Bæredygtig hverdag

Erfaringer med solfanger

Vi går jo og sætter hus i stand. Jo, det gør vi skam! Vi gør det bare så langsomt, at de færreste opdager det … Men sidst i marts nåede vi til at få sat en solfanger op, og nu har den kørt længe nok til, at jeg tør udtale mig om, om den virker.

Virker sådan en solfanger?

Baggrunden for investeringen var, at huset lugtede af sommerhus hver gang vi kom derud. Og hvordan lugter et sommerhus? Lidt som en underjordisk grotte, der bliver brugt som opbevaring for brugte karklude. Desuden bliver der fugtigt om vinteren. Meget fugtigt. En glemt karton salt stod og svømmede i vand her i foråret, og en stak puder var simpelthen mugnet (!). Og så bruger vi for meget strøm, simpelthen. Og noget af det bruger vi på at have elradiatorerne tændt i de lange kolde aftener i for- og efteråret.

Efter en måned lyder dommen:

  • Sommerhuslugten er væk 🙂
  • Fugten er væk 🙂
  • Vi har skåret lidt ned på elradiatorbrugen. Elregningen vil afsløre hvor meget … 😐

Praktisk

Helt grundlæggende er en solfanger et solpanel der varmer luften på sin egen bagside op, som så pustes ind i huset. Et andet sted laver man så en ventil, så der ikke opstår overtryk. Systemet burde være vedligeholdsfri, når først den er sat op.

Vi endte med en af mærket Solarventi, nok mest på grund af deres massive tilstedeværelse på nettet.  Håndværkeren, der fik æren, var Solar Varme fra Herlev, som var  hurtige og effektive og ikke specielt dyre. Regningen endte på 6.500 inklusiv montering.

Egentlig ville vi gerne have haft den på taget, men det ville være blevet dyrere og mindre effektivt på grund af varmes tendens til at stige opad. Og pyt skidt, jeg savner næsten ikke det lavendelbed længere …

2015-04-09 17.45.32

Solfangeren Sus

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply