Havebrug og selvforsyning

Permakultur-køkkenhave step 2 – jordskokker og kinaskokker

Jordskokker lagt i rende

Forsøg på genetisk selektion: Kun de aller-aller mest perfekte, runde knoldefri jordskokker fik lov at blive flyttet med til det nye bed!

I weekenden knoklede jeg lidt videre med projekt perma-køkkenhave. Jeg kastede mig nemlig over en af den slags opgaver der er såvel uoverskuelig som ret beset umulig at afslutte: At flytte jordskokkerne. De har boet bagest i ‘det gamle’ spiselige staudebed, men det har vist sig upraktisk at have rodfrugter i samme bed som de andre urter og buske. Fordi jeg altid jokker hælen ned i et eller andet sart og grønt og højtelsket, når jeg betjener spaden … I stedet har jeg dedikeret et bed i hvad der førhen var den almindelige gammeldaws køkkenhave til ‘ting der skal graves’.

Jordskokker

Det uoverskuelige i opgaven bestod i, at der var rigtigt, rigtigt mange jordskokker. En god kvadratmeter massiv jordskok ned i et halvt spadestiks dybde. Uendeligheden skyldes så, at ligemeget hvor mange jeg tager op, vil der altid være flere, som ligger klar til at vokse og brede sig …

Første og trods alt største raid resulterede i to og en halv murerspandfuld. De blev delt i tre bunker:

  1. Helt perfekte, over middelstørrelse knokkel- og rillefrie jordskokker
    De perfekte blev fundet værdige til genplantning på det nye sted
  2. Almindelige, nydelige men ikke ekstraordinære jordskokker
    Af de nogenlunde slæbte jeg en ordentlig posefuld hjem og stillede resten ud på stien, så naboerne kan tage
  3. Gnallinger, undermålere, ormehulsramte og dem jeg havde hakket over med spaden
    Gnallingerne kom jeg i en spand med vand, så de kan rådne inden de ryger på komposten og dermed forhåbentlig ikke indtage hele haven

Friske jordskokkerKinaskokker

Kinaskokker er en spøjs plante, som jeg impulskøbte sidste år og endnu ikke har de store erfaringer med. Over jorden ligner den en mynte af den lidt kedelige, grønne slags, mens den under jorden danner små spiselige knolde. I følge litteraturen minder knoldene om små Michelin-mænd, men jeg må indrømme at de få knolde jeg fandt da jeg flyttede min, er mere hen i retning af hvide larver og oven i købet nogle sultne nogle af slagsen. Her var ikke behov for hverken murerspande eller for den sags skyld syltetøjsglas til transporten …

I kan læse mere om kinaskokker eller knoldgaltetand på havenyt her.

Kinaskokkerne (such as they were) fik plads i enden af jordskokbedet i et fromt håb om at de med tiden vil vokse sig større og mere Michelin-agtige.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply