Bæredygtig hverdag

Om livsoprydning

Der er lidt stille her på siden for tiden, og det er egentlig lidt med vilje. Jeg er i en fase hvor jeg tager elementerne i mit liv op af skuffen, en efter en, betragter dem fra alle sider og sender ret mange af dem kærligt videre. Eller, faktisk siger jeg farvel og på gensyn. Til alt det strikkegarn og metervarer jeg ikke ved hvad skal bruges til. Til kombucha-beholderen og østershattespandene. Det bliver en anden god gang. En god gang når vi ikke shiner hus op, ikke opdrager et lille barn der er lidt sin egen model, ikke er ved at komme til bunds i de sidste bunker blandet gods af ukendt proveniens, der stadig dukker op i skabe og skuffer en gang imellem.

Derfor har jeg også sagt farvel og måske på gensyn til den der pasus et eller andet sted her på bloggen om at jeg gerne deltager i kommercielle samarbejder eller deltager i events (jeg kan ikke huske hvad der stod). For det gør jeg ikke lige nu, og hvis ordene ikke vælter ud af sig selv, skal de ikke tvinges frem.

I samme nøgterne ånd har jeg endelig efter fire år og megen hændervriden skiftet læge til en tættere på. Jeg elskede dem jeg havde på Nørrebro og efter min jyske mening er det ikke vildt at have læge syv kilometer væk. Men med corona og den direkte bus nedlagt, gav det bare mening. Jeg snakkede med den nye i morges, og hun var virkeligt flink og meget saglig. Selvfølgelig.

Samtidig har jeg ryddet op i nogle af de ting jeg ellers går og laver. Ud fra en devise om at enten gør jeg det ordentligt eller også gør jeg det ikke (lige nu).

Jeg har droppet min lille anmeldertjans. (Små)pengene var rare nok, men det gik op for mig at jeg mest havde den som sikkerhedsnet: Fordi mit faste job kun genererede 90% af indtægten stod jeg ligesom lidt fastere op mod den store stygge arbejdsgiver … Men bijobbet var mit i kraft af mit daglige arbejde, og så giver den tanke jo ikke meget mening.

Jeg sagde nej til en anden lille ting der da kunne have været meget sjov. Men den involverede en weekend væk om året, og lige nu er vores fælles arbejdsfrie weekender mere værd end noget netværk eller nogen halv månedsløn kan opveje. Det bliver en anden gang, og hvis fuglen er fløjet, kommer der nok en ny.

Jeg meldte mig også ud af Københavns Fødevarefællesskab hvor jeg har taget vagter og købt grøntsager det sidste lille års tid. Det har såmænd været fint. Fine grøntsager og så det jeg egentlig ledte efter: Samvær med fremmede og et vagtskema (som ikke er mit daglige vagtskema), der krævede min tilstedeværelse uden for Buddinge. Fordi min kæreste kigger på ugens premierefilm og spørger om det passer bedste han tager afsted tirsdag eller torsdag, mens jeg først tager en statistik på hvor mange aftener vi har spist sammen alle tre den sidste måned (aldrig nok) og hvor meget rent tøj der er i skabet (heller ikke nok) og hvornår Musen sidst har været i bad (uha!). Og så kommer jeg ingen vegne. Fødevarefællesskabet har leveret varen, men jeg har ofte stået der med grøntposerne og tænkt at jeg da også bare kunne have sat mig på en café og læst. Eller taget i kolonihaven og ordnet et eller andet. Så det vil jeg prøve at gøre i stedet.

For den er stor og savnet, glæden ved at ordne. Koncentreret og effektivt. På job foregår meget i udlånet hvor alt altid skal smides for at hjælpe nogen med kopimaskinen. Sådan skal det være. Hjemme har jeg en søn der med imponerende kraft insisterer på at jeg leger med ham og ikke går der og spilder tid i køkken eller i haven. Sådan skal det ikke helt være, men det skal jeg da lige love for at det er! Derfor har kolonihaven også undgået alle forenklingskampagner. Dels har vi de skønneste dage herude som familie hele sommeren. Dels har jeg de skønneste timer herude mutters alene på andre tidspunkter af året. Det ved jeg faktisk ikke helt hvordan jeg skulle undvære lige nu.

For det er ikke fordi jeg vil dedikere mig fuldt og helt til hamsterhjulet. Der skal bare være plads til driften. Og helst også til at råbe ja hvis det helt rigtige, fantastiske sker. Som hvad? Det ved jeg ikke. På et tidspunkt skal jeg lave noget frivilligt igen. Gerne noget der gavner miljø og klima. Og så har jeg siddet med en kop kaffe og forliget mig med at min studievejleder måske havde ret da hun sagde at bibliotekarfaget var sådan et man kunne blive gammel. Men det kan også være hun ikke havde ret. Og en helt anden dag har jeg kigget på hvilke masteruddannelser der findes. Tænkt at der godt nok er meget fedt man kan blive, og lukket siden igen for nu. Der er masser af tid.

Bæredygtig hverdag

Hvad der videre hændte skur-projektet

Kalenderen påstår der er gået over tre måneder siden jeg sidste skrev et kapitel i Fortællingen om de Tre Skure. Den der saga der tog sin begyndelse sidste år i september (Altså for et år siden. Holy shit!), da jeg købte et koben og begyndte at fjerne det gamle lort der fulgte med vores rækkehus. Tre gennemrådne skure, en ulovlig carport og en mængde af de der paller med bure på, man køber brænde i. I en periode sidste vinter fyldte projektet hele min fritid og væsentlige dele af min sendetid her på bloggen. Under lockdown var det en væsentlig årsag til at jeg ikke blev (mere) sindssyg.

Første juni skrev jeg, at nu havde vi altså tilkaldt et hold proffesionelle til at tage ’det sidste’.  Siden er der sket rigtig meget og i lange perioder ikke en skid.

Først kom de samme håndværkere der lidt tilfældigt hjalp med carporten, og rev resten af det store skur ned. Så langt så udramatisk. Det kostede et par tusind.

Men så kiggede de nærmere på de der lecanødder der lå under gulvet. For hold da kæft der var mange lecanødder. Visse steder et lag på 90 cm. Andre steder kun 30, men stadig. Min kæreste var hjemme den dag, og jeg vidste den var gal da jeg fik beskeden med ”Kan du ringe?”.  Vi blev enige om at håndværkerne skulle vende tilbage med et nyt tilbud på at komme af med lecaen og få fyldt sand på.

I mellemtiden fik vi slæbt alt affaldet fra baghaven væk. Vi brugte Junkbusters, som specialiserer sig i den slags lidt ukurante bortslæbningsopgaver. For Hold. Da. Kæft. Hvor var der meget affald i den baghave!!! Sådan en buket udhuse skilt ad i bestanddele fylder helt abnormt.

De to fyre fra Junkbusters gjorde det såmænd godt, selv om de havde undervurderet opgaven og endte med at dele de over to gange. Og så fik vi hvad vi betalte for og ikke andet: To mand med en bil. Jeg havde måske forventet at de havde bure eller hunde (I ved, de der rulleplader) eller palleløftere eller hvad ved jeg, men nej, de vadede frem og tilbage med hvad de kunne have i hænderne. Time efter time. De havde jo selv sagt ja til opgaven efter mange advarende ord og megen fotodokumentation, alligevel var vi sådan lidt lorne ved situationen. Men væk kom skraldet da.

Derefter vendte de andre håndværkere tilbage med et tilbud på tømning og igen-opfyldning af Krateret ved Gavlen. Og det var alligevel så dyrt, og de virkede så fornuftige, at vi bad dem give et tilbud på hele opgaven med at lægge fliser og opføre et nyt skur.

