Havebrug og selvforsyning

Hvis jeg skulle anlægge et spiseligt staudebed i Narnia 

Gennem de seneste tre år har jeg gradvist konverteret vores skvalderkålsinficerede og dræbersneglemyldrende staudebed til … et spiseligt staudebed (indsæt selv fanfare!). Og det er såmænd blevet rigtigt fint og frodigt og ikke mindst anvendeligt. Men der har godt nok også været to skridt frem og et tilbage ad snoede omveje, inden vi nåede så langt.

Så, gør som jeg skriver og ikke som jeg gjorde, når jeg nu vil gennemgå anlæggelsen af et spiseligt staudebed, som det ville være gået for sig i Narnia!

No-dig

Hvis jeg skulle starte forfra på det spiselige staudebed, ville jeg bruge Charles Dowdings no dig-metode, som han forklarede den på Cph garden i forrige uge: Fjern de værste rødder, pap på, kompost på, begynd at dyrke med det samme. Og da man jo arbejder for evigheden i sådan et permakultur-bed, kunne man endda argumentere for at købe en palle kompost hjem, hvis man ikke selv havde nok.

Så ville jeg være sluppet for flere år med kulegravning, kultivering og en jagt på overleende skvalderkålsrødder, der først lige er begyndt.

Peberrod mynte citronmelisse

En samlet plan

Der ville være mange fordele ved at anlægge beddet i et hug (og det burde faktisk være realistisk efter ovenstående metode!) og efter en samlet plan.

På den måde ville jeg have sluppet for hvert forår møgsommeligt at lave en rydning i skvalderkålene der så langsomt voksede til igen i løbet af sommeren. Og for at rykke rundt på planter der på mystisk vis var endt med at stå alt for tæt eller i hinandens skygge.

Jordbær syre

Jordbær, spinatsyre og diverse ukrudt

Sneglekanter

Mit spiselige staudebed har fine sneglekanter, der efterhånden holder snegleproblemet på et minimum . De viser samtidig tydeligt hvad der er bed og hvad der er græsplæne, så græsset ikke langsomt sniger sig ind fra siderne.

I den perfekte verden havde jeg sat dem op fra starten og droppet omvejen omkring den bugtede kant af brosten, der var en del pænere end den var praktisk.

Flerårig kål

Fleårig kål og daubentonkål

Udplantningsplanter

Som jeg skrev længere oppe, er sådan et bed med spiselige flerårige en langtidsinvestering, hvor det godt kan forsvares at smide lidt penge efter kvalitet og komfort. Skulle jeg anlægge et spiseligt staudebed i en perfekt verden, ville jeg derfor tage en tur eller to på en god planteskole og finde nogle store, sunde udplantningsplanter.

Som det var dikterede økonomi og gammel vane at jeg forspirede mange ting selv. Det var hyggeligt men også besværligt, og der var en del spild når sarte små stiklinger tabte kampen mod ukrudt og udyr (se punktene ovenfor …)

Blodsyre og bærbuske

Blodsyre og bærbuske

Mærkesedler

Flerårige planter er ikke nødvendigvis stedsegrønne, og derfor bør de naturligvis mærkes med et skilt (eller bare en pind …), så man kan finde dem igen næste forår og skelne dem fra alle de andre fine sager.

I virkelighedens verden finder jeg aldrig ud af om sødskærmen og bronzefenniklen døde i vinter eller om jeg fik luget/trampet dem ihjel i foråret. Det er også lidt af under at jeg genfandt ramsløgene der gemte sig under rabarberen …

Strandede asparges

Strandede, asparges og jordskokker

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply