Havebrug og selvforsyning

Haveplan – idefase, konkretisering og skitsering af design for vores rækkehushave

Havedesign
Design af haveplan. Man kan inddrage børn, men jeg vil da egentlig ikke anbefale det 😉

Faste læsere vil være bekendt med historien, men ellers kommer den her i stikord: Vi havde (og har!) en kolonihave, vi købte et rækkehus med en lille have til, jeg havde det ret stedmoderligt med det rækkehus og den have, jeg greb et brækjern og begyndte at gøre noget ved (en del af) problemet. Undervejs skete der det forunderlige, at jeg dels fik det meget bedre (halleluja!), dels begyndte at lægge første hånd på en haveplan. få ideer.

Det har været en rigtig sjov og hyggelig proces, og jeg er sikker på at endemålet bliver skønt. Hvis vi nogensinde når derhen. Vi kommer til at bygge haven op på samme måde som vi har brudt gammelt skrammel ned: I vores eget tempo og når vi føler for det. På en måde er der noget frigørende ved at det ikke er vores drømmehave vi anlægger, men den der fulgte med det der hus med den praktiske beliggenhed der var til at betale. Det føles lidt som at gå til jobsamtale på et job man ikke helt gider: Presset er af, og og man kan se hvad de har at byde på.

Min proces med at designe en haveplan – trin for trin

Haveplan trin 1: Lære haven at kende og få ideer

Mens vi gik og rev skure ned, begyndte vi at lægge mærke til ganglinjer og hvordan lyset faldt. Satte pris på det næsten middelhavsatige klima op mod huset og skovbundsstemningen i den anden ende. Slæbte stole rundt i haven alt efter hvor lyset faldt hvornår.

Kort sagt kom jeg godt i gang med at designe en haveplan bare ved at knokle rundt i den time efter time hen over vinteren. Og på et tidspunkt besluttede jeg mig at sætte pen til papir og tegne en ‘rigtig’ haveplan. For at fortsætte den kreative proces og for at sikre mig at alt hvad vi gør i haven – det være sig nok så småt g spredt – peger i den rigtige retning.

Vi har særligt lagt mærke til:

  • Ganglinjer – hvor går man hen i haven og ad hvilke ruter. Stierne ses ret tydeligt fra vinduerne på første sal
  • Sol – hvor er der lys. Hvor er der lunt om foråret, for varmt om sommeren, det første morgenlys, hvor er der skyggefuldt (og sneglefyldt!)
  • Blomster – hvad blomstrer hvornår, hvad er grønt om vinteren
  • Hverdagen – hvor meget bruger vi overhovedet haven, og hvornår på året

Haveplan trin 2: Nedskrive præmisser og ønsker

Præmisser – Hvad har vi at arbejde med?

Da vi kunne se enden på arbejdet med at rive skure ned, begyndte jeg at notere ønsker og drømme ned til hvad vi ville i stedet for. Først her og der og alle vegne på papirlapper og noter på telefonen. Så mere samlet i en blogkladde.

Så stoppede jeg op og delte noterne op i to lister: En over præmisser vi ikke kan ændre, og en med ønsker og drømme inden for rammen af præmisserne.

Vi skal arbejde ud fra følgende præmisser:

  • Tid er en begrænset resurse – både til anlæg og til vedligehold
  • Penge er en begrænset resurse
  • Vi har en kolonihave og har ikke brug for en kopi
  • Vi har et lille barn der skal have mulighed for at lege
  • Haven er lang og smal med en naturlig ganglinje på langs
  • Haven ligger stik syd, så den ene ende af haven er meget solstegt, den anden temmelig skyggefuld
  • Jorden er god, muldrig havejord

Ønsker og drømme – hvad skal indgå i haveplanen?

Nogle af ønskerne er afledt ret direkte af præmisserne: Vi har et barn, han skal have mulighed for at lege. Andre er afledt af vores livsstil: Jeg kunne fx ikke rigtig forestille mig helt at undvære en kompost, og min kæreste hader at slå græs men insisterer på at være den der gør det … Og andre igen udspringer af smag og behag, som fx min forkærlighed for krukker og nyforelskelse i den engelske cottage-stil.

