Bæredygtig hverdag

I øvrigt #3

  • Har Coop og co været fire uger, én dag og totusind mails om at stramme nogle nitter på vores nye barnevogn. Jeg tror en cykelhandler kunne have klarer det på et par minutter. Det vil jeg huske, næste gang jeg køber brugt og stresser over det manglende garantibevis.
  • Skal man bruge helt enorme (enorme!) mængder bobleplast for at pakke sådan en barnevogn 'forsvarligt ind inden forsendelse.
  • Var barnevognen desværre ikke pakket ind i bobleplast, da den kom tilbage, men en enorm (enorm!) papkasse. Vi har dog også haft ret meget spas af papkassen, selv om min kæreste afslog at have sex i den.
  • Virker det der husmortrick med et glas eddike mod bananfluer overhovedet ikke. Indtil man putter en dråbe opvaskemiddel i – så drukner fluerne som … fluer.
  • Vil jeg på det skarpeste tilbagevise alle anklager om, at bananflueinvasionen stammer fra bøtten med kaffegrums og østershattemycelium, som var blevet lidt forsømt. På. Det. Skarpeste.
  • Har jeg flere gange taget mig selv i at tælle: en-til-kanden-to-fire-seks i stedet for bare en-to-tre. Jeg bør nok drikke mere te. Fx af mit helt vidunderlige Kähler-krus, som I kan se nede i instabillederne nederst på bloggen.
  • Skal jeg her i weekenden på opsamlings-pligtarbejde i kolonihaveforeningen med en nimåneders baby på slæb, mens min kæreste er på arbejde. Der er sådan cirka en million ting, jeg hellere vil.
  • Missede vi den oprindelige dato for pligtarbejde, fordi vi glemte det. Selv om det stod i kalenderen. Selv om jeg havde tænkt på det et par dage før. Selv om vi gik i haven og lyttede til naboerne, der knoklede. Jeg græmmes.
  • Kører min søn og jeg et kompliceret socialt spil. Jeg starter alle mulige kysse-trutte-tumlelege – med det ene formål at tjekke om han har fået tænder. Han lader som om han er med på den – med det ene formål at stjæle mine briller.
  • Har jeg fået nyt job. Jeg starter til oktober.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

4 Comments

  • Reply
    Anette
    2. september 2017 at 15:17

    Aaaah. Der lå hemmeligheden 🙂 Tillykke! Det er heldige folk, dem på det nye arbejde 🙂

    • Reply
      Plantesmilet
      2. september 2017 at 17:41

      Tak 🙂 Jeg glæder mig også!

  • Reply
    Janne
    4. september 2017 at 8:57

    Tillykke med nyt job og tilbagevenden fra barsel. Må det blive sjovt og godt 🙂

    • Reply
      Plantesmilet
      5. september 2017 at 9:52

      Det håber jeg da – har en god fornemmelse 🙂

Leave a Reply