Bæredygtig hverdag

Genbrugsøkonomiens mørke bagside

Advarsel: klynk, urimeligheder og utaknemmelighed som jeg ikke mener for alvor, kan forekomme!

Jeg har det med genbrug som med sex – jeg går helhjertet ind for begge dele, så længe det er frivilligt!!!

Men altså, nogle gange har folk det så dårligt med at smide deres egne ubrugte genstande ud, at de får overdrevne forestillinger om hvor nyttige selvsamme ting vil være for andre. Jeg nævner i flæng det spisebord af dårligt imiteret bøg som blev tilovers da min oldemor døde, og som jeg brugte de første mange år af min voksentid på at undslå mig, og min farfars skrivebord som optog henved halvdelen af gulvarealet på det første værelse jeg lejede i København. 

Og, (ikke mindst!) de opbevaringskasser størrelse-gem-et-lig-eller-to fyldt med mindre opbevaringskasser som min svigerfamilie kom med sidste år. 

De står op ad væggen i skuret, hvilket gør at cykeltraileren står midt på gulvet, hvilket gør at jeg kom til at skubbe til den i dag, hvilket gør at jeg fik stangen i hovedet med enorm (!) kraft da jeg rodede rundt i skuret efter en pensel. 

Det føltes som at få en hammer i bærret. 

Av. 

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

1 Comment

Leave a Reply