Kolonihaveliv

Tanker fra musehullet

malmparkenJeg har haft noget tid til overs i denne uge, bare sådan for mig selv, og brugt den i kolonihaven på at ordne og på at fundere over at:

  • Byggemarkeder som hovedregel er placeret steder, hvor man føler sig totalt malplaceret og en lille smule i livsfare som fodgænger.
  • Det tager helt enormt lang tid at gøre klar til at male, og når man så er i gang, flyver det afsted. Indtil man når til alt småtteraset ved vinduerne. Så tager det enormt lang tid igen.
  • Salt suger vand ud af luften. Når man forlader sit kolonihavehus for vinteren bør man derfor tage saltet med sig eller i det mindste sætte det på en taleren. Stiller man i stedet pakken på den øverste hylde i køkkenet, får man et problem med vand der plasker ned, og en tsunami ag katastrofetanker om hul i taget og brudte vandrør.
  • Små bunker af aflange sorte kugler der ligner muselort, sgu nok er muselort. Især hvis de ligger i et hjørne ved et hul i gulvet sammen med et tomt men ikke rengjort glas der har været peanutbutter i, og dette glas har bidmærker hele vejen rundt langs låget.
  • Det må være svært for en mus at flytte et glas peanutbutter fra køkkenet til soveværelset, og at den første der siger r-ordet får en røvfuld!!!
  • Man nok ikke kan bebrejde min kæreste, at han blev forvirret og vagt bekymret over min sms om at “Musen har forsøgt at gnave sig igennem låget til peanutbutteret, og der ligger også en bunke lort under sengen.” Når nu vi også kalder vores søn for Musen …
  • Det er umuligt at forudse hvad der har værdi for andre. For nylig smed jeg et udtjent skraldestativ og to cykler der ikke kunne køre, på Gratis Ting Københavns facebook og væltede mig i henvendelser. I denne uge har jeg forsøgt at afsætte en fuldgod seng, og ingen bider på. Dog har jeg fået en del henvendelser på de to topmadrasser, og den ene er blevet hentet af en pige, der tog toget helt fra Østerport til Ballerup i sne og slud for at gafle den.
  • Dobbelt op på topmadrasser ikke er spor praktisk. De glider ud. Vi havde kun to, fordi mine forældre kom med den øverste som en surprice-værtindegave for et par år siden.
  • Jeg hyggede mig helt godt trods kulde og sne og mus og transportvanskeligheder og fejlslagne forsøg på at komme af med sengen og manglende toiletadgang. Og hver gang jeg hyggede mig, fik jeg dårlig samvittighed over ikke at have Musen (altså min søn, ikke gnaveren) med. Hver gang jeg syntes det var træls, var jeg ok med arrangementet. Og så på kvindernes kampdag!
  • Den håndværker der kommer sidst på ugen og kigger på hullet i gulvet, potentielt bliver dyr.

salt fjerner fugt fra luftencigarkassefarvet træ i kolonihavemuselort i kolonihavehügelbed

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply