Browsing Category

Bæredygtig hverdag

    Bæredygtig hverdag

    Små skridt #1

    Små skridt mod en bæredygtig livsstilMåske har I lagt mærke til, at jeg har en kategori her på bloggen der hedder Bæredygtig hverdag? Og måske har I fornemmet, at hverdagen fylder mere end bæredygtigheden? Det gør den, og det gør den såmænd også ude i virkeligheden. Men jeg vil jo gerne leve mere bæredygtigt og har besluttet, at vejen frem består af mange små skridt – og de skridt vil jeg nu dele med jer!

    Bæredygtighed er i denne sammenhæng et vidt begreb der dækker over en livsstil der belaster miljøet mindst muligt, gør verden til et rarere sted – for os og andre og tillader vores lille familie at leve et ikke alt for stakåndet liv uden at føle vi mangler noget.

    Den seneste tids små bæredygtige skridt:

    • Jeg har overvundet min rædsel for at gøre mig bemærket (uheldigt eller bare i det hele taget!) og sat en seddel med “Er den storskrald, vi mangler” på den høje stol, der stod foran naboens hus. Den var storskrald, og Musen er dermed rykket videre fra sin lidt for lille IKEA-stol, uden at vi behøvede købe nyt.
    • Tørrestativet har fået fast plads på terrassen i sommervarmen. Min kæreste synes stadig tumbleren er lettere i en snæver vending, men faktisk tror jeg vi vinder den tid der går med at hænge tøjet til tørre, når det senere skal lægges sammen og er så meget mindre krøllet. Og under alle omstændigheder er der hyggeligere på terrasen end i kælderen.
    • Jeg har fået to af mine bluser og et par af min kærestes shorts tilbage i rotation ved at sy nye knapper i.
    Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

    Læs også

  • Bæredygtig hverdag

    I øvrigt #18

    Havde jeg et øjeblik for nylig, hvor det slog mig: “Jeg har ALT, hvad jeg skal bruge.” Familie, job, bolig, venner, bøger at læse, jord at grave i. Hårdt presset kunne…

  • Bæredygtig hverdag

    I øvrigt #17

    Er vi på Bornholm. Sommerferie, fire overnatninger, tirsdag til søndag. Brugte vi dagen i går, feriens første dag, på lige dele intens hygge og afslapning og intens tøjvask og pakning. Vi…