Kompostguide

Haveaffald klar til at komme i komposten

Haveaffald klar til at komme i komposten

Kompostering er enkelt! Hvis organisk materiale (altså planter, dyr og deres efterladenskaber) får lov at ligge længe nok, vil det på et eller andet tidspunkt blive nedbrudt til kompost. Dog kan du bruge forskellige metoder til at speede processen op og forhindre problemer med lugt, rotter og andre skadedyr.

Kompostteori

Ældre bøger om kompost gør et stort nummer ud af det perfekte blandingsforhold, og anbefaler faktisk at man venter med at ‘sætte’ komposten, til man har samlet ind til den perfekte blanding. Jeg har efterhånden opdaget, at man kommer langt med fingerspidsfornemmelse og nogenlunde jævnlig omrodning. Man skal dog holde sine mikroorganismer glade, og det bliver de, hvis de får ilt, vand, kulstof og kvælstof.

Kompostens ingredienser

  • Ilt – Det hele skal ikke smatte sammen i et iltfrit dynd. Det får man kun stank og dårligdom ud af. Sørg for at der er nogle grovere pinde og stængler i til at give lufthuller.
  • Vand – Hvis komposten tørrer helt ud, død mikroorganismerne, og omsætningen går i stå. Vand den, så den er godt fugtig uden ligefrem at være våd.
  • Kulstof (det brune) – Alle plantedele indeholder kulstof. Kviste, tørre stængler, halm, pap, papir osv. indeholder særligt meget. Komposten skal have cirka dobbelt så meget af det brune som af det grønne.
  • Kvælstof (det grønne) – Friske skud, græsafklip og andet blødt og grønt indeholder lidt kulstof og masser af kvælstof. Dyremøg er (som regel) ikke grønt, men indeholder alligevel meget kvælstof. Er der for lidt kvælstof, går omsætningen for langsomt, er der for meget, klasker hele molevitten sammen.

Kvælstoftab

Kvælstoftab var længe et meget, meget mystisk begreb for mig. Jeg har siden læst mig til en nogenlunde forklaring: Bakterier nedbryder kulstof. Bakterierne består i sig selv af en blanding af kulstof/kvælstof. Dette kvælstof henter de fra jorden. Når kulstoffet er spist op, dør bakterierne, og kvælstoffet vender tilbage til jorden, hvor planterne bruger det som næring.

I praksis betyder det, at hvis du lægger en masse tørt brunt materiale til at kompostere direkte på eller i jorden, stjæler du på kort sigt kvælstof (=næring) fra planterne, men giver den på langt sigt tilbage igen. Så, ingen tørre blade direkte på bedene om foråret, hvor planterne skal vokse!

Blomstrende tagetes

Overfladekompostering – den simpleste metode

Sådan gør du

Smid ukrudt (uden frø!), gulerodstoppe eller visne blade på jorden. Lad det ligge. Alt efter mængde bliver det enten spist af regnorme m.fl. eller danner et skovbundsagtigt lag.

For at time kvælstoftabet (se ovenfor), så det ikke falder sammen med planternes vækst, er det bedst at  undgå tørt, brunt jorddække om foråret. Om efteråret er det til gengæld fint, da det så kan nå at blive omsat og frigive kvælstoffet igen inden foråret.

Til gengæld kan det friske, grønne også blive for friskt og grønt. Græsafklip klasker notorisk sammen og mugner. Så brug kun et tyndt lag, eller bland med et grovere materiale.

Fordele ved overfladekompostering:

  • Er nemt
  • Minder om naturens egen metode
  • Giver en sund, blød og fugtig jord

Ulemper ved overfladekompostering:

  • Er ikke altid kønt at se på
  • Kan huse mange snegle
  • Kan tiltrække mus og rotter, hvis du komposterer grøntsager
  • Kan give et stort kvælstoftab (se ovenfor), hvis du bruger for meget brunt haveaffald
  • Kan klaske sammen og mugne, hvis du bruger for meget grønt haveaffald – især græsafklip

Kompostbeholder – den klassiske metode

Sådan gør du

Put en skønsom blanding af tørt, brunt og friskt, grønt have- og køkkenaffald i en passende beholder eller bunke. Klip kviste og grene i 5-10 cm lange stykker. Vend blandingen så ofte du orker, vand den i tørre perioder og put pap eller tørre blade i, hvis blandingen bliver for våd eller begynder at lugte.

Fordele ved kompostering i kompostbeholder:

  • Slår sjældent helt fejl

Ulemper ved kompostering i kompostbeholder:

  • Kan huse mange snegle
  • Kan indeholde ukrudtsfrø og -rødder
  • Kan indeholde sygdomskim

Varmkompostering – Rolls Royce-modellen

Jeg kan ligeså godt indrømme med det samme, at jeg aldrig har været i nærheden af at lave rigtig varmkompost. Nedenstående er derfor ment som inspiration til yderligere studier …

Sådan gør du

Ved varmkompostering bliver kompostbunken varm, helt op til 70 (!) grader. Varmkompostering foregår i princippet på samme måde som kompostering i beholder, der er beskrevet ovenfor: Brunt og grønt have- og husholdningsaffald komposteres sammen, og blandingen vendes, vandes og justeres efter behov.

For at opnåden høje temperatur skal forholdet mellem kulstof og kvælstof være perfekt, bunken skal vendes på de rigtige tidspunkter, der må aldrig mangle vand, ilt eller kvælstof.

Fordele ved varmkompostering:

  • Er hurtig
  • Indeholder hverken ukrudtsfrø, rødder eller sygdomskim
  • Giver en næringsrig kompost

Ulemper ved varmkompostering:

  • Kræver en del arbejde og viden!

Ormekompost – god til altanen

Sådan gør du

Ormekompost fremstilles ved hjælp af kompostorme, der lever i en beholder. Enten en simpel spand med låg eller en særlig anordning med etager og dræn. Ormene fodres med en blanding af plantebaseret køkkenaffald og strukturmateriale som pap/papir/savsmuld. En ormekompost duer ikke rigtigt til haveaffald.

Ormene skal fodres lidt men ofte og store stykker køkkenaffald skal skæres i mindre stykker, så det ikke når at rådne. Komposten skal ikke lugte – højst lidt af skovbund! Ormene skal have det fugtigt, men ikke vådt, hvilket kan reguleres ved at tilføje strukturmateriale eller vande en smule, og hverken for varmt eller for koldt, hvilket kan betyde at du skal sørge for skygge om sommeren og afdækning om vinteren. En frostperiode er dog ikke nødvendigvis fatal, da nogle ormeæg som regel vil overleve.

Læs om mine erfaringer med ormekompost her.

Fordele ved ormekompost:

  • Er hurtig
  • Giver en meget næringsrig kompost
  • Kan sagtens bo på altanen

Ulemper ved ormekompost:

  • Kræver en del omsorg – det er jo levende dyr, vi har med at gøre!
  • Tiltrækker enorme (!) mængder snegle, hvis den anbringes i haven eller på en terrasse

Jorddække med visne blade

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også