Bæredygtig hverdag

Peer pressure

Dræbersnegl på svamp

Udyret!

Jeg bliver systematisk presset til at gøre noget, jeg ikke har lyst til. Situationen kort:

Vi har dræbersnegle. De fælder (fælder!?!) solsikker, de mæsker sig i kattelorte (uf med uf på!), de giver en ubeskrivelig tømme-hele-tuben-på en-gang-fornemmelsen, når man jokker i en og efterlader ildevarselende, slimspor hen over skosnuderne om natten (gæt hvis sko, der står indendørs fra nu af!) …

Mine forældre har også dræbersnegle og en hel del plads at have dem på. Efter års rasende snegleoverskæring har min far udviklet en blind tro på produktet Ferramol, som efterhånden drysser fra ham som skæl i en skælshampoo-reklame. Han vil forære mig en sækfuld, som han dog bliver ved med at glemme at få med fra Jylland.

Sneglefælde af mælkekarton

Sneglefælde eller lejetøj for naboens katte ..?

Men jeg er jo økolog. Og det er gift. Og sådan lidt … snyd … Og sikkert skadeligt for alle mulige andre dyr. Og logisk set burde mine forældre vel også få færre snegle, hvis stadset virkede … Det gør de bare ikke, der er stadig millioner.

Jeg satser på, at min fars glemsomhed varer ved, til jeg finder bedre metoder selv. I følge Kolonihaveforeningens blad kan man f. eks. fange dem i sådan en mælkekarton …

Er der andre, der har gode erfaringer?

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

9 Comments

  • Reply
    Lone
    15. september 2014 at 22:22

    Ferramol er godkendt til økologisk brug. Brugt med omtanke er det et godt middel. Jeg begyndte, sidste år, at sprede det i de bede, hvor der var/er flest snegle. Det er hovedsageligt i køkkenhaven og i rodeområdet bagest i haven, hvor jeg har både skvalderkål, brændenælder og gammel kompost. Ferramol i kombination med en aftenrunde med en saks i hånden har givet gode resultater. Men det nytter ikke at slappe af, som man vel kan være tilbøjlig til her i starten af efteråret. De formerer sig stadig lystigt og jeg går mine faste runder – ikke hver aften mere (det burde jeg gøre) men et par gange om ugen. Det har klart hjulpet. Nu er det ikke længere flere hundrede jeg kan finde på en runde, men måske en 10-20 stykker.

    • Reply
      Plantesmilet
      16. september 2014 at 21:58

      Hm, måske er det ikke så slemt. Jeg er bare lidt bekymret for resten af dyrelivet … Fedt at du har fået reduceret bestanden i hvert fald!

  • Reply
    Helle
    16. september 2014 at 20:35

    Dræbersnegle, nok havedyrkeres yndlingshadeemne:-) So here goes: Jeg klipper 5-10 stk over 3-4 gange om ugen. Jeg synes ikke, det var så slemt tidligere på sommeren, men de sidste par uger har det været sådan, og i går holdt 4-5 stykker fest i de nederste klaser i tomatbedet. Goddammit! Og Adr!
    Jeg har ingen erfaring med fælder, men har læst, at man risikerer at tiltrække snegle fra omgivende haver, og det magtede jeg ikke, så jeg klipper og ser, hvordan sneglesituationen udvikler sig til næste år.

    • Reply
      Plantesmilet
      16. september 2014 at 21:56

      Arhmen de er så forfærdelige! Når du siger klipper, mener du så med en saks? Jeg KAN ikke, når jeg kan mærke sneglens krop give efter. Det går LIGE med en spade … Men så vælter indvoldende ud, og jeg er helt færdig igen. Uhauhauhauha!!!

      • Reply
        Helle
        28. september 2014 at 15:39

        Yes, med en saks. Det var KLAMT de første par gange, men nu er jeg iskold (eller ret kold). Men jeg er også glad for, vi ikke taler 50 stk pr dag, som nogen jo fortæller om. Så ville jeg få mareridt.

  • Reply
    Marie
    22. september 2014 at 9:44

    Vi overtog sommerhuset midt i juli, og her væltede sneglene omkring. Vi har ret fugtig jord på grunden pga et lille vandløb, så her mæsker de sig i bregner og andet tæt buskads. John endte med at grave en rende, løfte firkanter med græstørv op, og bygge en lille sneglemur ind mod den ene nabo. Han fyldte jordrenden med sneglegift (eller salt). Det virkede godt. Desuden gravede han plasticbøtter ned, så de lå i højde med grunden, og kom en halv-hel øl i hver. Sneglene elsker øl, kravler derned og drukner. På nogle nætter/morgener var der kravlet op mod 50 ned i én cartedor-bøtte…

    • Reply
      Plantesmilet
      22. september 2014 at 15:04

      Lejer du ham ud?

      • Reply
        Marie
        22. september 2014 at 21:00

        hahaha gerne. Men han er selv lidt modvillig med den slags… 😉

  • Reply
    Øllet blev deres skæbne – opsamling på forsøg med sneglefælder - Plantesmilet
    25. juli 2016 at 17:07

    […] Den anden type er en variant af en gammel traver, nemlig den mælkekartonbaserede ølfælde, som pludselig blev vold-delt på facebook. Jeg har før forsøgt noget lignende, men måtte opgive da naboens kat brugte fælden til at øve driblinger … […]

Leave a Reply