Havebrug og selvforsyning

Sneglenørderier på Cph garden

Dræbersnegleforsøg På Cph gardenSøndag på Cph garden blev jeg og min frokost fanget i en ordentlig regnskylle, og da det store telt var fyldt til bristepunktet med Hella Joof-fans ( jeg sige intet!), og jeg ikke længere var VIP nok til at komme ind i det mellemstore – så sneg jeg mig ind i nørdeteltet i stedet. Og det fortrød jeg ikke, selv om jeg måske nok i nogen grad mistede appetitten …

Her huserede nemlig de to sejeste kvinder på hele havefestivalen: Inga C. Bach og veninde (sorry, fangede ikke navnet!) og deres menageri af dræbersnegle.

Baggrunden for workshoppen var ækel. Inga dyrkede tilbage i 2015 en nyttehave i Lyngby. 175 m2, tror jeg hun sagde at den var. Den lå yderst i foreningen, lige ud til et vådområde. Her klippede hun på én dag 6.000 dræbesnegle over. Sekstusinde. Så tog hun hjem i sin villahave og klippede 4.000 mere. Nu interesserede hun sig forståeligt nok (!) for at finde en mindre manuel løsning på problemet.

Til det formål havde hun over tid og til fare for sit ægteskab indsamlet enorme mængder levende dræbersnegle, som nu indgik i to forskellige forsøg.

I den mest action-packed forsøgsopstilling havde de anbragt et antal snegle i et antal bakker, hvori de havde adgang til øl, ferramol (jernfosfatholdig gift) og nemaslug (et middel med nematoder, der inficerer og dræber snegle uden hus) rørt op med døde, maste snegle (bwadr!).

Formålet var at finde ud af, hvilket af de tre midler der tiltrak sneglene mest. Her på andendagen var ferramol og nemaslug/sneglemos på en delt førsteplads foran øl.

Som et supplerende forsøg i forsøget var nogle af bakkerne forsynet med kobber for at se om det forhindrede sneglene i simpelthen at forlade bakkerne. Det var ellers venindens opgave at forhindre flugtforsøg, så de ikke mudrede statistikken. Det foreløbige resultat var en smule nedslående, da der havde været succesfulde flugtforsøg, også hen over kobberstrimlerne – dog færre end fra de andre bakker.

Det andet store forsøg var først ved at gå igang. Tre store bedroller-kasser med låg var blevet indrettet som terrarier med jord, græstørv, svampe og levende og døde planter. Der var så puttet præcis lige mange gram levende dræbersnegle i de tre terrarier sammen med ferramol i det ene og nemaslug i det andet, mens det tredje fungerede som kontrolgruppe.

Jeg ved reelt set ikke, om nemaslug kan komme på tale i økologisk dyrkning – og måske har min kæreste genfortalt for mange zombiefilm til at jeg helt tør stole på løsninger der involverer kontrolleret spredning af en infektion. Men spændende og hygge-ækelt var det, og jeg håber at få lejlighed til at læse opfølgningen på de to damers forsøg et eller andet sted!

Inga Bach

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

4 Comments

  • Reply
    Dorthe Aurvig
    29. juni 2017 at 22:12

    Jeg læste i Havebladet (kolonihaveforbundets blad) sidste år om et forsøg med nematoder. Kolonisten havde indkøbt en portion nematoder. Han anvendte en spand med låg, hvori der var lufthuller. Heri anbragte han skiver af en agurk og overhældte med nematoder. Han indsamlede dræbersnegle i et pænt, stort antal og lod dem ligge i spanden et par dage, indtil agurken var spist. Så satte han sneglene ud igen, spredt over hele haven. Hans konklusion var, at antallet af dræbersnegle faldt markant – havde vist gentaget kuren 2 gange i løbet af sæsonen.

    Jeg er meget interesseret i at læse et referat af forsøgsresultaterne, når du måtte få dem

    • Reply
      Plantesmilet
      30. juni 2017 at 11:01

      Spændende! Jeg ved ikke hvornår og hvordan (eller om!) de publicerer. Men en regelmæssig søgning i artikelbasen på Haven og nematoder, kunne måske være en ide 😉

  • Reply
    Janne
    30. juni 2017 at 17:03

    Åh Gud! Hvad jeg dog er gået glip af … tak for helt igennem ækelt referat. I min nyttehaveforening er der en ældre dame, som ikke nænner at slå sneglene ihjel. Hun samler dem dagligt i en pose, og sætter dem ud på Volden på Christiania ‘for der er vand til begge sider, så de ikke kan komme derfra’. Hvis det er sandt, tænker jeg, at det er et under, at der stadig er en smule grønt tilbage på Christiania…

    • Reply
      Plantesmilet
      1. juli 2017 at 14:51

      Åh Gud, stakkels Christianitter!

Leave a Reply