Bæredygtig hverdag

At rejse med offentlig transport – sådan kan man rejse uden bil og fly med et lille barn

Tips til at rejse med familien i offentlig transportI vores lille familie har vi efterhånden fået en vis rutine i det der med at rejse med offentlig transport, kort som langt. Første gang jeg slæbte Musen med bus og s-tog til en hospitalsundersøgelse, var han tre uger gammel og skreg som en besat fra Ryparken til Buddinge fordi jeg havde fejltimet sutteflaskerne. Da han var tre måneder gammel tog han og jeg på todagestur med tog til Jylland i forbindelse med en begravelse – denne gang var han mæt og veltilpas hele vejen igennem, mens jeg til gengæld var et rystende vrag af at holde øje med køreplaner og puslemuligheder og vandstanden i flasken med kogt, tempereret vand til at blande flasker af. Jeg husker det som om jeg bogstaveligt besvimede over dørtærsklen da jeg var hjemme i sikkerhed.

Siden har vi dog opbygget en vis nonchalance omkring det der med at rejse med offentlig transport, hvad enten det er en forlænget weekend hos bedsteforældrene i provinsen eller en længere ferie på en dansk ø. Selvfølgelig er det blevet lettere som barnet er blevet ældre og mindre sart (det var fx en stor lettelse ikke at skulle bekymre sig om sutteflasker mere!), men rutinen spiller også ind, og faktisk tror jeg vores næsten-ugentlig flytninger til kolonihaven og tilbage igen har givet en ret god fornemmelse af hvor meget (det vil sige hvor lidt!) man skal pakke.

Så selv om vi stadig er et små-kaotisk outfit, der fx ikke kan læse en kalender, har jeg samlet nogle tips og erfaringer herunder, hvis andre skulle have mod på at rejse med offentlig transport til glæde for økonomi, klima og faktisk også hyggen.

Pak let

Prøv at begrænse katastrofetænkningen og kun pakke det, I realistisk set får brug for. Til en kortere ferie pakker vi en mellemstor rygsæk til hver af de voksne og en weekendtaske til Musen, eventuelt kombineret med en ‘håndbagage’ med rejsedokumenter, snacks, en billedbog og den slags. Desuden har Musen som regel sin egen dyne med, som undervejs fungerer som rygstøtte i barnevognen, og så varierer det lidt, om den velspækkede pusletaske kan være i weekendtasken eller ligger ved siden af. Pointen er at alt kan transporteres i eller under barnevognen og på ryggen, så vi har hænderne frie.

Det kan lade sig gøre, fordi vi kun tager bleer (og i sin tid mælkepulver) med til den første dag eller to og derefter køber ind på stedet og kun tager en håndfuld bodyer og bukser med plus et lille udvalg af trøjer, strømper osv. og ellers skyller op undervejs. Desuden hagesmæk, regntøj, hat, og badedragt alt efter årstid, tandbørste og den slags, ét styks legetøj fra kategorien af absolut yndlings og den allernyeste billedbog, tandbørste og den slags, og termometer og børnepanodil for de voksnes sjælefreds skyld. De voksne tager også kun det mest nødvendige med af tøj og toiletsager. Man kommer langt med et par korte og lange bukser, tre-fire korte bluser og en cardigan!

Der er dog nogle ting der altid driller når vi skal pakke:

Barnesæde, hvis man skal hentes ved stationen. Barnesæder kan lejes i korte perioder, men er ualmindeligt trælse at slæbe rundt på i bus og tog. Forhør dem der skal hente jer grundigt, om de har et i forvejen, kender nogen der har, kan overtales til at købe et på DBA eller lignende. Der står rigtigt mange barnesæder rundt omkring på lofterne i de små hjem! Ellers kan man overveje at tage en taxa fra stationen, og ringe til selskabet i forvejen og høre om de har et sæde (det veksler meget).

Klapvogn, hvis man skal gå rundt i små gader eller snoede skovstier. Vores Mus er lidt bestemt på den måde, at han kun vil sove i sin klapvogn i tilfælde af yderste udmattelse. Ellers hedder det barnevogn. Den gider vi voksne til gengæld ikke manøvrere rundt på en hel ferie. Løsningen har været at købe en paraplyklapvogn til ingen penge og spænde den fast under barnevognen på rejsen med de der elastikker med kroge, man bruger på cykler. Det fungerer.