Vi har følgende ønsker og drømme:

Anvendelse

  • Mulighed for leg
  • Mulighed for tyve minutters mentalhygiejnisk havearbejde på hverdagseftermiddage
  • Begrænset græsslåning
  • Siddepladser i sol og skygge

Praktiske elementer

  • Kompost
  • Regnvandsopsamling
  • Tørresnor
  • Opbevaring af cykler, klapvogn, haveredskaber og sarte planter om vinteren

Værdier

  • Levesteder til fugle og insekter
  • Selvforsyning ultra-light – på niveau med et par bærbuske, krydderurter og nogle af mine vintergrøntsager fra kolonihaven (som vi aldrig får brugt, ikke værende i kolonihaven om vinteren)
  • Bæredygtige materialer og genbrug, så vidt det er praktisk muligt

Æstetik

  • Ikke alt for meget mudder
  • Krukker
  • Noget grønt om vinteren
  • Lang sæson med blomster
  • Forundring og overraskelse – gerne ved at bryde det direkte kig fra den ene ende til den anden
  • Karakterskabende gamle træer og buske (altså bare dem der står der i forvejen, ik)
  • Et lidt ramponeret, tilfældigt, cottage-agtigt look

Haveplan trin 3: Tegne

Jeg valgte at tegne min haveplan i hånden. Der findes forskellige programmer man kan bruge (googl det), men jeg foretrækker generelt at have ting i hænderne, og min erfaring er at computeren bliver et irriterende mellemled mellem tanke og udtryk. Især når jeg skal bruge et program jeg ikke har erfaring med.

I stedet gjorde jeg som følger:

  1. Printede et matrikelkort med skel og bygninger fra Geodatastyrelsen (gst.dk)
  2. Tegnede grundridset over på det mønsterpapir jeg bruger til symønstre
  3. Fandt vores adresse på Google Maps og brugte satelitebilledet til at placere terrasser, store træer med mere.
  4. Brugte noget tid på at skridte af og måle op for at få styr på fx bredden af døre og hvor langt legehuset egentlig er.
  5. Tegnede en stilliseret men målfast plan over haven som den så ud før vi begyndte at ændre noget, op med tusch
  6. Brugte denne haveplan samt listen over ønsker og drømme som udgangspunkt for et design for haven som den kan komme til at se ud i en nær fremtid
  7. Testede ideerne i praksis ved at bruge små fliser (som haven er fyldt med) som stiplede linjer og mærke efter om det fungerede
  8. Brugte denne haveplan som udgangspunkt for et (meget løseligt) design for haven som den kunne se ud om fem eller ti år.
I mangel af en murersnor …

Haveplan trin 4: Færdige skitser af haven nu og i fremtiden

Haven som den så ud før vi ændrede noget:

Haveplan for rækkehushave
A: Forplads, B: Carport, C: Hus, D: Skur 1, E: Terrasse, F: Fliser, G: Bed, H: Terrasse (lav med bed med stub), I: Græs, J: Legehus, K:Busk, L: Buske, M: æbletræ, N: Birketræ, O: Skur 2, P: Skur 3

Der er mange udhuse (de blå), en lang græsplæne (det gule) og en del gamle buske og træer (det grønne)

Haven som den kan se ud om et år eller to:

Haveplan rækkehus mindre græs
A: Forplads, B: Hus, C: Nyt skur, D: 5 skraldespande, E: Fliser, F: Hævet terrasse, G: Bed med spiseligt, H: Vandtønde, I: Tørresnor, J: Underligt lille bed med stor træstub, K: Legehus, L: Bed med buske, M: KOmpost, N: Æble, O: Hængekøje, P: Birketræ, Q: Nye fliser, R: Fliser = gulv i gamle skure, S: Nyt plankeværk
  • De mange udhuse er reduceret til et mindre skur ved gavlen.
  • Den store græsplæne er brudt op af nogle beplantninger på tværs, så græsplænen bliver mindre og haven ikke længere kan overskues i et blik
  • Ganglinjen følger linjen fra terrassedøren til det store birketræ
  • Flisegulvet fra de to små skure bagerst i haven er genbrugt og udvidet lidt med genbrugsfliser, som skyggeterrasse (med morgensol)
  • Mellem de to store træer er der plads til en hængekøje med skovbundsplanter under

Det største arbejde bliver at få bygget det nye skur og et plankeværk bagerst i haven (hvilket vi betaler os fra), rette de eksisterende fliser lidt til samt at plante de to gange buske.

Haven som den potentielt kan se ud om fem eller ti år:

For sjov har jeg også tegnet en løsere skitse til et fremtidigt havedesign baseret på engelsk cottagestil, hvor den bagerste del af græsplænen er erstattet af en blanding af blomstrende buske, stauder og flerårige spiselige planter. Desuden er stien gennem haven blevet brolagt med genbrugsfliser. For at illustrere det langvarige i projektet, er legehuset her ertattet med en tramboling …

Design rækkehushave cottagestil
Rækkehushaven i mulig fremtidig cottagestil
Havebrug og selvforsyning

Gammel kærlighed visner ikke (heller ikke hvis den bliver plantet med rødderne op, rundbarberet og glemt i et års tid)

Babington porreløg
Mr. Babington, formoder jeg ..?

Det har handlet alt for lidt om permakultur her på bloggen. Fordi der har været utrolig lidt permakultur i mit liv.

Jeg har med vilje holdt igen med projekterne. Prioriteret at få styr på rammerne, og så bliver det også meget sjovere at fylde dem ud en anden hos gang.

Men en tidlig corona-morgen hvor jeg stjal en solstråle på terrassen inden alting, så jeg disse små grønne sager i en stor krukke, der står tom fordi figenstiklingen døde.

Og så huskede jeg hvor begejstret jeg var, da jeg endelig, endelig! fik fat i yngleløg af babington porreløg. Men kunne det næsten passe? Jeg googlede, jeg smagte (messende “alle allium er spiselige, alle allium er spiselige!”), jeg tænkte tilbage. Hvad lavede de der?

Det kan nok godt passe. Yngleløgene blev i hast (den hast jeg så lidt prøver at få bugt med …) sat i højbedet. Med toppen nedad, hvilket lyder dummere end det er, yngleløg er løgformede, men omvendt. Så blev de gravet op af hønsene otte-ti gange. Så blev de blandet op med nogle pibeløg. Så blev højbedet tømt. Hvorhen? Over i den tomme krukke, der ville egne sig så godt til en figen.

Jeg glæder mig til at finde et rigtigt hjem til dem.

Bæredygtig hverdag

To skure og en nation banket ned

Jeg kan næsten ikke finde ud af at skrive dette indlæg færdig. Jeg hr egentlig taget noter og lagt billeder op løbende. Men corona. Alt hvad der foregik indtil for en uge siden, er så uvirkeligt, og alt hvad vi har ordnet siden er på en måde lidt … fordægt. Man burde ligesom bruge sin energi på at nedkæmpe virus og ikke brædder. Hvordan det så lige skulle foregå.

Men altså, hen over lidt mere end en måned har vi:

  • Samlet det legehus der som det sidste stod og fyldte i skurene bag i haven. Musen og mor svingede skruemaskinen, der var kaffe i termokoppen, solen skinnede fra en skyfri februarhimmel, og mit liv peakede lige der.
  • Fået fjernet (nogle) elinstallationer i det store skur samt deres udløbere der hænger som et pandehår ned over gavlen. Elektrikeren bliver dog nødt til at komme igen når skuret er væk, så han kan få styr på det sidste af ledningsfrynsen, han tør ikke sætte en stige op oven på skuret, hvilket han da heller ikke skal.
  • Flået beklædning, isolering og tagpap af inde i det meste af det store skur. Under stort besvær, soppende i vand og usunde dunster og i det hele taget ikke specielt happy. Det var sgu lidt øv, og det sidste stykke sidder bare fast …
  • Væltet og fjernet den rest af hæk der stod mellem skurene og stien bag haven.
  • Cirklet mange gange om den sidste væg ud mod stien, der stod tilbage som et nødtørftigt plankeværk. Ved nærmere eftersyn var kun halvdelen af stolperne gravet i jorden, og stormene i februar fik det hele til at svage mere end hvad forsvarligt var.
  • Væltet væggen (undtagen en dør der var noget så låst)
  • Væltet en gammel dame i processen og været ved at gå til af dårlig samvittighed. Nogle af stolperne var monteret på stolpesko en meter i jorden og andre bare stod oven på jorden, og den jeg rokkede med stod altså løst. Og så fik den skubbet til et andet bræt som væltede helt, og der kom damen … Det var forklaringen, undskyldning er der sgu ikke rigtig nogen af, jeg skulle jo have tjekket for fri bane før jeg skubbede til noget som helst!
  • Købt chokolade til damen og lagt en seddel om at hun må ringe hvis vi kan gøre noget.
  • Købt et midlertidigt ’sivhegn’ til bagerst i haven for at lukke lidt af. Og faktisk ikke brugt det endnu. Det virkede mere presserende før vi pillede hegnet ned.
  • Stablet affaldet lidt pænere og mere samlet. Pyh!

Og så blev vi sendt hjem på grund af coronaen

  • Slæbt de store sten der lå mellem skur og sti ind i haven
  • Gravet den bambus op der groede i stenene
  • Pudset min kæreste på den låste dør. Og nu, mine damer og herrer, har vi kun et skur og en carport tilbage!

Min kæreste har foreviget:

Plantesmilet
Sær snegl
Roderi og solskin
Lidt af hvert

Kærlighed i coronaens tid

Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg udgiver dette. Fordi jeg har behov for at få ned på papir hvor hurtigt det hele er gået, og hvor uvirkeligt det føles, tror jeg. “020-version af ‘Hvor var du da Elvis døde?’. Og så fordi jeg hungrer efter fællesskab og nogen at dele med. Verden føles på en gang lidt for tæt på og heeelt væk lige nu.

Mandag i sidste uge sad vi fem kolleger i en meget lille bil på inspirations-road trip. Jeg tror ikke engang vi jokede om det med corona-smitte, men i frokostpausen, da én tjekkede mails, var der en mail om det.

Mandag eftermiddag faldt jeg i snak med en mor-på-vejen og gav hånd, da vi præsenterede os. Og bagefter grinede vi bege lidt skamfuldt, for det burde vi ikke, og hvem giver overhovedet hånd længere?

Tirsdag eftermiddag sad jeg på terrassen ude i kolonihaven og nød en ensom træstamme og en kop pulverkaffe. Jeg kan huske jeg hørte statsministerens pressemøde som podcast på vej frem og tilbage. Hvad mon det var for et? Jeg var rørt over alvoren, kan jeg huske, men ikke personligt berørt.

Onsdag morgen nøs jeg et kæmpe, trompeterende nys i morgentoget efter at have glemt høfebermedicinen om morgenen, og brugte folks reaktion som Dagens Anekdote.

Onsdag middag spurgte jeg min chef om jeg skulle tage med til et møde ude i byen, og blev lidt overrasket over at han svarede ud fra et smittehensyn. Jeg havde mest tænkt på om jeg kunne undværes på kontoret …

Onsdag aften skrev et par veninder og spurgte om jeg så pressemøde. Det gjorde jeg ikke, vi så den sidste af Roger Moores Bond-film, hvilket jeg ikke vil ønske for nogen.

Torsdag morgen gik helt i ged fordi de voksne på skift var på vej ud af døren og ind igen, og Musen hakkede bremserne totalt.

Torsdag formiddag åbnede vi et bibliotek som sædvanligt og svarede på hundrede tusind spørgsmål om hvornår vi lukkede. Klokken to blev det besluttet at det gjorde vi klokken fire.

Torsdag eftermiddag havde vi en kombineret kaffe og legeaftale med nogle naboer, og da jeg åbnede messenger for at skrive at vi da gennemførte, ik’, havde de skrevet og aflyst.

Torsdag aften besluttede vi at spise rugbrød til aftensmad og nøjedes med franskbrød fordi nogen havde hamstret.

Fredag sumpede rundt i it-problemer og forsøgte at finde en model for at arbejde hjemme og passe barn samtidig.

Lørdag føltes resten af verden allerede som en galakse langt, langt væk.

Søndag gik vi hen på en parkeringsplads ved Buddingevej, hvor min søn drønede rundt i cirkler på sin lille motorcykel. Der var sat et vejarbejdshegn op ud mod gaden, og glimtet af Downtown Buddinge gennem trådhegnet er det nærmeste jeg har været andre mennesker i snart en uge.

Mandag lavede jeg en dødfødt plan om at mødes med nogle naboer på en legeplads, bare fire mennesker i fri luft. Det blev aldrig til noget.

Tirsdag blev jeg snothamrende forkølet.

Onsdag meldte jeg mig syg i erkendelse af at verden ikke bliver et bedre sted af at jeg sidder og hoster og drivesnotter ned i et tastatur og prøver at opfinde nogle opgaver til mig selv, mens min søn kalder fra stuen.

På intet tidspunkt har jeg været bekymret eller bange eller haft trang til at købe ekstra gær. Ikke fordi jeg besidder nogen særlig indsigt i virus’ ufarlighed eller fordi jeg ikke har et angst-gen. Det er bare så uvirkeligt, det hele. Det er gået så hurtigt. Min sjæl er ikke med.

Og nu er vi hjemme. I foreløbig to uger. To voksne og en treårig. Verden føles uendeligt fjern. Jeg forventes at arbejde ‘mine timer’, og er noget nær i zen med at det ikke kan lade sig gøre. Min kæreste har nogle ad hoc-opgaver og det kører vist. Vi får vores løn. Vi driver hinanden til vanvid. Har skræmmende lidt at tale om til frokost. Får egentlig tingene til at glide. Indarbejder nogle sunde rutiner og nogle strukturer som jeg tænker kommer os til gode senere. Jeg står tidligt op hver dag og nyder en kop kaffe eller te men de andre vågner. Min søn der ikke har sover lur i flere måneder, er begyndt at dejse i søvn på sofaen om eftermiddagen.

Det skal nok gå. Og på et eller andet tidspunkt går det op for mig, hvad det er der foregår.

Lidt af hvert

Kan I huske da jeg skrev om kolonihave?

Den har jeg stort set glemt her i vinter. Skure og Musens eventuelle motoriske udfordringer har fyldt boget mental båndbredde op, tror jeg. Plus at vi rent faktisk fik lukket den forsvarligt ned i første hug i efteråret og at min fætter har sendt en beroligende sms om at han havde været forbi både sit eget og vores hus, hver gang vi var begyndt at overveje at tjekke.

Og nu er det pludselig marts.

I dag, hvor jeg stort set ikke har haft en samtale der ikke handlede om corona, tog hej herud efter arbejde. I pisregn og kulde.

Vandet kunne godt åbnes – for det bliver sgu nok ikke vinter nu – og her har hverken været mus eller indbrud. Og regnvejret holdt næsten op, og kulden vænner man sig til. Jeg havde mælk i en bøtte og en træstamme (egentlig mandler, men kulden sagde at jeg skulle forbi en bager …) og pulverkaffen har holdt sig.

Her er tyst og dejligt, og jeg har tøffet rundt og nået det mest utrolige. Taget den gamle antenne ned blandt andet, hvilket vi har talt om siden den dag vi overtog, og klippet en buskbom bautastenformet, bare fordi.

Nu kan jeg vist lige nå hjem til aftensmaden.

Haven har det godt men vådt