Browsing Tag

Logistik

    Kolonihaveliv

    Frem og tilbage er lige langt

    Denne weekend var udset til at være den første hvor vi tog i kolonihaven lige fra arbejde og vuggestue om fredagen og så ellers levede det simple liv helt til mandag morgen. Vejrudsigten var tjekket og godkendt, Rejseplanen lagt og en hel masse rent tøj stampet op af jorden.

    Og så havde Musen røde øjne, da jeg hentede ham i vuggestuen. Ikke noget særligt, bare sådan lidt forsovet at se på med en klat i øjenkrogen. Den oprindelige rejseplan blev udvidet med en tur omkring apoteket efter hvad der vel strengt taget bare var nogle glorificerede servietter til at tørre det snask af, der pludselig væltede frem i øjet på den lille stakkel.

    Vel fremme i haven sendte jeg min kæreste i kiosken efter kolde øl og kiks, som lige var hvad mit fredagstrætte legeme havde brug for. Og så snart han var gået, kunne jeg da godt se, at dét der øjentilfælde, det kunne ikke vente på at lægen åbnede mandag morgen …

    1813 it was!

    Den flinke læge kunne godt følge mig, så kunne vi komme forbi børnemodtagelsen på Herlev om en time? Godt så! Musen kom tilbage i den barnevogn han lige var sluppet ud af, rejseplanen blev konsulteret endnu en gang, og jeg følte virkelig jeg tjente et par husmorpoint ved lynhurtigt at smøre en bunke ostemadder i stedet for aftensmaden. Selv om man selvfølgelig også bare kunne have taget de der kiks med …

    I forbindelse med Musens fødsel kom vi til at kende Riget ret godt, dette minisamfund i koksgrå og provinsæstetik, der kører efter sin helt egen langsomme men til gengæld døgnrytmefrie puls. Herlev er også et minisamfund, bare efter apokalypsen. Alt er øde, lukket, omlagt, og møder man endelig et menneske, er man i tvivl om det er en medpatient eller en af de tre hjælpere i et russisk eventyr.

    Det lykkedes os at nå vores aftale på minuttet, på trods af en gevaldig omvej af unummererede opgange, hvorefter vi sad og ventede et par timer. Musen ville have haft enhver undskyldning for at være smaskforvirret og generelt pylret efterhånden som spise- og puttetid kom og gik, og hans øje forøvrigt groede til med tykt gult pus – men han havde en fest hele vejen igennem.

    Vi nåede lige at konstatere at den lille feberhede klat ved siden af havde samme navn som vores Mus, inden en ældre sygeplejerske kom ud og kaldte netop det navn. Vores spørgsmål om hvilken af de to navnebrødre hun ville se, slog hende helt ud – hvorefter hun forsvandt i mindst fem minutter og kom tilbage, stadig kun med et fornavn …. Det var så heldigvis os, hun ville se.

    Da vi var forbi den aldrende men meget flinke gatekeeper, var der pludselig en gudsvelsignelse af læger, som kunne konstatere at ja, det var øjenbetændelse, ja, det skulle dryppes, og ja, det nærmeste åbne apotek var i Lyngby. Og da busrute 300 jo kører så bekvemt mellem Herlev Hospital, Buddinge og Lyngby, var der ikke så meget andet at gøre end at tøffe hjem med Musen og sende farmand videre til Lyngby …

    Tre timer efter sædvanlig sovetid blev den lille kriger puttet under et improviseret vattæppe, og vi andre kunne sluge noget 7-11 mad og sende en længselsfuld tanke i retning af kolde øl, aftensmad (til optøning på køkkenbordet …) og hvad vi ellers havde forladt i kolonihaven.

    I dag prøver vi så igen med det der kolonihaveliv, med nedsat ambitionsniveau og lidt klatøjede af mere eller mindre patologiske årsager – men vejrudsigten holder i det mindste stadig!

    Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

    Læs også

  • Ormekompost
    Bæredygtig hverdag

    Man når et punkt

    Der kommer et punkt i enhver lejlighedsnedpakning, hvor det bare ikke er sjovt mere. Hvor ryggen gør knuder og man mister al sympati med sin kærestes bogsamlermani og sin mormors vane…