlækre, og vi skulle have haft mange flere. Det der med bønner som blandingskultur mellem kartoflerne skal nok lige gennemtænkes til en anden gang – de blev jo gravet omkuld sammen med kartoflerne! (d’oh! vil nogen nok sige)

Nye hjemmedyrkede kartofler

Nye kartofler

Og så har jeg fundet ud af, at der findes sådan noget som efterårshindbær. Og de skal i modsætning til de almindelige skæres ned hvert år og bærer så på de nye grene – ikke på toårs-grenene, som min børnelærdom sagde. De har ingen orm og skal ikke bindes op. Jeg ville være bekymret, hvis jeg var sommerhindbær 🙂

Spinat som efterafgrøde har jeg droppet, da køkkenhaven meget snart bliver gravet igennem i forbindelse med kloakering. Oh well …

Med hensyn til næste år, så tænker jeg højbede, totalt gennemtænkt blandingskultur (med henblik på mindst lige så gennemtænkt sædskifte), regnvandstønder, og, og, og …

Fortsættelse følger!
Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

1 Comment

Leave a Reply