Weekendseng, hvis ikke man er de store samsovere. Det kan lade sig gøre at slæbe en weekendseng med i toget, men det kan ikke anbefales, og man skal nok være to. Efter at have gjort det et par gange har vi simpelthen doneret en til min svigerfamilie (de er ikke dyre), min familie har selv købt en brugt, vi har haft gode erfaringer med at bestille dem som gratis ‘ekstra’ i ferielejligheder – og hvis alt andet er glippet, har jeg fundet mig i natlige cirkelspark og sovet sammen med den lille bryder.

Vælg transportmiddel med åbne øjne

En del af at lægge rejseplan er også at vælge transportmiddel. Rent bortset fra, at man ofte ikke har frit valg når først destinationen er lagt fast, er det en god ide at tænke på fordele og ulemper ved de forskellige muligheder:

Tog er mit favorit-transportmiddel, også når jeg har Musen med. Det giver mulighed for at veksle mellem at sidde roligt med bøger, snacks og den skiftende udsigt og at gå op og ned ad gangen, komme på toilettet og så videre. Husk at bestille plads til barnevognen i intercitytogene (det er gratis), og gør dig selv den tjeneste at reservere pladser til hele flokken (også barnet) i familievognen. Selv hvis den lille sidder på skødet, bruger man pladsen til tasker og rod. Vi har haft stort held med at lade Musen tage sin lur i barnevognen på længere togrejser. Eneste ulemper er prisen, og lidt bøvl med at løfte barnevogn og oppakning op i vognen – jeg har dog aldrig manglet hjælp, når jeg har rejst alene med Musen.

Bus Det bedste der er at sige om at rejse langt med bus, er prisen. Man kan komme rigtigt langt for lidt. Til gengæld er man afskåret fra at skifte ble (med mindre man er koldblodig nok til lige at gøre det på et sæde …), at spise, sove lur (måske anderledes for et slyngebarn?) og fra at bevæge sig rundt. Det sidste finder min Mus sig ikke i i ret meget mere end tre kvarter, og han er vist til den tålmodige side. Den største stressfaktor er dog i min erfaring selve på- og afstigningen, hvor barnevogn og større tasker skal pakkes i bagagerummet under bussen, gerne lidt tjept! Dette gælder kun for langtursbusser, på rutebiler kan man bare trille ind, hvis der er plads. Bussen går an, hvis den kombineres med fx færge, og hvis man er to til logistikken. Alene ville jeg ikke turde det med et barn om benene.

Færge Færger er lidt af et slaraffenland for børn: is, friture og sodavand, legeområde og toldfrie butikker, udsigt, vind i håret, lange gange at spæne ned ad. For den voksne, der skal tøjle løjerne er det … lidt overvældende, og man skal ikke regne med at større tumlinger frivilligt tager en lur på færgen. Til gengæld er det meget rart at kunne sidde ved et bord, have adgang til toilet og puslerum og kunne købe lidt mad.

Tænk rejseplanen igennem

Det gælder om ikke at overvurdere, hvor længe sådan et barn kan holde sig muntert. Det varierer selvfølgelig med alder og temperament, men generelt er alt over fire timers transport træls, og kan med fordel deles på to dage.

Hvis ungen er typen der ikke fungerer uden en lur, kan det betale sig at lægge den ind med omhu. En lur på toget har fungeret rigtigt godt for os mange gange (det er noget med de duvende bevægelser og den dæmpede støj), mens andre transportmidler ikke rigtigt kan bruges. Så er det bedre at lægge et par timers barnevognstrilning og latte-drikning ind undervejs, hvilket slet ikke er så slemt, hvis man har husket at pakke let, og ikke slæber på en weekendseng …

Det kan også betale sig at lægge den største del af rejsen tidligt på dagen. Dels er børn bare friske om formiddagen, dels skal man altid lægge lidt tid ind når man ankommer, til at komme på plads, finde mad, købe et eller andet man har glemt og så videre. Derfor er det heller ikke helt så slemt at rejse sent på hjemturen, hvor man i det mindste lander i kendte og organiserede omgivelser.

Til gengæld for den langsommere fremdrift får man fornøjelsen ved en turdeltager der sandsynligvis synes det er FEDT bare at være afsted, og udpege tog, tælle motercykler, flirte med samtlige damer over tres og være sammen med sine forældre hele dagen.

God tur! Hvis andre har tips til at rejse med offentlig transport, må I meget gerne dele 🙂

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply