Maden

OPSKRIFTER MED SKVALDERKÅL

Den seneste tid har jeg sat mig den udfordring hver dag at plukke en skålfuld skvalderkål og bruge den i køkkenet. If you can”t beat it, eat it, som man siger … Det er der kommet tre opskrifter med skvalderkål som hovedingrediens ud af.

Skvalderkål i sig selv smager … ikke grimt men heller ikke decideret fantastisk. Som gulerodstoppe, med et strejf af noget bittert. Og de skal absolut plukkes mens de stadig er blanke og bløde i bladene, de store skud er alt for grove og trælse. Sat sammen med noget salt, surt eller hvidløgsagtig synes jeg dg det får en fyldig, rustik smag der er mere interessant end fx spinat.

Fire opskrifter med skvalderkål

Grøn stuvning med feta og pinjekerner

3 portioner som tilbehør til fx laks

  • 200 g skvalderkål
  • Et lille bundt kinesisk purløg
  • Lidt pibeløg
  • Olie til stegning
  • 50 g feta (helst den smuldrede slags)
  • Et drys pinjekerner eller lignende
  • Groft salt, chiliflager, citronsaft
  1. Skyl urterne grundigt og hak dem groft
  2. Steg dem på panden til de falder sammen
  3. Smuldr fetaen over o drys med pinjekerner
  4. Smag til med salt, chiliflager og citronsaft

Varm pastasalat med fløde og skvalderkål

Til 1 portion

  • 125 g pasta, fx skruer
  • 50 g skvalderkål (svarende til en stor nævefuld)
  • Lidt olie
  • 3 fed hvidløg
  • Et skvæt fløde
  • Salt, peber, citronsaft
  1. Kog pastaen temmelig al dente
  2. Svits hvidløget i olien
  3. Skyl urterne grundigt og hak dem groft
  4. Kom urter og pasta på panden
  5. Tilsæt lidt fløde
  6. Smag til med salt, peber og citronsaft

Rustik pesto af skvalderkål og ramsløg

Til 1 stor portion

  • 50 g skvalderkål (svarende til en stor nævefuld)
  • Lidt ramsløg
  • En lille håndfuld valnødder
  • Et par cm parmesan
  • 1/2 dl rapsolie
  • Lidt citronsaft
  1. Blancher urterne ved at dyppe dem i først kogende, så koldt, vand
  2. Rist nødderne let på en pande
  3. Blend til den ønskede konsistens

One pot-pasta med halloumi og skvalderkål

4-6 portiner

  • 1 pakke halloumi (grill-ost), ca 250 g
  • Olie
  • 3 gulerødder, revne
  • 200 g skvalderkål
  • En kvist løvstikke
  • En håndfuld hvidløgsstilke eller et fed hvidløg
  • 2 kartoner hakkede tomater eller lignende
  • 1/2 liter vand
  • 500 g pasta
  1. Skær halloumien i tern og steg den godt i olien
  2. Skrub og riv gulerødderne, steg dem med
  3. Skyl og hak urterne og kom dem i gryden
  4. Kom de hakkede tomater i gryden
  5. Tilsæt vand
  6. Tilsæt pasta
  7. Smag eventuelt til med salt, peber og surt (men halloumien er ret salt i sig selv, så det er ikke sikkert, det er nødvendigt)

Har I andre erfaringer med at bruge skvalderkål i køkkenet, så del gerne. Jeg er løber ikke tør foreløbig 😉

I øvrigt

I øvrigt #64

Vi har nu rørt ved Marmorkirken
  • Lokkede en gammel kollega der også er på barsel, Grøffe og mig med til børneteater på Lyngby Bibliotek. Et noget langstrakt stykke hvis handling centrerede sig om en tøjvask (…) og hvor det dramatiske højdepunkt indtraf under den røde vask, da fnugfilteret stoppede. Lige da man troede det var overstået, havde de glemt at vaske sokker. Min baby var spændt som en fjeder og hvinede af fryd fra start til slut. Så det.
  • Forsøgte jeg at orme mig ind i et legehus bygget til undervægtige treårige med en ti kilo baby i favnen. En dreng så på med sammenknebne læber og ville vide om jeg var “mor, oldemor eller farmor?”
  • Spurgte min ældste søn mig under aftensmaden om jeg “ik’osse ikke kunne få flere unger?” Jeg fremstammede noget om at det *kunne* jeg såmænd godt, men nu havde jeg jo de to bedste drenge, bla bla bla … Her spørger min kæreste så hvad vi egentlig snakker om, hvorefter ungen drejer sig om mod ham og med verdensmandsmine spørger om han “ik’osse ikke gider gøre det der med tissemanden mere?” (…)
  • Har jeg tiet og tålt gennem fire års Letbanebyggeri (og fem år med metroarbejde før det). Men da asfaltarbejderne henne for enden af vejen satte en soundbox med techno op, sendte jeg en klage. Enough!
  • Har vi simpelthen sådan nogle fine familietur for tiden. Som da Musen havde udtrykt ønske om at se (og røre ved …) Marmorkirken. Fordi han i en af sine metro-perioder lærte at man måtte grave særligt langt ned for at undgå at kirken slog revner. Og selv om han egentlig er videre til hvaler og tangentinstrumenter (..!) ruster gammel kærlighed aldrig helt. Så en lørdag pakkede vi den tålmodige baby i vognen, tog den længst mulige tur rundt med Cityringen, en spadseretur i Droningens København og en vegetarburger på Max. Det var så skønt! At se Musen få stjerner i øjnene da vi sneg os ind i Marmorkirken og *orgelet spillede* (tangentinstrumenter, jo), er et af de øjeblikke jeg nu har på en lille flaske indeni, gemt til mørkere tider.
  • Får vi sådan en pakke hakkekød af en sommer med mors barsel, fars barsel, arbejdsopstart, feriedage strøet ud med en peberkværn, lukkeuge, indkøring i vuggestue (helst ikke den måned de flytter i pavilloner!), børnehaveslut, sfo-start, skolestart, pligtbesøg vestpå, hospitalsaftaler und so weiter. Vi har printet en kalender og skraveret den med farvekoder, og stadig går vi i panik hver gang nogen spørger “hvornår vi holder sommerferie?”. Det gør vi vel de der fem dage i sommerhus vi fik kilet ind med en lup og en forhammer, så ..?
  • Har jeg det sidste halve år forsøgt at skrive en opsamling på livet og sårn. Sidste lørdag sad jeg endda klar på en café (!) med tabletten slået op. Men den var så død, tabletten. Jeg regner med at næste chance byder sig hen omkring 2027.
  • Kan jeg ikke sætte en aften af. Fordi vi (og vi er selv de mest overraskede) er gået på et altopslugende Fringe-binge. Ja, den der 13 år gamle sci-fi serie. Blogging er vigtigt for mig. At finde ud af om Olivia og ham fra Dawsons Creek får hinanden (plus noget med universets undergang), er vigtigere.

