Browsing Tag

Inspiration

    Havebrug og selvforsyning

    Charles Dowding om no dig-gardening på Cph garden

    Charles Dowding om no dig gardeningHovedattraktionen sidste søndag i Valbyparken var for mig helt klart Charles Dowding, mens en enkelt eller to andre tilsyneladende foretrak Hella Joof som var på både før og efter Dowding …

    Mr Dowding er sydenglænder af den stilfærdige, tweet-klædte slags, professionel grøntsagsgartner, ekspert i no dig-gardening og forfatter til ni bøger om samme.

    How to no-dig

    Og hvordan dyrker Charles Dowding så sine grøntsager? Jo, han dækker – meget kort fortalt – jorden i sin store køkkenhave til med et lag (3-5 cm) kompost hver vinter og dyrker to hold grøntsager hver sommer.

    En hvilken som helst slags kompost? Ja, i det store hele. Den mest omsatte kommer øverst.

    Kan han selv producere så meget kompost? Nej, han supplerer med indkøb.

    Graver han slet ikke jorden? Nej

    Løsner jorden bare en lille smule med en greb, så? Heller ikke (han har prøvet – det nedsatte udbyttet)

    Bruger andre former for jorddække end kompost? Nej, ikke længere. Det gav for mange snegle.

    Gøder han på andre måder end med komposten? Nope! (er jeg ret sikker på han sagde …)

    Apropos snegle, hvordan bekæmper han dem? Han sørger for at fjerne døde planterester og halvvisne blade.

    Går han højt op i sædskifte? Næh …

    Behøver han så aldrig luge? Jo, en lille smule frøukrudt om foråret. Det kan tages med et skuffejern.

    Men hvad med det første år? Der dækker han jord og ukrudt med pap, fylder ekstra meget kompost (10-12 cm) på og begynder at dyrke med det samme.

    Også hvis det er stort, gammelt rodukrudt? Nja, det tager han lige med en greb …

    Og det kan så ikke komposteres, vel? Jo, det går fint for ham …

    Og hvad hvis ukrudtet er sådan helt ekstremt hårdnakket? Så dækker han det med 7 centimeter kompost, dækker til med plastik og dyrker squash i hulker i plastikken.

    Er han lidt af en hippie? Både og. Han dyrker kommercielt og dropper tiltag der ikke kan betale sig. På den anden side bruger han kun kobberredskaber og sår to dage før fuldmåne og sår'n …

    Kunne no-dig Dowding-style fungere for mig?

    Jeg dyrker allerede min køkkenhave efter en form for hjemmestrikket no dig-system: Ingen kulegravning (men dog et let vip med en greb) og jorddække om vinteren bestående af alt hvad jeg kan finde, der er eller har været en plante.

    Resultatet er fin, blød jord, sunde grøntsager, sund ryg (!), begrænset ukrudtsmængde (som gerne måtte begrænses yderligere) og et tilbagevendende snegleproblem.

    Dowdings system med kompost, kompost og atter kompost lyder forjættende, problemet er blot at så meget kompost har jeg ikke. Og jeg synes ikke (have)budgettet er til at købe det ind.

    Jeg vil dog genoverveje min praksis med at bruge visne grøntsager og ukrudt som jorddække på stedet og måske sende det en tur omkring kompostbeholderen først.

    Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

    Læs også

  • Kolonihaveliv

    Fyns hyggeligste kolonihave

    Tidligere på måneden var vi på Fyn, hvor vi besøgte Mogens’ nyerhvervede kolonihave. Den blev vi ret forelskede i! Huset er lille, uden strøm og kloak og svært charmerende. Ikke mindst fordi…

  • Bæredygtig hverdag

    På besøg hos de akvaponiske

    Nørderi er sejt! I Osramhuset, hvor jeg går til yoga, har Dansk Akvaponisk Selskab lånt portrummet til at bygge et akvaponisk anlæg. Hvilket åbenbart vil sige et biologisk kredsløb med fisk…

  • Kolonihaveliv

    Hvilke planter hvor?

    Der er nogen, der har nakket bibliotekets udgave af Hvilken plante hvor (Hrmf!). Den har jeg ellers hørt landskabsarkitekter sværge til, når der skal plantes. Men så foreslog google denne smarte…