Kolonihaveliv

Om den amerikanske sofa og at være generationen i midten

Da vi overtog kolonihaven for fire (4!) år siden, fortalte den forrige ejer med en vis stolthed i stemmen at sovesofaen i stuen, den havde deres søn haft med hjem fra Amerika. Den var tung som et ondt år, grim som arvesynden, en pinsel at ligge på – og indtil i søndags anså jeg dens amerikanske oprindelse for lettere usandsynlig.

Vi har længe talt om at skifte den ud med noget kønnere og mere behageligt, især efter at lillemanden er kommet til, for så kan vi voksne sove i stuen og bruge det lille soveværelse til børneværelse. Og da min svigerfar hørte om planen, tilbød han at komme over og hjælpe med at køre og slæbe den nye fra Ikea og den gamle på genbrugsen allerede samme weekend. Dels er han gammel lastbilchauffør og lugtede savsmuld, dels er han nok af et køn og en generation der helst skal have en praktisk anledning til den familiære hygge.

I al sin hjælpsomhed havde svigerfar dog underspillet den detalje at han var syg af lungebetændelse og det meste af tiden måtte sidde på en stol mens han hvæsede som en blæsebælg. Og min kærlige, festlige, nysgerrige svigermor er efterhånden så hårdt ramt af demens at hun bare vil hjem om hun så selv skal gå hele vejen, så snart verden bliver for overvældende. Og det bliver den tit.

Så min kæreste sled og slæbte med den tonstunge sofa og prøvede at holde sin kampsvedende far passiviseret på stolen. Og jeg dækkede bord og varmede sutteflasker og vaskede op og støvsugede og fandt værktøj, når jeg ikke gik lange, slentrende ture med barn og svigermor for at holde begge parter trygge og glade og ude af den værste virak. Puh!

Det lykkedes at få splittet kæmpesofaen ad – og konstatere at der rent faktisk var et forhandlermærke fra Californien i. Tak til naboen for lån af brækjern og undskyld til de forrige ejere for manglende tiltro til deres oplysninger … Det lykkedes at få resterne kørt væk og den nye sovesofa sat op, og det lykkedes at samles om en hyggelig gang aften-take away (dagens første reelle måltid). Men nøj, det var ikke kun den amerikanske sofa der var smadret bagefter!

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    marie
    15. maj 2017 at 18:11

    Sikke dog et familieliv, der udspillede sig med den amerikanske sofa som centrum ?

Leave a Reply