Bæredygtig hverdag

I øvrigt #11

  • Er jeg ved at få noget så ondt i halsen. For måske fjerde gang siden jul. For slet ikke at tale om hosten. Min, min kærestes og Musens i knap så skøn forening.
  • Gennemførte jeg for et par uger siden et velbesøgt sceneinterview på knap en time, konstant og desperat på grænsen af et episk hosteanfald. De sidste tyve minutter var jeg også desperat på grænsen af at tisse i bukserne, på grund af de tre flasker vand, manøvren krævede.
  • Slæbte jeg mit hostende selv til lægen, som lænede sig frem, så mig i øjnene og spurgte “hvad håber du at få ud af mig i dag?” “Et knockoutmiddel, så jeg kan ligge ned og sove”, sagde jeg. “Det var også det jeg havde tænkt”, sagde lægen.
  • Har jeg beholdt min læge fra før vi flyttede. Fordi det er så svært at finde en, jeg kommunikerer med, og jeg kommunikerer med ham her.
  • Har jeg også beholdt min frisør på Nørrebro. Fordi vi kommunikerer, og hun er øko. Og fordi Nørrebro.
  • Havde jeg lige tid til en kop kaffe hos Røde Rosa efter min frisørtid i sidste uge. Ti af de (optimistisk set) tolv siddepladser var optaget af et højkonfliktmøde mellem Hofor og NCC. Noget med en spuns og en masse soldater (?) og en reel risiko for at sætte til på arbejdslønnen, hvad man havde vundet på materialer. Fordi Nørrebro … Faktisk er det noget af det jeg savner – fordi plads er sådan en mangelvare på stenbroen, kan man ikke undgå at se bagsiden af andres liv engang imellem.
  • Blev jeg passet op af en nabo den anden dag, der liiige ville give mig et par tomme kildevandsflasker. Til den lille. Det gjorde altid tricket, når deres børn brokkede sig på puslebordet tidligt om morgenen. Så lidt bagside går da igennem væggen …
  • Er mit forsøg på at få en sød kartoffel til at spire slået fejl. Helt fejl. Adr.
  • Har jeg for tredje uge i træk planlagt en knokletur til kolonihaven. Og for tredje gang måtte aflyse på grund af frost. Arhmen altså!
  • Har jeg brugt lidt af mit indestængte knokleri på at forsøge at smadre de der konstruktioner bag rækkehuset der engang har indeholdt brænde. Det bliver også en opgave …
  • Har Musen og jeg trodset frosten et par gange og er vendt forbi den nærmeste sandkasse eller bare lige brugt fem minutter på terrassen på at se på fugle efter vuggeren. Han ELSKER det, og bliver møgsur når vi skal ind. Jeg tror sgu, han er udendørstypen 🙂
  • Fortsætter jeg min vinteroprydning et stykke crap ad gangen. I går blev de to ikke-funktionsdygtige cykler fx hentet af et par blåfrosne portugisiske udvekslingsstuderende, med mod på at prøve at reparere. “Good morning”, skrev de til mig kl 11:30. Bless.
  • Trænger vi til noget forår!
Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply