Livet

Dødsugen – nu med mere mellemørebetændelse

Lørdag aften, kolonihaven. Mere træt end jeg sådan umiddelbart kan huske at have været.

Denne her uge har været sindsyg. Og laaang! Måske har min kæreste ret i at den føles sådan, fordi den startede torsdag i forrige uge, da Musen blev syg. Fordi det var der undtagelsestilstanden begyndte. Men den ville sgu have været vild alligevel, ugen, hvis den havde haft almindelig længde.

Skiftende arbejdstider er et vilkår i mit fag. Skriver jeg, og får lidt kvalme ved mig selv. I denne uge har jeg haft tre obligatoriske morgenmøder, to aftenarrangementer, en aftenvagt, et obligatorisk aftenmøde og en lørdagsvagt. Og et sygt barn.

Min kæreste har haft sit sædvanlige aftenarbejde og et par deadlines, som han ikke nåede. Og fornøjelsen af at lave mad og putte barn hele ugen.

Min eneste hjemmeaften bød egentlig på et forældremøde, som Underbevidstheden heldigvis fortrængte, sikkert for at slippe for at diskutere med Samvittigheden (den skingre satan!) om jeg kunne bidrage med noget som helst der.

Allerede i sidste måned, vidste vi at det ikke hang sammen, og at vi ikke kunne bytte os ud af hængedyndet, fordi vi ikke havde noget at bytte med. Min mor smed sine seniordage, og lykkedes med lodder og trisser.

Men altså, puh! Der er ikke længe til mandag morgen, og i morgen bliver vist pivkold. Desuden er det sidste dag med affaldsordning i kolonien, og det betyder vel i praksis at sæsonen er forbi. Hvordan skete det lige! Over and out.

4 Comments

  • Reply
    Lisbeth
    27. oktober 2018 at 21:01

    Pu ha det lyder som en hård uge, godt mormor trådte til.
    God bedring med musen

    • Reply
      Plantesmilet
      28. oktober 2018 at 18:51

      Jeps, hun er en knag 🙂

  • Reply
    advanty
    28. januar 2023 at 5:32

    In 1956, Laidlaw first suggested that premenstrual seizure exacerbations could be explained on the basis of rapid decline or the withdrawal of the antiseizure effects of progesterone Laidlaw, 1956, which was confirmed later in humans Backstrom, 1976 and animal studies Voiculescu et al buy nolvadex Continued reform will be essential to laying the foundations for future growth

  • Reply
    advanty
    1. februar 2023 at 13:01

    The big problem is the evidence, said Dr what is priligy dapoxetine

Leave a Reply