Bæredygtig hverdag

Den store oprydning – inden vi rækker ud efter de øverste frugter

Min oprydningsraptus har stået lidt stille den sidste uges tid. Jeg har ligesom haft behov for at standse op og trække vejret – bogstaveligt, fordi jeg har hostet som en hvalros, i overført betydning fordi de lavthængende oprydningsfrugter enten er plukket eller har vist sig ikke at være helt så lavthængende alligevel. Og dem på de højere grene liiige kræver lidt omtanke.

Tag nu for eksempel bogsamlingen, som vi har brugt et par søndage på at gennemgå. Der bliver kategoriseret og alfabetiseret til den store guldmedalje og, ja, også kasseret. Men med et hurtigt kig, kan man ikke se den store forskel. Ligesom værktøjet er blevet reddet ind fra det læksprungne skur og sorteret, uden at her ser meget mere ordentligt ud af den grund.

Jeg har også sat en del tøj og sko til salg forskellige steder – foreløbig uden andet redultat end en sms en (meget) sen nattetime fra en fyr, der skulle ud at vandre og manglede støvlerne ASAP. Og han vendte aldrig tilbage på min sms næste dag.

Den logiske konsekvens af de manglende salg er at aflevere det hele til genbrug og komme videre. Men jeg kvier mig, fordi noget af tøjet er ret værdifuldt. Værdifuldt forstået som at det engang har været dyrt. For værdien af en Pradajakke i det lækreste, fedeste silke med kvalivarefinish er måske begrænset, hvis jeg ikke gider bruge den (jeg ser gravid ud …), og der ingen interesse har været på to forskellige salgsportaler i en måneds tid.

Oven i stilstanden har der været skvulp i den forkerte retning. Folk der følger min insta vil vide at vi har overtaget en helt vildt stor tøjtiger fra mine svigerforældres gamle hus, og i weekenden kom mine forældre forbi, direkte fra min farmors lejlighed, som de er ved at pakke ned. På forhånd havde jeg afslået en sofa, sagt ja til et camping(dvs sy-)bord og vredet mig lidt over en (tredje!) symaskine, som farmor åbenbart tildelte mig på dødslejet.

Da det kom til stykket fuldte der også en finstrikket lysedug med, som jeg med min mors ord ‘kan lægge i mine gemmer’. Sådanne gemmer har jeg ikke, og den oprullede lysedug ligger nu og flyder i køkkenet, rullet op på sin lusedugsrulle, i konstant fare for at blive stænket på.

Til gengæld er jeg kommet af med den ubenyttede kummefryser. Jeg tilbød den til mine forældre, som straks pakkede den bag i bilen og førte den hjem til Jylland, hvor den nu fungerer som tredje kummefryser, dedikeret til brød. På en måde er det meget trygt at ikke alle er faldet for minimalismen.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply