Bæredygtig hverdag

I øvrigt

  • Har jeg lige nakket 31 dræbersnegle. Heraf 4 inden for sneglehegnene, heraf en på det brombær jeg lige skulle til at spise. 
  • Er jeg slet ikke SÅ vild med brombær. 
  • Tror jeg muligvis, vi har fået plettet voldsnegl, men tør ikke google det for at få vished. 
  • Har vi endelig, endelig taget os sammen og købt ny parasol og liggestole i år. 
  • Har parasollen endnu ikke været i brug, og vi har kun ligget en håndfuld gange i liggestolene. Heraf en gang med dyner på. 
  • Har vi fået indrettet os ret godt her i kolonihaven med sovesofa i stuen og weekendseng til bebsen i det gamle soveværelse. 
  • Er vi ret dårlige til at slå sovesofaen sammen om dagen. 
  • Er det ret hyggeligt at ligge sammen med sin søn på en udslået sovesofa og sige SMAK med læberne. Længe. 
  • Har jeg den mest fantastiske søn i hele verden. 
  • Trives jeg ret godt på barsel. 
  • Kunne jeg dog godt snart bruge at sidde foran en computer og koncentrere mig. Og at deltage fuldt og helt i diverse praktiske opgaver i stedet for at være hende der holder barnet. Og så kunne jeg faktisk også godt bruge en ordentlig cappuccino!
  • Har jeg – til trods for ovenstående – fået ordnet vildt meget praktisk i kolonihave og -hus i år. Ved ikke helt hvordan. 
  • Overvejer jeg at indskrænke køkkenhaven til tre bede næste år. Der er alligevel aldrig en disse der spirer i det fjerde, bortset fra persille. 
  • Spekulerer jeg på om man kan dyrke persille som en slags permakultur? Det sår jo sig selv …
  • Er jeg ret vild med det spiselige staudebed. RET vild. 
  • Har jeg lavet aftale med et par naboer om at overtage deres græsafklip. Alle parter er enige om, at hinanden er lidt skøre. 
  • Kommer min ene nabo altid med sit græsafklip på tidspunkter hvor vi enten er nøgne, småskændes eller forsøger at putte et barn. 
  • Vil jeg nu trisse i seng (som heldigvis ER slået ud) og håbe vi ikke bliver skyllet bort i et skybrud i nat!

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

4 Comments

  • Reply
    Dorthe
    31. juli 2017 at 15:55

    Tror godt, at du kan regne med det med voldsneglen. Er ret sikker på, at der lige pludselig er tonsvis af dem i min have. Pt har de normal snegle med hus størrelse; men de skulle jo være spiselige, så de skulle nå en størrelse lidt mindre end vinbjergsnegle ( som jeg også møder nogle stykker af).

    • Reply
      Plantesmilet
      3. august 2017 at 18:56

      Øv! Mine er også på størrelse med små havesnegle, men brunmellerede.

  • Reply
    Stine
    31. juli 2017 at 21:30

    Det er den bedste opdatering på et liv lige pt., som jeg har læst længe. Savner dig stadig på KV.
    Ps voldssegle for sure, du behøver ikke tjekke. Alene antallet borger for ‘kvaliteten’

    • Reply
      Plantesmilet
      3. august 2017 at 18:57

      Tak 🙂 Og sikke noget hø med de snegle!

Leave a Reply