Browsing Tag

Tomater

    Bæredygtig hverdag

    Nemme tomat-piratos

    Cherrytomaterne i højbedet på terrassen går ind for at leve stærkt og dø unge! De stammer fra en skive af en god tomat, som min svigerindes nabo lagde i en urtepotte, med små tomatplanter til følge. Det kan man åbenbart!

    Her hos os lignede de længe den rene elendighed, og den ene knækkede i vinden og måtte holdes kunstigt i live i et glas vand, til den satte nye rødder. Det kan man også!

    Så tog pokker ved dem, og de groede ud over alle grænser og satte an til tusind tomater – men blev så pludseligt og voldsomt ramt af kartoffelskimmel, der viser sig ved brune, lidt snuskede pletter på bladene. Efter min mors råd klippede jeg alle de angrebne stilke af og smed i skraldespanden (hun sagde ‘brænd dem’, meeen det lod jeg så Vestforbrændingen om …) og holdt på den måde infektionen tilbage, indtil en god del af tomaterne var modne. Så det kan man også.

    Cherrytomater fra terrassen

    Dagens høst af cherrytomater

    Nemme tomat-piratos

    Og hvad bruger man så et ordentligt læs solmodne cherrytomater til, når man strengt taget ikke er en familie af tomatspisere? Man laver piratos!

    Du skal bruge:

    • cherrytomater
    • salt
    • sukker
    • madolie
    • lidt peber
    • lidt balsamico eller lignende

    Skær tomaterne i halve og læg dem i et ildfast fad i ét lag med skærefladen opad. Drys og stænk med de øvrige ingredienser og sæt herligheden i ovnen.

    Jeg vil foreslå to timer i ovnen ved cirka 120 grader, men der er rum for eksperimenter og hensyn til eventuelle sideløbende madlavningsprojekter.

    Resultatet bliver mere tørt og mindre læderagtigt end soltørrede tomater med en intens smag af saltlakrids og et strejf af tomat. Jeg spiser dem som slik, men de fungerer også fantastisk til kylling, på suppe, i tomatretter der ikke smager nok af tomat, og i vegetarretter der savner et spark.

    Hjemmedyrkede cherrytomater

    Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

    Læs også

  • Grønne tomater kan syltes
    Bæredygtig hverdag

    Tomatmarmelade

    Jeg har krydset et punkt af på livets store to do-liste og rent faktisk produceret et glas marmelade (af grønne tomater), der blev godt nok til at forære væk til min…

  • Chiliplanter og tomater i vindueskarmen
    Bæredygtig hverdag

    Førsteverdensløsninger

    Ugerne flyver. Fra cirka torsdag til cirka mandag bor vi i den alternative dimension der er kolonihaveland – og de øvrige par dage går gerne med at arbejde sent, indhente tv-serier,…

  • Kurv med godter fra mine forældres have
    Havebrug og selvforsyning

    Man tror, man har lært det

    Jeg var så stolt: Græskarplanterne laver småbitte græskar. Den største chiliplante har lavet en enkelt højlilla chili, der ser vældigt flot og vældigt kunstig ud. Og tomaterne har fået lidt farve…