Bæredygtig hverdag

Små skridt #12

Mange jern i ilden

Den seneste tids små bæredygtige skridt

Mental minimalisme: Her i forlængelse af sommerferien (Her? Det her efterår er gået hurtigt!) havde jeg en periode hvor det hele var lidt meget. Og i et øjebliks klarsyn gjorde jeg det hele en lille smule bedre ved at aflever alle de biblioteksbøger jeg ikke brændte efter at læse færdig. Så sendte jeg de par bøger jeg har fået tilsendt til anmeldelse (altså de uopfordrede til bloggen, ikke dem jeg får penge for!) men aldrig anmeldt, til genbrug. Så sendte jeg alt det garn jeg ikke har konkrete planer med, til genbrug. Så frasorterede jeg også alt det stof jeg ikke har konkrete planer med. Så slettede jeg de 30 (!) blogkladder, jeg helt ærligt ikke kunne forestille mig at sætte mig ned og skrive færdige.

Og ved I hvad, jeg har ikke savnet noget af det.

Med hensyn til kreatingene går jeg sådan set ind for at have et stash af kreating, så man altid lige kan kaste sig over et projekt. Jeg kunne bare konstatere, at de projekter jeg reelt set kaster mig over er ret få, nøje planlagte og baseret på nyindkøb af materialer. Udstyr, derimod (strikkepinde osv) er en anden sag. Der giver det mening for mig at have et lager liggende klar.

Mental minimalisme II: Efter lange overvejelser satte jeg desuden mit lille anmelder bi-job på pause her i efteråret. Jeg kunne sådan set godt bruge pengene, men kunne mærke at med et stadig meget mor-glad barn og et hus og en hverdag hvor aktiviteter er mudret meget sammen (vi har stort set ingen døre!), måtte jeg kæmpe med næb og kløer for muligheden for at få lov til at læse en bog og skrive noget om den. Og så kunne jeg mærke at mine næb og kløer var bedre brugt på andre sager, jeg var mere personligt engageret i … Jeg er aktiv igen fra januar, og vil så mærke efter om det fungerer eller ej.

Genbrug: Min telefon er død efter længere tids sygdom, og jeg købte (aldeles usopnsoreret) en nyere brugt med garanti hos Blue City her. Jeg kan naturligvis ikke borge for kvaliteten i længden, men prisen var overkommelig, leveringen promte og dimsen virkede.

Madspild: Vi har besluttet vi ikke er sådan nogen der har en brødkasse. For den er åbenbart åbningen til en alternativ dimension hvor tiden flyver og mug breder sig med rekordfart.

Madspild II: Vi har desuden besluttet at vi ikke er sådan nogen der har agurk. For vi får det ikke spist. Og at løfte sådan en tyrepik af en stadig plastikindpakket men nu flydende agurk fra bunden af grøntsagsskuffen over i skraldespanden uden at der går hul (og der skal *ikke* gå hul) er sgu en opgave på linje med det der fyrtårn ovre i Jylland!

Læs tidligere Små Skridt her –>

Bæredygtig hverdag

One (almost) down – om kunsten at komme af med en masse udhuse i titusind små nemme skridt

Siden sidst er der virkelig sket noget i den verserende skurkrig. Vi er faktisk der hvor det mindste og ringeste skur er reduceret til et plankeværk, idet taget og de tre af væggene er væk. Den ud mod stien lever lidt endnu, så folk ikke har helt frit udsyn …

Vi har haft nogle perioder hvor vores arbejdstider har ramt det helt rigtige niveau af skævhed til at der også er en dagslystime eller to. Og så har vi haft nogle virkelig lede perioder hvor vi har arbejdet tidligt til sent og weekenden med, men det har så betydet at mine forældre har været hidkaldt, og med dem min fars værktøjskasse og stædighed-til-døden!

Det er for øvrigt meget sjovt det der med at have et fælles projekt med min far, hvilket nedrivningsarbejdet næsten har udviklet sig til. Det har jeg ikke haft i årevis, måske aldrig. Mine brødre og jeg havde en god, tryg og sjov barndom, men mine forældre var også spredt ret tyndt ud med tre børn, to fuldtidsjobs plus det løse, et seriøst fritidslandbrug og en boligrenovering der nu kører på 35. år, så vi har nok ikke haft så meget én til én-tid.

Musekridt på nedrivningens vej

Siden sidst har vi:

  • Fjernet et dødt træ fra hækken
  • Fjernet et særdeles levende træ fra hækken
  • Skåret de to træer op i haveaffaldsvenlige stykker
  • Brugt en hel uge på at fjerne de sidste fire brædder på den forreste væg af det lille skur, fordi alt var sømmet fast med tusind lange søm som var bukket om på bagsiden
  • Fejret at den første væg var nede
  • Fjernet det meste af den næste væg på fem minutter, fordi den hang sammen i noget fer og not-system
  • Foræret en brændestak væk til nogle naboer i bytte for øl
  • Nydt øllene
  • Fjernet den sidste stump væg bag brændestakken
  • Fejret at den anden væg var nede
  • Pusset min far og hans skruemaskine på tagkonstruktionen
  • Oplevet at det fandme ikke altid er nemt at vide hvad man skal gøre som kvinde, moder og datter, når ens søn græder og klynger sig og vil have sin mor, og ens far (som man har lovet at hjælpe) insisterer på at udfordre tyngdeloven og sin egen alder på et tag der i forvejen er ved at bryde sammen under tyve års rådne æbler. Mine argumenter om at vi bare kunne hygge alle tre, klang hult, da det i samme nu begyndte at piske ned. Jeg endte med at hjælpe min far, da sønnikke trods alt nok kunne samles op senere (mormor var der. Men shit alligevel …) og jeg allerede én gang har oplevet min far smadre gennem et platiktag med 25 års skavanker til følge …
  • Sjældent været så beskidt!!!
  • Fejret at taget var nede!
  • Sendt en spandfuld kemiaffald fra diverse skure med mine forældre hjem, da de har en nær-genbrugsplads i landsbyen
  • Brugt en formiddag på at skrue hylder og kasser ned fra væggene i det store skur
  • Konstateret at den øverste hylde ikke bare var våd men rustvåd og kastet mistanke på de radiatorer (ja) der hænger under loftet.
  • Sms-et vores faste VVSer om han kan tage radiatorerne ned, men ikke fået svar. Og ej heller rykket på grund af det lakun af arbejdskaos, vi kort efter gik ind i. Men hvis nogen kender en god VVSer i nærheden af Søborg …
  • Fået hentet et helt enormt læs storskrald
  • Flået en stolpe op af jorden (okay, jeg brugte også en spade. Men da jeg blev træt af det, flåede jeg) og siden været i rigtig god kontakt med mit korsben
  • Pillet endnu en stolpe fra hinanden, der slet ikke var en stolpe men en samling pindebrænde sat sammen til en stolpe af rigtig, rigtig, rigtig mange søm i …
  • Nedbrudt væggen mellem de to små skure
  • Fejret at den tredje væg således var nede!
  • Taget en masse billeder med kitchværdi og forfaldsæstetik og mistet dem alle sammen. Jeg er nemlig typen der køber en telefon i starten af december som jeg har besluttet at gøre og IKKE 29. november på det der Black Friday. Tsk, tsk, hvor ville vi være henne! Sådan én hvis totalskadede telefon definitivt opgiver ånden 30. november og som derfor alligevel lusker sig med på et forsinket Black Weekend(!)-tilbud, nu uden billeder, kontakter og diverse noter …
Havebrug og selvforsyning

November i permakulturkøkikenhaven

Kolonihaveforening om vinteren
Der er en helt særlig stemning i kolonihaveland om vinteren. Total alenehed, og så får man pludselig et chok ved lyden af en kaglende flok fugle eller en fjern nabo der går all in på noget gør det selv.

Jeg havde egentlig tænkt at droppe månedsopgørelsen over indsats og udbytte i haven i november og så genoptage til marts eller april. Vi er jo ikke rigtig i kolonihaven på dennne årstid, og haven føles meget langt væk i kulden og mørket.

Men så havde jeg en fridag i sidste uge, hvor jeg tog derud for at få styr på den der havelåge, der har skullet løftes åben gangstativ-style siden stolpen knækkede engang i foråret. Det er ikke en oplagt opgave at udføre alene (Noget med at holde en tonstung havelåge i vatter med en højrearm på krampegrænsen mens man betjener skruemaskinen med venstre og holder styr på skruer og beslag med munden. For så at opdage at man ikke skulle have holdt den i vatter, for det er der ikke noget som helst andet i det hegn der er, og nu går den på. Gahr!). På den anden side er ensomhed og en øm højrearm at foretrække frem for en Mus på vild flugt ud på vejen (eventuelt med skruemaskinen …) eller en nærskilsmisse over det med vinklerne (been there …). Så jeg smed en flexdag og fik det gjort. Roar!

Den slags har jeg gjort før, altid med en ide om lige at tage en runde tilsidst og plukke lidt friskt til ugens salater. Og er altid endt med at slæbe mig hjem, dødtræt, mudret, kold og forslået. Og uden salat. Indtil denne gang, hvor jeg startede med at grave en passende mængde jordskokker op og plukke noget kål, og arbejdede mig i en grav. Genialt. Hvorfor har jeg dog aldrig tænkt på det før?!

Desuden har vi jo lidt krydderurter bag rækkehuset for ikke at tale om det noget overvældende æbletræ.

Hvad har jeg lavet i permakulturkøkkenhaven i november:

  • Klippet jordskokkerne ned med en gammeldags hækkesaks. Det er nemmere nu hvor de ikke er helt hårde og tørre.
  • Fjernet lidt døde grene hist og pist.
  • Sat krukkerne med citrontræet og rosmarinen ind i skuret (ved rækkehuset, that is)

Hvad har vi høstet i november:

Blade og stængler:

  • Diverse kål. Taunton Deanne er vildt lækker nu og Daubenton er også god.

Frugt:

  • Æbler. Belle de Boscoop er stadig vildt lækre, hvis man gider vade gennem de hundredevis af smadrede for at samle en grydefuld (næsten) hele …

I tilgift får I lige familieopskriften på gammeldags æblekage:

Gammeldags æblekage med havregrynskrymmel:

  1. Saml en stor grydefuld-med-top-på Belle de Boscoop-æbler
  2. Skræld dem og fjern kernehus og dårlige pletter. Skær dem i kvarte og skyl. Der er nu næsten en grydefuld uden top tilbage.
  3. Kog æblerne i ca 45 minutter i det vand der hænger ved efter skylningen. Giv dem et godt drys kanel. Sukker er ikke nødvendigt. Der er nu knap en halv gryde tilbage, som lige kan moses færdig med en grydeske.
  4. Imens æblerne koger, kommer du en del sukker til to-tre dele havregryn på en pande og rister til sukkeret er smeltet. Rør rundt med en spatel. Hold inde inden det bliver mørkebrunt. Lav rigeligt, det smager himmelsk! Pisk også noget fløde.
  5. Spis!

Krydder:

  • Løvstikke
  • Oregano
  • Rosmarin
  • Salvie
  • Timian
  • Vintersar
Lidt af hvert

I øvrigt #38

  • Skal jeg på torsdag aften afholde et kulturelt arrangement. Det er planlagt gennem det sidste halve år, og indtil rundt regnet midt i sidste uge troede jeg der var fod på det: Professionel forfatter, støt og roligt billetsalg. Bevars, jeg brænder halvdelen af ugens arbejdstimer af i ét stræk, men det plejer at gå. Hvorefter det gradvist i løbet af en halv dag viste sig at jeg med stor sandsynlighed ville være alene om at forvandle lokalet fra bogsamling til foredragssal og tilbage igen, værtsrollen i alle dens facetter, tolkning af et lydanlæg jeg aldrig havde set før (HVIS vi kunne nå at skaffe et lydanlæg) og med risiko for at der ville gå en alarm midt i det hele. Alt sammen på grund af uopsættelige familieting, alvorlig sygdom og politiske beslutning som ingen kunne gøre noget ved.
  • Har det at jeg ikke kunne gøre noget og ikke bebrejde nogen, absolut ikke afholdt mig fra at tygge drøv på skyld og ansvar og mulige løsninger, herunder hvorfor de ikke er mulige alligevel ad absurdam i hele den mellemliggende tid. ’Undlad at ruminere’ står helt klart øverst på min to learn-liste.
  • Gider jeg næsten ikke at skrive at jeg er hoste-syg og derfor søvnløs-på-fjerdedagen og øm i alle muskler som efter en flyttedag. Fordi der ligesom findes en udgave af ovenstående scenarie hvor jeg ikke var syg. Det var altid meningen at jeg skulle blive syg, jeg vidste det bare ikke. Time is a flat cirkle og alt det jazz …
  • Forsvandt ruminationstendensen i samme sekund virussen dukkede op. Ligesom dengang jeg fik influenza under 3. g-opgaven og bare blev … pisseligeglad
  • Har jeg yderligere fået en omgang gutat psoreasis. I behøver ikke google det, bare tænk på de der oplysningskampagner om mæslinger der kørte for nylig. Shit jeg er ikke tilpas i min egen hud! Jeg har fået en henvisning til hudlæge og besked på at ”kæmpe mig forbi sekretæren og få en akuttid”. Og ved I hvad, jeg er utroligt dårlig til at kæmpe mod eller bare tale med sundhedsprofessionelle. Rent bortset fra at jeg er begravet i arbejde i det minut (Okay, 120 minutter) den slags plejer at have telefontid.
  • Spurgte lægen om der var sket noget stressfuldt inden pletterne kom. September skete …
  • Sad vi den anden dag over morgenmaden og klappede kalender af. Min kæreste havde et forslag til noget d. 11. december. Men jeg syntes bare … der var noget med den dato …Et eller andet … Noget med arbejde …? Så tjekkede vi kalender. Vores søn bliver tre den dag. Jeg SAGDE jo der var noget …
  • Bliver vores søn tre!!!!!
  • Er han SÅ hyggelig for tiden, den lille. Vi har introduceret F for Får, og det er jo genialt. Til gengæld er han stadig vildt dårlig til at tage tøj af og på, og han yder ikke en indsats.
  • Til gengæld har vi udfaset youtube, hvor vi plejede at finde Gurli Gris og film med tog der kører (som der findes vildt mange film af!). Han begyndte at synge lidt for meget om Den Kogende Vandhane som han da vist kun kan kende til derfra.
  • Er det altså vildt så tidligt han er blevet forbruger. Uden at vi på nogen systematisk måde har introduceret ham for penge eller ’at ønske sig’ eller haft ham specielt meget med i butikker. (Fordi Buddinge. Og fordi jeg synes det er en stor luksus at have så meget luft i hverdagen at man ikke behøver have sit barn med ud at handle. Jeg har gjort mig observationer, og mit indtryk er at det tit er lidt træls …) Nå, men hippie-barnet udmaler sig tit i stor detaljerigdom det legetøj han synes vi skal købe (og som han aldrig har set, han forestiller sig bare at det må findes). Så sent som i går fik han nævnt at ”’gang skal vi købe en bil”. Da jeg sagde at mor og far var glade for ikke at have en bil, trak på skuldrene og foreslog at vi i stedet ’gang skulle låne morfars bil. Og det kan vi da godt. Han ved også godt at midlerne ikke rækker uendeligt. Da han havde fortalt mig om alle de farver generatorer han ville købe til sin el-færge (Den Ærø-tur har sat sig pææænt meget fast!), og jeg sagde at det da vist var dyrt, slog han ud med armene og erklærede matter of factly at ”så pengene slut”. Og det er de jo, når man har shoppet generatorer i alle farver!
  • Så verden lys og lykkelig ud til og med medio sidste uge. Og det ved jeg faktisk godt at den kommer til igen fra og me ultimo denne uge. Bortset lige fra pletterne. Jeg vil godt have min hudfarvede hus i gen.
Bæredygtig hverdag

Fire perfekte sommerhusdage i pisregn med en snart-treårig

Ærøskøbing havn
En lille blå mus i en stor blå verden på Ærøskøbing Havn

Jeg skynder mig at skrive første udkast til dette indlæg mens jeg stadig sidder i det lille uaflåselige træhus i Søby og lytter til regnen der pisker mod ruderne og varmepumpen der gør et ærligt forsøg på at tørre vores overtøj.

(Og skriver det færdig næsten to uger senere. Hvor bliver tiden dog af!)

Jeg vil skrive mens jeg stadig har den gode følelse fra de sidste par dage. For det har været skønt! Vi har været glade. U-sure. Jeg var ellers seriøst begyndt at overveje om jeg havde en eller anden afart af noget depression, sådan en maskulin én der mest giver sig udslag i konstant vrede. Men så slemt er det ikke. Fire dages staycation i november med en toårig kan – trods alt! – næppe kurere reelle, kliniske psykiske lidelser.

Men i hvert fald har afbrækket gjort mig godt, og Musen og mig er faktisk kommet overens i noget nær komplet harmoni. Det havde jeg ellers også tænkt: at det var belastningen ved trodsalderen der sled på os. Det er det nok, på et eller andet plan. Men i destilleret form, uden alt udenomsfrynset, fungerer vi altså fint, mig og min søn.

Det var selvfølgelig intenst at være sammen dag og nat, men faktisk ikke hårdt. Jeg prøver, når jeg er alene hjemme med sønnike, at være ordentligt, mentalt til stede det meste af tiden (hvilket faktisk ikke falder mig specielt naturligt! #dagdrømmer) og så med mellemrum fortælle at nu skal jeg rydde op eller lignende, at jeg tænder radioen (som regel et podcast fra telefonen) og at vi om en halv time skal et eller andet andet. Og så veksler han egentlig ret fint mellem at lege selv og interessere sig for hvad jeg laver.

Og hvad har vi lavet på sådan en miniferie i (mest) møgvejr der ikke skulle være noget særligt, ikke koste noget særligt og helst ikke overvælde et følsomt barn og en grundsur mor?

Rejseplan

Musens middagslur kommer og går efterhånden lidt. Alligevel holdt vi os til en aktivitet før og en efter frokost, hvilket nok var meget passende. Vi var på kost hos min veninde om aftenen og klarede os ellers med brød og havregryn i det lille hus.

Om aftenen sad jeg med en bog eller med bloggen i en time eller to og nød stilheden og aleneheden, mens jeg kværnede havregryn med mælk og sukker fordi jeg æder søde sager på denne årstid og der ikke var noget kage …

Lørdag

  • Formiddag: Rejse.
  • Eftermiddag: Billedbog i sengen, udforskning af havn med skibe og legeplads. Plask i vandpytter.

Søndag

  • Formiddag: Brunch i Ærøskøbing, her. Vi tog den gratis bus frem og tilbage og nåede også at tøffe lidt rundt i de små gader (som jeg helt havde glemt hvor fine er!) og på havnen. Plask i vandpytter.
  • Eftermiddag: Min venindes mand som er fisker, lægger til kaj i sin kutter og losser fladfisk i kasser. Vi ser til fra første parket. Da han begynder at flytte kasser MED EN GAFFELTRUCK, mine damer og herrer, er Musen noget nær i ekstase.
Fiskekutter i Søby Havn
The boats come in, Søby Havn

Mandag

  • Formiddag: Vedvarende regnvejr. Veninde på arbejde. Vi betragter færger og lærer ord som bovport og værft. Går i Brugsen efter forsyninger og beslutter at gå til Vitsø Strand for at spise frokost, nu vi alligevel er halvvejs. Musen tager det sindssyge i denne beslutning med sindsro, og vi stirrer ud over det stålgrå hav mens vi spiser halvtopløste sandwich med blåfrosne fingre.
  • Eftermiddag: Tøring af tøj og indtag af varm saft. Sønnike dropper lur og for at undgå en træls og træt eftermiddag tager vi den gratis bus til Marstal. Turen tager en time og er enormt smuk. I Marstal er alt vinterlukket og vi ender på biblioteket. Jeg glemmer altid hvor stort et hit det er hos børn! Musen falder i dødlignende søvn på min arm på hjemture.
Vitsø Strand
Ved Vitsø Strand på den anden side af landtangen. Jeg sværger, det er det perfekte picnic-sted om sommeren!

Tirsdag

  • Formiddag: Morgenmad hos veninde og afrejse. Tak for nu og på snarlig gensyn!
Fladfisk