Bæredygtig hverdag

I øvrigt #4

  • Er min søn i dag præcis ni måneder gammel, min kæreste går på barsel om præcis to uger og jeg starter på arbejde om præcis fire. Tid er noget underligt, underligt noget.
  • Insisterer min hjerne på at få styr på ALT inden for de næste fjorten dage. Fra maling af loftet i kolonihaven til tandlægebesøg og kaffeaftaler. Hjerner er også nogle underlige nogen (nogle?)!
  • Er en af de ting, jeg har plottet i kalenderen, en efterfødselssamale på Riget. Det ligger vist uden for denne blogs rammer at gå i detaljer, men det der fødsel kan være ret fint, og det der amning kan være noget værre hø. Jeg tager mig selv i at tænke, at hvis (hvis!) vi får en til, stikker jeg ham en flaske fra dag ét, fandme. Og det er vist politisk ukorekt i disse år … Derfor samtalen. Glæder mig.
  • Er jeg helt ude af proportioner nede over, at vejret ikke længere er til at sidde på terrassen der om formiddagen, når husarbejdet er ordnet og sønnike ikke er vågnet endnu.
  • Har jeg anlagt en hyggekrog-med-morgensol i hjørnet af kolonihaven. Ikke at jeg kan bevise det, i det her vejr!
  • Hiver jeg lyslampen op fra kælderen i morgen. Den har reddet dette vintertrætte udendørsmenneskes røv før, og den skal nok  gøre det igen. Kom så, lyslampe!
  • Supplerer vi fra i år lyslampen med en romaskine i kælderen. Vi bliver SÅ energiske!
  • Ledte vi som udgangspunkt efter en brugt model, for sådan er vi – meeen, folk er altså lidt friske, når de kun skærer 200 bobs af nyprisen på dba.dk. Halv pris eller under, tak!

Hyggekrog in spe. Med nysået græs og usynlig morgensol.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply