Browsing Tag

Winterkefer

    Havebrug og selvforsyning

    Terrassen vakler på benene efter en knock out

    Skud af spinatranke habliziaFor en måned siden skrev jeg henført om hvordan urterne på terrassen havde klaret vinteren i fin stil og så småt var begyndt at vågne og grønnes til en ny sæson. Siden har vi været en tur i Sibirien.

    Status efter Den Sibiriske Kulde er at spinatranke, Sankt Hans-urt, indianermynte, kinesisk purløg, etageløg og pibeløg har stået bomstille og er på præcis samme stadie som for en måned siden.

    Timian og vintersar ser noget rystede ud og oreganoerne er frosset helt væk (men skyder måske fra neden?!).

    Et par permakål er kradset af, mens salvie og oregano hænger lidt, men faktisk har klaret sig fint – måske fordi den hårde frost har forhindret dem i at få våde fødder?

    Salturten er og bliver død, og løvstikken har vi heller ikke hørt fra. Til gengæld har de af vinterærterne der ikke er blevet spist af ukendte gerningsmænd, klaret ærterne (sorry!) helt inde ved muren.

    Og således kan i hvert fald de fleste af urterne gå ind i sommertiden (WTF?) i pjusket men levende tilstand, mens deres trofaste gartner undrer sig over, hvor dén måned lige blev af?!

    Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

    Læs også

  • Winterkefe i blomst
    Havebrug og selvforsyning

    Erfaringer med bælgfrugter

    2015 blev året hvor jeg gik amok i bælgfrugtdyrkning, stærkt inspireret af vinterens frøpopup og Frøsamlernes fristelser. Jeg mener, så mange slags, så billigt!!! Det var som en slikbutik. Jeg havde…

  • Gulerødder høstet om foråret.
    Havebrug og selvforsyning

    Køkkenhaven vågner

    For en lille uge siden var mine brødre på besøg i haven, hvor de albuede hinanden og tø hø-ede noget om, at den køkkenhave så mindre frodig ud i virkeligheden end…