Havebrug og selvforsyning

Erfaringer med bælgfrugter

Ærter på stativ 2015 blev året hvor jeg gik amok i bælgfrugtdyrkning, stærkt inspireret af vinterens frøpopup og Frøsamlernes fristelser. Jeg mener, mange slags, billigt!!! Det var som en slikbutik. Jeg havde også en vag idé om at det skulle blive året, hvor jeg gik sådan videnskabeligt til værks. Noterede mig hvad der groede hvordan og gisnede kvalificeret om hvorfor. Og videreformidlede mine fund her på bloggen, naturligvis. Faktisk skrev jeg første kladde til dette indlæg helt tilbage i foråret, så jeg kunne notere udviklingen undervejs …

Flere ting gik galt. Jeg nævner i flæng vejret, manglende tid, dræbersnegle og det faktum at jeg er rodehoved. Jeg havde nemlig omhyggeligt skrevet ned, hvilke historiske ærtesorter (Grå Ært fra Lolland, Holgers Kæmpeært, Grams Høje Ært, Videmose Høje Ært …)  der var sået hvor og hvornår, men da jeg nåede til høsten, kunne jeg på ingen måde huske, hvor jeg havde noteret det! Jeg higede og søgte, fandt intet, blev sur og smed alle ærterne i en gryderet og stænglerne på komposten uden yderligere evaluering eller sammenligning.

Fik jeg forøvrigt nævnt, at jeg skrev kladden til dette indlæg for længe, længe siden? Og hvor tror I, notaterne stod?! Doh!

Lidt fandt jeg dog ud af.

Winterkefer

Winterkefe i blomst

Mine smukke winterkefer i blomst.

Winterkefer var en af sæsonens helt store succeser. De blev sået i december, spirede allesammen i løbet af vinteren. Nogle af dem stod under syltetøjsglas i starten, og jeg tror de længe var lidt kraftigere end de andre. Planterne gav masser af sukkerærter (altså dem hvor man spiser bælg og det hele) allerede i starten af juni og blev to meter høje, kraftige med store flotte mørkelille blomster.

En sidegevinst for de snegleplagede er, at planterne når at komme i vejret, inden udyrene bliver for store. Jeg fandt et par snegle oppe i toppen af ærtestativerne, men ikke mange.

Blauhilde

Blauhildebønner og andre farverige afgrøder

Farver på hverdagen.

Mine Blauhilde-stangbønner, blev derimod sået i starten af juni midt i snegleplagen, og første hold blev ædt rub og stub. Andet hold blev sået allersidst i juni under syltetøjsglas, hvilket gjorde tricket. De blev beskyttet mod at blive spist som spæde og kunne åbenbart godt få ilt nok under glasset.

Til gengæld påstod min mor, der er en stor bønnedyrker, længe at de var for sent ude til at nå at sætte bønner. Men der tog hun fejl, helt henne i oktober kom de lange mørkelilla bønner (der desværre bliver almindeligt grønne, når man koger dem): Dejligt nemme at lokalisere, i bekvem plukkehøjde og med en tendens til at blive voldsomt lange, hvis man vendte ryggen til et øjeblik.  Blauhilde er også kandidat til at blive fast indslag i haven.

Fiskeby

Fiskeby er det (vældigt fine!) navn på en sort af sojabønner, også kendt som edamame, der kan gro under danske forhold. Men, det var så som så med groningen! Af de 25 jeg såede, fint markerede med små pinde, spirede én! Retfærdigvis skal det siges, at der var svage spor af at et par stykker flere måske er blevet sneglespist i samme sekund de spirede. I hvert fald stod min enlige sojabønne og lignede døden fra Lübeck hele sommeren, hvorefter den producerede en enkelt pelset og brunplettet bønnebælg på halvanden centimeters længde.

Fiskeby får nok lige en pause, inden jeg prøver igen.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

3 Comments

  • Reply
    Janne
    19. december 2015 at 23:46

    Hvis det er nogen trøst, så har jeg nøjagtig samme erfaring med Fiskeby. Øj hvor ku de se sølle ud. Den skulle oven i købet være velegnet til vores nordiske klima. Yeah, right.

    • Reply
      Plantesmilet
      11. januar 2016 at 11:49

      Jeg fandt lige et interessant citat i Seymours Den nye selvforsynende have: “Hvor der ikke tidligere har været dyrket sojabønner, indeholder jorden måske ikke de rigtige kvælstofbindende bakterier …” Det kommer han så om ved ved at blande bønner og bakterier i en skål med vand. Men hvor han har anskaffet bakterierne står hen i det uvisse! Jeg holder mig nok bare til at dyrke noget andet.

  • Reply
    Tjekkede typers erfaringer med gamle bælgfrugter - Plantesmilet
    5. januar 2016 at 21:11

    […] måtte fornylig indrømme at mine egne forsøg på at opformere gamle næsten forsvundne sorter af ærter og bønner ikke gik så strålende på […]

Leave a Reply