Browsing Tag

Gulerødder

    Havebrug og selvforsyning

    Køkkenhaven 2017 – hvordan gik det så lige med den?

    En af årets største succeser var græskar

    Så er køkkenhavesæsonen 2017 så godt og vel ovre, og det er tid at evaluere. I kan læse om mine planer og ambitioner for køkkenhaven her.

    Kort fortalt var det en lidt sær sæson. Jeg var i kolonihaven mere end nogensinde før, men med et barn på armen hvilket førte til lige dele hygge og rastløshed. Og så regnende det. Og regnede. Og fordi det regnede så meget, kom vi uhjælpeligt bagud med græsslåningen, store totter væltede ind over sneglehegnet, sneglene væltede med, og det var langt fra optimalt.

    BED 1 – KARTOFLER

    Kartoflerne blev i år  lagt uden fancy eksperimenter, de spirede, voksede og smagte dejligt. Jeg havde en aftale med en nabo om at overtage hendes græsafklip, som jeg sæsonen igennem strøede ud i bedet i et tyndt lag, hvilket var med til at gøde kartoflerne.

    Dog var der et par udfordringer: For det første var der (igen!) enormt mange grønne kartofler. Klyngerne voksede ligesom ovenud af jorden og fik lys, hvilket jeg ikke kan få til at give mening. For jorden var jo ikke just ved at sprække af tørke … Desuden fik planterne skimmel (også igen), men i år var jeg forberedt og fjernede alle toppe, så snart de begyndte at blive gulbrune og slappe. Og tricket virkede, så selve knoldene ikke rådnede.

    BED 2 – BLADBEDER

    Hvilke bladbeder? Der spirede måske tre, som straks gik i sig selv igen. Etårigt bladgrønt er bare ikke for mig!

    Til gengæld lod jeg sidste års persille gå i frø i bedet, så jeg også fremover har dejlig Christians Ø-persille.

    BED 3 – GULERØDDER, PERSILLE OG KNOLDSELLERI

    Knoldsellerierne er en fortælling for sig, den I læse sidste del af her.

    Persille og gulerødder spirede fint, blev spist (af en snegl, formoder jeg …), blev sået igen og spirede igen.

    Persillen blev rigtigt god og anvendt i store mængder hen over sommeren. Gulerødderne blev … ikke sådan helt fantastiske. Der var nogle ordentlige svende imellem, men også nogle gnallinger og nogle med mange ben. Måske har jorden været for hård.

    BED 4 – SQUASH

    Jeg gør egentlig ikke så meget i forspiring, jævnfør mit forsøg på at spare lidt tid i haven. Undtagelsen er squash, fordi de giver så utroligt meget igen. I år plantede jeg mine fem små forspirede squash-planter ud som sidste gerning på vej fra haven, og glemte det lidt igen. Næste weekend landede jeg i haven, kom i tanker om, at squashene da skulle plantes ud – og kunne ikke finde dem. Men stod de da ikke i bedet, spørger I? Nej. De var væk. Spist. Der var kun en slimklat tilbage, hvor en af dem havde været. Man bliver så træt!

    Heldigvis havde min mor forspiret så rigeligt, så jeg overtog to squashplanter og to hokkaido-planter og plantede dem med sneglebeskyttelse på, hvilket tilsyneladende gjorde tricket. Planterne voksede fint, men jeg synes squashene holdt usædvanligt tidligt op med at yde – måske på grund af den våde, kolde sommer?

    Græskarene blev til gengæld bedre end nogensinde, hjulpet på vej af en god slat brændenældegødning midt på sommeren.

    Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

    Læs også

  • Havebrug og selvforsyning

    Jauzer!

    Sneglene åd halvdelen af gulerodsplanterne i år, hvilket i mit fatalistiske hovede var blevet til, at de åd gulerødderne. Punktum. Menøh, denneher har da klaret sig meget godt ..! Så vidt…

  • Gulerødder høstet om foråret.
    Havebrug og selvforsyning

    Køkkenhaven vågner

    For en lille uge siden var mine brødre på besøg i haven, hvor de albuede hinanden og tø hø-ede noget om, at den køkkenhave så mindre frodig ud i virkeligheden end…