DIY og nørklerier

Undertrøje med rullekant – strikkeprojekt

Design: Mokka fra Tøndering Strik
Materiale: Ito kinu med følgetråd, bla Sensai
Ændringer: Utallige!

For længe (længe!) siden strikkede jeg en Mokka-bluse i råsilke. Og den var fin nok til, at jeg ville have en til – men også slasket nok til, at jeg valgte at strikke den nye udgave med en følgetråd. Og allerede her begyndte den oprindelige plan at smuldre!

Ændringer

Det gik ret hurtigt op for mig, at jeg havde købt alt, alt for lidt af den sorte følgetråd, og at projektet ville blive noget dyrere end beregnet, hvis jeg skulle supplere op.

Heldigvis havde jeg den grønlige tråd til overs fra et andet projekt, og den passede sådan set ret fint i både farve og tykkelse … Men den var der bare heller ikke nok af! Frem med den grå tråd, som nogenlunde ramte tykkelsen, omend den manglede den fnuggede kvalitet.

Undervejs tog jeg desuden en del ind i siderne, fordi følgetrådene ændrede på strikkefastheden, hvilket jeg ikke havde taget højde for fra starten. Resultater endte med at passe meget godt til min pærefacon!

Den oprindelige opskrift har kimonoærmer og en rund hals. Da jeg alligevel var i gang med at improvisere, ændrede jeg halsen til en bådformet rullekant ved simpelthen at lukke maskerne løst af lige over, undtagen de yderste seks masker i hver side. Bagstykket er strikket et par cm længere end forstykket.

Ærmegabene er også ‘rå’, og jeg har taget lidt ind på forstykket ved ærmegabets begyndelse.

Blusen er yderst behagelig at have på og perfekt til lune efterårsdage!

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

2 Comments

  • Reply
    Libbie Melchart
    13. april 2018 at 12:46

    Hvor er den bare super flot, jeg drømmer også om at strikke mig en sommertop 🙂

    • Reply
      Plantesmilet
      13. april 2018 at 20:48

      Do it! Jeg har virkelig brugt den her meget.

Leave a Reply