Bæredygtig hverdag

Den store oprydning – mellem helt små og helt store projekter

Velkommen til tredje del af oprydningssagaen. Sidst var jeg slået lidt tilbage af gentagne forkølelser, og min families velmente insisteren på at forære os alt muligt.

Siden er det gået … blandet.

Jeg har nusset i med at få placeret ting, der hvor vi bruger dem. Hvilket faktisk ikke giver helt sig selv. Skal vasketøjskurven fx stå på soveværelset, ved siden af puslebordet, ved vaskemaskinen – eller skal der simpelthen være en hvert sted? Og hvad med pap til genbrug, hvor skal det opbevares så vi gider lægge det på plads, husker at stille det frem igen og ikke går og snubler over det. Og støvsugeren. Hvilken etage bor den på? Det er en løbende proces …

Undervejs har vi givet op og bøjet os for konventionerne. For lad os være ærlige: Vi drikker ikke stempelkande og espresso til daglig. Vi drikker filter. Og derfor er kaffemaskinen rykket fra kælderen (“så svigerfamilien kan bruge den”) til køkkenet. Og det var så fem minutter sparet hver morgen …

Det andet store indsatsområde har været udhusene. Mine altid modtagelige forældre har overtager en reol (så de kan få ryddet op i deres egne udhuse …), den vakkelvorne barnevogn er givet videre som altansovevogn, et IKEA-møbel fra den legendariske ‘trailer med ting‘ er foræret væk, ormekomposten solgt (den fungere fint på altanen, men blev overrendt af snegle på terrassen), og de ramponerede cykler er ved at blive shinet op af et par frysende portugisiske udvekslingsstuderende.

Længe spekulerede jeg over, hvem der kunne få glæde af de sidste legesager fra traileren med ting (og her taler vi altså om en kubikmeters penge), men endte med at kyle det ud, efterhånden som der er plads (!) i skraldespanden. Det var, helt ærligt, fugtigt og ulækkert.

Og faktisk snakkede vi os derefter frem til, at udhusene på rækkehusgrunden skal væk. Ikke lige nu, og ikke med os bag kobenet – men væk skal de og erstattes af et lille velbygget skur med et tag, der kan holde vand ude. Pyh, den beslutning har jeg det godt med.

Derfor er jeg også holdt inde med at sætte de køkkenelementer (!) der ligger over tagspærene som et halvhjertet forsøg på at bryde solen eller et kvarthjertet forsøg på at holde regnen ude, til storskrald, én køkkenlåge ad gangen. De må ryge med i en nedrivning.

Og der tror jeg vinteroprydningen anno 2018 lander for nu: Vi pusler videre med de små ting og samler kræfter (og penge) til den helt store omgang.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply