Bæredygtig hverdag

Bilfri søndag på Nørrebrogade

Bilen er en vældigt praktisk opfindelse. Men, som fodtudse kan jeg nogle gange sukke over, hvor meget den fylder! Og her tænker jeg både mentalt, politisk, i landskabet og – helt konkret – på vejene!

De sidste mange måneder har jeg jo trillet min barnevogn med dyrebart indhold rundt på villaveje og indfaldsveje og landeveje og alle mulige andre slags veje.

Og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har brølet af bilister, der var ved at kvase mig og min bedste lille skat, fordi de nok så fint tjekkede for andre kørende trafikanter – og trillede ud over fortovet uden så meget som at overveje, at der kunne komme en fodgænger. På grund af en eller anden statistisk pudsighed, har det som regel været kvinder i den børnefødende alder, som har været ved at slå os ihjel, og de har været mindst lige så chokerede som mig.

Og jeg slået kors for mig og håbet det bedste, de steder hvor der slet ikke var noget fortov eller fodgængerovergang eller andre heller for sådan en som mig. Down Town Buddinge er bare bygget til biler!

Og jeg er sikker på, at der står en særlig plads i helvede klar til den ældre dame, der blev så provokeret over at se en hel flok fodgængere (nemlig mine forældre, min kæreste, mig selv og barnevognen) i rabatten på en landevej uden for Ballerup, at hun demonstrativt gassede op lige imod os og slog sig for panden, inden hun drønede videre.

Og blandt andet på grund af disse prøvelser, mine kære læsere, var det en fornøjelse og en lettelse at deltage i Bilfri Søndag i mit gamle hood, Nørrebro, i år. Min søn og jeg vadede fra Dronning Louises Bro til Nørrebro Station ude midt på vejen i selskab med legende børn, ladcykler og fodboldspillere.

Vejret var herligt, og først senere opdagede jeg, at de der bunker af is i vejkanten ikke var en forlystelse for børnene (det var de også!), men resterne af et livsfarligt torden- og haglvejr, som kort inden havde sat en stopper for det årlige halvmarathon.

Men mest af alt var det herligt at have plads nok til at trave derudaf – også med en stor barnevogn – i stedet for at trille slalom på et overfyldt fortov. Turen fra den ene ende af gade til den anden tog cirka det halve af hvad den plejer, og føltes helt ukarakteristisk ufarlig.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

2 Comments

  • Reply
    Mo
    28. september 2017 at 10:09

    Eej jeg gik glip af bilfri dag! Hvor lyder det hyggeligt bare at kunne slængre ned ad gaden uden at skulle tænke på at blive kørt over og tegne med kridt. Det håber jeg at de vil gøre igen 🙂

    • Reply
      Plantesmilet
      1. oktober 2017 at 15:05

      Det var så skønt! Og min ikke det vender tilbage næste år, det er vist en tradition. Selv om jeg typisk nok først fik taget muh sammen til at være der, i år hvor vi er flyttet fra området.

Leave a Reply