Tilbuddet lød på 160.000 og dækkede: Leca væk, sand på, fliser på, udbedring af mur, udbedring af hullet efter vores sløjfede brændeovn (har ikke rigtig noget at gøre med noget, men når nu mureren var i gang …), lille stakit ude foran, plankeværk i forlængelse af skuret og i bunden af haven og fjernelse af det sidste rester i bunden af haven inkl. vores midtertidige hegn.

Deeet … var jo nok ikke urimeligt, men heller ikke just et greb i lommen. Så jeg mønstrede alt hvad jeg havde i mig, mindede mig selv om at man ikke kan blive myrdet over email, og spurgte om de kunne skære 25.000. Det kunne, 30.000 faktisk. Huh!

Så vi sagde ja.

”Men vi skal lige spørge kommunen”, sagde vi.

”Det behøves ikke”, sagde håndværkerne.

”Men det sagde kommunen at vi skulle”, sagde vi

”Det kan ikke passe, se link”, sagde håndværkerne

”Det synes vi bare de sagde, vi spørger lige”, sagde vi

”I skal søge tilladelse, da der ikke er nogen lokalplan. Derfor gælder den der håndskrevne note fra ’49 på side 11 i det der dokument der hedder noget helt andet. Og der står faktisk at alt er fobudt”, skrev kommunen

(Søger tilladelse i kompliceret onlinesystem)

(Fem uger senere)

”I kan ikke forvente at få tilladelse til et skur i forhaven-uforståeligt kommunalt mumbo jumbo”, skrev kommunen

(Raseri, vantro, trang til civil ulydighed)

 ”Hvad kan vi dog gøre ved den situation, vi vil jo gerne gøre det rigtigt og kan konstatere at alle andre enderækkehuse på vejen har skure helt magen til, så hvordan har de mon fået lov til det? Desuden er det jo ikke forhaven men ved gavlen”, skrev vi efter at have læst vores oprindelige, mere skarpt formulerede mail igennem og nedredigeret den en del.

”Hm, det er rigtig nok, men vi skal tænke på bebyggelsesprocenten. Desuden synes jeg I skal får jer en lokalplan(!)-mere uforståeligt kommunalt mumbo jumbo”, skrev kommunen

”Vores bebyggelsesprocent er 18”, skrev vi

”Jeres ansøgning er godkendt og sagen afsluttet”, skrev kommunen

”Huh!?”, sagde vi

Så nu er verdens mest tålmodige håndværkere begyndt at opføre et nyt skur til os.

I mellemtiden har vi fået ordnet det sidste elarbejde, håndværkerne har lagt sand og fliser (da kommunen vel dårligt kunne kræve at vi bevarede hullet). Vi har også fjernet haveaffald fra haven, og i det hele taget ryddet lidt op. Og meget andet har der ikke været overskud mens vi har forsøgt at holde hovedet ovenvande den vores nye genåbningshverdag.

Læs hele sagaen her:

Bæredygtig hverdag

Hvad skal jeg pakke til sommerferien? – minimalistens pakkeliste, sommer-udgave

Hvad skal man pakke til sommerferien
Hvad skal med og hvad kan undværes?

At pakke til sommerferien – og alle mulige andre ferier og småture – er et af de områder hvor minimalisme og overlevelsesinstinkt let kan komme i clash med hinanden. På den ene side har jeg lyst til at indtage verden med en notesbog, en tandbørste og et par rene trusser. På den anden side kan jeg meget let få hidset mig selv op til at tømme børneværelset, toiletskabet og så lige en bogreol ned i kufferten af skræk for at komme til at mangle et eller andet.

Det dilemma har ført til en del aftenen inden-stress og et par … ahem … diskussioner mellem de voksne.

I år stod vi pludselig over for en hel stime af småture: Sommerferie på Ærø, familiebesøg i Jylland, bryllup på Fyn, den der sommerhustur mine brødre og jeg gav vores forældre i julegave. Og så en hel masse kortere og længere ture i kolonihave. I stedet for at vrisse mens vi (igen!) pakkede, skrev jeg ned hvad jeg puttede i tasken. Og hvis jeg savnede noget på turen, skrev jeg også det ned. Og nok så vigtigt noterede jeg hvad der kom ubrugt med hjem igen.

Listen er blevet forfinet fra tur til tur, og nu havner den så her. Så behøver vi ikke svede over hvad vi skal pakke til sommerferien næste år, og måske kan en anden minimalist eller to få gavn af den i mellemtiden.

Hvem er vi og hvordan rejser vi:

Vi er en familie på to voksne og en treårig. Vi rejser mest med offentlig transport (tog, bus, færge) og i de senere år mest i Danmark og de nærmeste nabolande.

Vi pakker håndbagage i et net eller en skuldertaske, resten i store, helst vandreragtige rygsække så hænderne er fri. I den store rygsæk pakker vi forskellige kategorier i net/muleposer, så der ikke skal trækkes vod på bunden af Adrianergraven efter et par rene strømper. Nogle gange har vi en klapvogn med, andre gange ikke.

Vi er hverken modens fortrop, de største luksusdyr – eller deciderede friluftstyper.

Sengetøj og håndklæder er ikke med på listen, da vi den er tiltænkt familiebesøg, pensionater, vandrerhjem, lånte sommerhuse, eget kolonihavehus og slige steder hvor vi har adgang til det.

Hvad skal du pakke til sommerferien? – den ultimative (minimalistiske og offentlig transport-egnede) liste:

På vej ud ad døren-liste:

De her ting er også på den almindelige pakkeliste nedenfor. Men fordi de er i brug til det sidste, bliver de altid pakket på dagen.

  • Madpakke og vand
  • Tandbørster og bideskinne
  • Telefoner og opladere
  • Godnatlæsning og bamser

Håndbagage

Pakket i lille taske/net der er let at komme til i toget eller hvordan man nu rejser.

  • Punge (rejsekort, dankort, kørekort, rejseforsikring m.m.)
  • Telefoner + opladere
  • Vand
  • Snacks (Smurte boller med ost er nemme, mættende og acceptable for hele familien)
  • Klud/servietter

Desuden, efter behov:

  • Pas
  • Billetter/pladsreservationer
  • Udsnit af barnets underholdningsting (se nedenfor) eller tablet

Hvis corona-tid:

  • Masker
  • Håndsprit

Hvis ble-barn:

  • Bleer til turen (2-4)
  • Poser
  • Vådservietter
  • Håndsprit

Toilettaske

Vi pakker i en stor, men man kan selvfølgelig også have hver sin.

Hvis bare en enkelt overnatning eller to:

  • Tandbørster og tandpasta til alle
  • Kam/børste
  • Solcreme

Hvis længere tur, desuden:

  • Shampo/all round-sæbe (lille flaske, hvis ikke man skal bo privat og kan låne …)
  • Creme (all round)
  • Barbergrej
  • Negleklipper
  • Panodil eller lignende til børn og voksne
  • Termometer

Særlige hensyn:

Hvad man ellers hver især har svært ved at undvære. I vores familie er det på forskellige tidspunkter ting som disse. For andre måske kontaktlinserne eller migrænepillerne …

  • Allergimedicin eller anden daglig medicin
  • Særlig creme (til psoreasis, børneeksem, tørre hæle …)
  • Ørepropper
  • Den der dims der forhindrer mig i at bide tænder om natten
  • Prævention
  • Bind/tamponer/kop

Underholdning

Til de voksne

Dette er det vigtigste punkt – eller var det i hvert fald før vi fik barn – og et hvor vi har lidt svært ved at begrænse os. Det er også et punkt der lynhurtigt kan komme til både at fylde og tynge i tasken OG (har jeg lært på min rejse mod minimalisme) føre til en masse ærgelser, når det meste kommer ubrugt med hjem igen.

Derfor har jeg indført følgende regel for mig selv når jeg skal pakke til sommerferien: Jeg vælger max 2 ting fra den øverste, ambitiøse liste og 1-2 fra den nederste, afslappende liste. Min kæreste er mere ambitiøs (og mindre minimalistisk) og tager nærmere 3-4 med fra den øverste liste.

Dannende underholdning/ambitiøse projekter:

  • Håndarbejdsprojekt
  • Skriveprojekt
  • Tablet + oplader
  • Dagbog
  • Bog jeg bliver et bedre menneske af at læse
  • Løbetøj (Sko, shorts, t-shirt, sports-BH – skoene erstatter i så fald de almindelige travesko)

Afslappende underholdning:

  • Høretelefoner
  • Forudsigelig krimi eller lignende der ikke berøver nogen nattesøvnen

Underholdning til barn

Vi pakker hvad der svarer til en mini-fjällräv taske. Det kan anbefales at tage et billede af udvalget så snart man pakker ud, så man ikke havner i en Räta Joppe-situation på vej hjem ..!

  • Godnatlæsning
  • Yndlingsbamser
  • (Lille udvalg af) yndlingslegetøj

Fælles

Hvis mulighed for at bade:

  • Badetøj (evt + svømmebriller) til store og små
  • Evt badebleer hvis det er aktuelt
  • Tjek ekstra gang om der er adgang til håndklæder, eller prøv at finde plads til et par af de små

Hvis Kodak-værdig destination

  • Kamera + oplader og hukommelseskort

Tøj til mor

Jeg foretrækker at rejse i jeans, t-shirt + evt. cardigan og praktiske sko. Det skal så ikke pakkes!

Hvis bare en enkelt overnatning eller to:

  • Praktiske sko eller sandaler (En af delene på, den anden i tasken)
  • Lange bukser eller shorts/nederdel (En af delene på, den anden i tasken)
  • Langærmet og lunt, fx cardigan
  • T-shirt at sove i
  • Strømper = antal overnatninger
  • Underbukser = antal overnatninger

Hvis længere tur, desuden:

  • Kortærmede eller ærmeløse bluser = 1/3 antal overnatninger
  • Langærmet og køligt, fx Nørgaard-bluse
  • Ekstra BH
  • Løs kjole

Hvis tvivlsomt vejr:

  • Regntøj eller sommerjakke
  • Evt tørklæde
  • Evt undertrøje
  • Evt strømpebukser

Hvis fest:

  • Håndtaske
  • Noget kønt, fx øreringe
  • Kjole, hvis ikke skjortekjolen kan gøre det
  • Pæne sko, hvis ikke sandalerne kan gøre det

Hvis formelt element eller jeg skal direkte videre på arbejde:

  • Sørg for at mindst en af bluserne er pæn og/eller den langærmede er en blazerjakke

Hvis man skal bo privat/dele toilet på vandrerhjem/hænge over morgenmaden i mine forældres hus mens toiletkøen afvikles:

  • Evt natbukser/hyggebukser

Tøj til far

Hvis bare en enkelt overnatning eller to:

  • T-shirt/kortærmet skjorte (Den ene på, den anden i tasken)
  • Lange shorts (på)
  • Sko (på)
  • Hat (på)
  • Hættetrøje el. lign
  • Strømper = antal overnatninger
  • Underbukser = antal overnatninger

Hvis længere tur:

  • Et par t-shirts og skjorter til at skifte med
  • Ekstra shorts

Hvis tvivlsomt vejr:

  • Regnjakke

Hvis fest:

  • Lange bukser
  • Pæn skjorte
  • Evt. pænere sko

Tøj til barn

Mængden af skiftetøj kan nedsættes hvis man har adgang til vaskemaskine eller skal helt ud i vildmarken hvor ingen kigger.

  • Sko – som han sandsynligvis har på hjemmefra
  • Underbukser = antal overnatninger
  • Strømper = antal overnatninger
  • T- shirts = antal overnatninger + en til at sove i
  • Lange bluser = ½ antal overnatninger
  • Bukser = ½ antal overnatninger
  • Shorts = ½ antal overnatninger
  • Sandaler
  • Regntøj
  • Lun trøje

Hvis blebarn:

  • Bleer (en pakke hvis plads, ellers 5 stk til den første dag)
  • (Vådservietter, Poser og Håndsprit i håndbagagen)

Hvis suttebruger:

  • Sut x 2

Hvis netop pottetrænet:

  • Potte/toiletsæde (Overvej om det giver mening at bestille en ekstra og få leveret der hvor I skal bo. Ikke just minimalistisk, men noget nemmere!)
  • Vådservietter
  • Poser
  • Håndsprit
  • Skiftetøj i håndbagage
  • Evt Vådliggerlagen

Hvis tendens til hjemve

  • Evt egen dyne

Hvis i klapvogn/barnevogn

  • Låsekæde
To på tur
To på tur
Bæredygtig hverdag Lidt af hvert

I øvrigt #45

Ved Skovsnogen. Min søn tog ham i hånden …
  • Har de sidste par uger været lidt sindssyge. Over en bred kam: Arbejde, bolig, barn, helbred, selskabelighed, kultur. Det hele. Wuheee!
  • Har jeg egentlig valgt at nyde turen og bare sige ja. Også selv om det har betydet en nat eller to på sofaen med et nervesystem spændt ud som en guitarstreng mellem fodsål og hårtop, og flere forskellige radiostationer kørende samtidig i hovedet. Fordi, jeg har altid ment at mit største problem var min indre uro og elendige sovehjerte. Men altså, kedsomhed er heller ikke fedt, og der kommer jo altid en velsignet nat hvor man bare sover, og så er dét overstået.
  • Er Musen og mor i Jylland til min fars afskedsreception. Som, bevares, er aflyst, men billetten var købt og vi har ikke været her siden januar.
  • Har vi efterhånden rejst en del, enten os to eller sammen med farmand. Og nu er det officielt ikke længere besværligt, bare hyggeligt.
  • Havde alle undtagen to gæster (altså bortset fra os) opdaget aflysningen.
  • Har jeg nu mistet mit jyske regionalsprog helt, men er alt for godt inde i hvordan “københavnsk” opfattes her, til at tale som jeg plejer. Det er mig der er hende den tavse i hjørnet der bare nikker dav …
  • Er mine forældre det der sted i livet hvor tid, plads og – i det store hele – penge ikke begrænser dem. Oksesteg, sagde du? Prøv den midterste kummefryser..! Jeg nyder det lidt for meget.
  • Bør jeg nok forberede mig mentalt på hvad man gør hvis Trump vinder igen.
  • Og på at vi ikke bliver færdige med at male kolonien i år. Heller.
  • Og at vinteren bliver er helvede af syge børn og syge kolleger og kollegers syge børn.
Bæredygtig hverdag

Pottetræning på tre dage – vores erfaringer

Dette indlæg handler om et specifikt, komercielt produkt, nemlig e-bogen Pottetræning på tre dage. Derfor må jeg hellere lige slå fast at jeg altså ikke får penge eller andet for at skrive. Jeg tænker blot at andre måske kunne bruge vores erfaringer på et område vi selv har forholdt os noget famlende til! Bogen kan købes på smidbleen.dk

Pottetræning, ble-stop, whatever, har nemlig været et projekter vi har cirklet om i hvad der føles som en evighed. Og som derfor har hængt både den lille og de store ud ad halsen inden vi overhovedet var kommet nogen vegne. Min mor pressede på da han var halvandet, da han var to købte vi et børnetoiletsæde han nægtede at sidde på, da han var knap tre en potte der led samme skæbne. Bønehaven har presset på det seneste halve år, bestikkelse har været oppe at vende og er blevet mødt med afvisning og foragt. En kold tyrker var på bordet et par weekender tidligere på sommeren og endte gik – ret bogstaveligt – i vasken.

