Bæredygtig hverdag

I øvrigt #18

  • Havde jeg et øjeblik for nylig, hvor det slog mig: “Jeg har ALT, hvad jeg skal bruge.” Familie, job, bolig, venner, bøger at læse, jord at grave i. Hårdt presset kunne jeg godt bruge et par timer foran en computer til at skrive et par blogindlæg og lidt andet ind, men ellers, nahr … Bevars, det var midt i sommerferien, vi var på kost hos mine forældre, og erkendelsen ramte en formiddag efter at jeg havde sovet længe, mens resten af banden legede i køkkenet. Men det bliver den vel ikke mindre sand af, nærmest tværtimod!
  • Var det bare en rigtigt god sommerferie. På trods af kalenderblindhed, mindre logistiske udfordringer og nådesløs varme, kom vi helt ned i tuller-gear, hvor dage og uger er uendelige og hverdagen et fjernt minde. Eller måske var det netop på grund af logistik og varme, at det hele føltes så perfekt? I hvert fald havde vi helt ukarakteristisk let ved at sige pyt, streje det ene gør det selv-projekt og udflugtsmål efter det andet fra listen, og bare koncentrere os om næste is og næste kølige glas juice.
  • Er Musen blevet lidt for god til at bede om ‘iizhé’ og ‘juuzhé’. Agurk og postevand fra nu af!
  • Ville min bedømmelse af ferien nok have været en anden, hvis ikke vi havde fået den køledims sat op i kolonien. #sweetbliss
  • Bliver min bedømmelse nok også en anden, hvis vi om nogle år kigger tilbage på sommeren 2018 som det år de kom. Klimaforandringerne. Gys.
  • Holdt jeg fast i feriestemningen, bare lidt længere, ved at gå tidligt fra arbejde, stå af s-toget i Hareskoven, lægge mig under et træ ved en (udtørret!) skovsø og tænke: “Her ligger jeg og gør noget ved overarbejdspuklen.” Bare fordi jeg kunne. Som man jo faktisk kan mange ting. I hvert fald en gang imellem.
  • Har mit barn fået pletter. Måske har han en helt og aldeles sløjhedsfri gang skoldkopper, måske bliver han bidt af et insekt om natten, måske har han stafylokokker på huden. Lægen hælder mest til det sidste, vuggestuen det første. Jeg håber ikke det er alt den iiszhé. Prøvesvar forventes på mandag, og gode råd og forklaringer modtages, så længe de ikke er alt for drabelige!
Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply