Browsing Tag

Purløg

    Havebrug og selvforsyning

    Hvidløg, hvidløg, purløg

    Jamen så blev det da vist forår! Vi fejrede med en tur i kolonihaven. Hjemmefra havde vi et udvalg af spiselige løgvækster der fik midlertidig bolig på terrassen.

    Elefanthvidløg

    Potten til venstre indeholder et elefanthvidløg. Det er en meget stort hvidløgssmagende porreplante, indkøbt i (lidt) dyre domme af Camilla Plum på Frøpopuppen tidligere på måneden. I følge Havenyt kan jeg forvente:

    1. vanskeligheder
    2. at det enlige fed deler sig i cirka seks og får en flot blomst.

    Vi venter i spænding!

    Små hvidløg med et fed

    Den midterste potte indeholder to spirede hvidløg af dem man kan købe i en lille kurv i Netto og som kun har et fed pr plante. Jeg aner intet andet om dem end at de er dyrket i Kina og er ganske praktiske i madlavningen …

    Purløg

    I potten til højre ser man en dusk udtjent Netto-purløg der har fået lov at opleve stueplanteudgaven af at ‘komme ud på en gård’.

    Estisk rød

    Og hvordan går det så med mine fine estisk rød-hvidløg? Ret godt, tror jeg. De havde nok ikke så godt af at jeg tog fejl dem og noget græs under et lugeanfald. Men det kommer de sig nok hurtigt over.

    Frem med mundskyld og pastiller!!!

    Elefanthvidløg og hvidløg og purløg fra supermarkedet

    Store hvidløg, små hvidløg, purløg

    Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

    Læs også