Jeg har forhørt kolleger, veninder og naboer og har fået et af to svar: Enten et træt og ukonkret “Det tog lang tid” eller et forundret “Han bad selv om det”. Ingen af delene kunne vi arbejde videre på.

Denne sommerferie gav børnehaven os den bundne opgave, at nu skulle det være. Det skal de selvfølgelig ikke bestemme, og en del af mig havde foretrukket at han organisk selv var kommet frem til at han gerne ville. Det tror jeg bare ikke var sket. Han er klar og har været det et stykke tid, såvel kognitivt som fysiologisk. Han kan holde sig, han ved hvad der foregår, han går afsides, han hader våde bleer. Og han leverer i mængder der slet ikke kan være i en ble. At holde op med at bruge dem gav bare ingen mening for ham, og vores uendelige cirklen om emnet har kun fået ham til at stå stejlere på den holdning.

Enter e-bogen

Jeg hørte om e-bogen Pottetræning på tre dage via en Facebook-reklame, og var desperat nok til at punge ud med de 250 kr. Jeg var ikke – og er vel stadig ikke – overbevist om at forfatterne sidder inde med den eviggyldige sandhed på området. Meget i bogen er baseret på forskning men der er også en del anekdotisk evidens fra deres eget (eneste?) barn. Vi var bare dér hvor en kun halvt overbevisende profet var bedre end ingen profet. Vi havde brug for en struktur, og det fik vi.

Bogen blev læst på telefonen og i hast mellem arbejdskaos og ferieplanlægning. Overblikket blev derefter. Principperne fik vi dog nogenlunde styr på: Man burer sig inde på lidt plads med en potte og et barn der er behørigt forberedt og advaret, med bar rumpe og returnerer så langsomt til normalen.

Vores erfaringer med Pottetræning på tre dage

Alt i alt gik det fantastisk. Jeg skrev et lille øjebliksbillede på dag et her. Det er et definitionsspørgsmål om projekter blev gennemført på tre dage, men hurtigt gik det. Jeg tror også min søn var tryg omend også træt undervejs, mens forældre ærligt talt følte sig noget indespærrede.

  • Nogle dage inden advarede vi om projektet, hvilket førte til vilde protester men også, hen ad vejen, interesserede spørgsmål
  • Dag et havde han et indledende uheld og brugte dernæst potten
  • Dag to kom bukserne på igen, og han brugte potten hele dagen
  • Dag tre blev forældrene sindssyge, og vi tog på badetur, hvilket resulterede i et enkelt uheld
  • Dag fire gik perfekt
  • Dag fem var et langt uheld. Vi mistænker enten en svag forstoppelse eller almen træthed efter nogle dage på mentalt overarbejde
  • Dag seks gik perfekt, vi var på udflugter, tissede bag et træ, genindførste underbukser og glemte næsten projektet.
  • Dag syv gad jeg ikke tage noter længere 🙂

Ulemper ved systemet

Det lille tilbageslag på dag tre berører så ulempen ved metoden. For hold. Da. Fast. Hvor var det røvsygt at sidde der i sin hårdt optjente og med længsel ventede sommerferie med et barn der endelig er blev robust nok til at kunne klare diverse udflugter og bevidst nok til at nyde dem. Og så kunne vi de første par dage dårligt nok bevæge os ud på terrassen. Set i bakspejlet var det indsatsen værd, men ligefrem festligt var det ikke. Men altså, med dette ene lille forbehold (og hvad havde alternativet egentlig været?), kan jeg klart anbefale bogen.