Bæredygtig hverdag

I øvrigt #16

  • Har jeg lige taget en ordentlig skraber i liggestolen i kolonihaven. Go’ morn og snart godnat, siger jeg bare!
  • Har vi nået helt ustyrligt meget denne weekend: lørdagsvagt, haft mine forældre til kaffe (to gange!), haft en veninde til kaffe, været på pligtarbejde, gjort haven klar til stitjek, repareret rottesikringen på forsiden af huset, sat et hegn op …
  • Bliver jeg – af min kæreste – beskyldt for at have afpresset min far følelsesmæssigt til at hjælpe med at skrue det hegn op. Jeg vil snarere formulere det sådan at jeg talte ind i en garvet gør det selv-rottes glæde ved et godt projekt, da jeg spurgte ham, om han troede det (teoretisk) ville kunne nås inden aftensmaden.
  • Troede han sagtens, det kunne nås.
  • Kunne det ikke nås. Men vi fik det da op inden sengetid …
  • Har min søn haft en fest med alle de mennesker, og al den plads og alle de jordbær der kunne spises lige fra planten, og alle de flyvemaskiner der fløj hen over os.
  • Sker der så meget med hans sprog og begrebsverden for tiden. Det er så vildt og så fedt!
  • Går han stadig som en cowboyder, der er blevet skudt. I ved hvad jeg mener: De vaklende skridt, den bratte standsning, armene op og ud til siden og så bump ned på numsen.
  • Har der lige siddet to kæmpe katte med et had/kærlighedsforhold til hinanden i vores have og sagt fuldstændig som den halvandenårige. Lige fra hans messende ‘sang’ til den der blobbe-lobbe-lobbe-lyd, han lige har lært. Spooky!
  • Føles det som om vi har ferie og skal køre kolonihavestilen mange dage endnu. Men det har vi ikke.
Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

2 Comments

  • Reply
    Marie
    25. juni 2018 at 9:51

    Hvad er stiltjek, spørger jeg helt forpustet.

    • Reply
      Plantesmilet
      25. juni 2018 at 11:26

      Bestyrelsens årlige tjek om stierne er lugede, husene rottesikrede, kalmarhegnene sammenhængende (dér er vi altid lidt udfordrede) og postkasserne nummererede 🙂

Leave a Reply