I øvrigt

I øvrigt #63

  • Har min frisør ‘stilhed’ som tilvalgsydelse når man bestiller tid
  • Reklamerer firmaet bag de der klassiske chokoladekiks med at de er en kilde til fibre. Jeg kan nævne mange grunde til at spise chokoladekiks. Fibre er ikke iblandt
  • Virker det som en unødig eskalering at Hjemisbilen nu fast holder uden for vores hus og bimler af karsken bælg klokken otte om aftenen
  • Har vores lokale pizzaria (blandt *meget* andet) Kartoffel, Kartoffel II, Kartoffel III, Kartoffel IV og Kartoffel V på menuen. Men ikke i den rækkefølge
  • Er der virkelig mange thai-massører i området, og jeg tør ikke bruge dem fordi jeg ikke ved om de har en mere … erotisk tilgang, end det jeg søger? Er der formuleringer man skal kigge efter? Visuelle koder? Er overgangen glidende? Har jeg misforstået det hele og er i virkeligheden frygteligt racistisk lige nu?!
  • Falder jeg godt nok nemt ned i et internethul af dårlige-nej-forfærdelige-nej-måske-med-de-allermest-lyserøde-briller-håbefulde Ukrainenyheder i disse dage.
Lidt af hvert

Dengang jeg flyttede til Buddinge, hadede det og rev tre skure og en carport ned (selv)

I 2016, da jeg var gravid med vores store søn, købte vi et rækkehus i Buddinge. Det var, set fra kølig distance, den helt rigtige beslutning. Sådan føltes det bare ikke nødvendigvis da det skete. Processen gik alt for hurtigt (min toværelses på Ydre Nørrebro blev solgt på et par dage), og jeg havde slet ikke sjælen med. Var hormonel, presset på arbejde, ikke afklaret hvad vi ledte efter og i hvilket område. Fast besluttet på at beholde kolonihaven, men bekymret for om det gav mening. Og så var der alt det der skammel i baghaven. Og de to (!) skure bag skramlet. Og det store plaskvåde skur ved gavlen. Og den ulovlige carport foran huset …

Men vi købte, alle jublede, jeg græd, gik på barsel, skiftede job, lod tingene gå deres skæve gang. Og stadig led jeg af hvad jeg døbte, Buddinge Blues.

Så, i efteråret 2019, åbnede jeg (med vold og magt, døren var faldet af hængslerne) det mindste og mest rådne skur. Og begyndte at tømme det. Een skåret urtepotteskjuler ad gangen.

Det var lettere kaotisk. Og svært tilfredsstillende.

Mens Danmark gik ind i den første lockdown, begyndte jeg at kigge på det store skur ved gavlen. Vi gisnede om at det havde været brugt til garage en gang …

Det store skur var på en gang bedre (tungere ..!) bygget, og totalt fejlkonstrueret. Der var radiatorer oppe under loftet, mystiske kobberledninger overalt, isolering i væggene og isolering under gulvet. Gulvet stod også under ti cm vand, så snart det regnede en smule …

Jeg pillede også tag og brædder af carporten. Under lockdown var det ret fint at slippe væk fra hjemmearbejde og hjemmepasning g generel uvished og bare svinge sig lidt rundt på en stige. Omend nok ikke helt ufarligt.

Omkring det her tidspunkt – som var sommeren ’20 – kunne jeg ikke rigtig komme videre. Carporten var konstrueret med et stålskelet og under al isoleringen i det oversvømmerede skur lå op mod en meter (!!!) lecanødder. Det har jeg besynderligt nok ikke taget nogen billeder af.

Samtidig blev vi kontaktet af nogle håndværkere der skulle have en lift op ved naboens gavl og derfor gerne ville bede pænt om tilladelse til at rive resten af carporten ned. Jamen ok, da! Senere hyrede vi de samme folk til at fjerne lecaen, fylde op og bygge et nyt, mindre skur og nogle plankeværker. Hvilket skete efter en længere korrespondance med kommunen om tilladelse. Alt byggeaffaldet i baghaven blev slæbt væk af et andet firma, og endelig, fire år efter vi købte stedet, følte jeg for at begynde at indtage min lille, smalle strimmel af en byhave.

I øvrigt

I øvrigt #62

  • Føles hele Ukraine-tingen så uvirkelig og mareridtsagtig at jeg skiftevis rædselsscroller med tårer i øjnene og hjertet oppe i halsen – og fortrænger det totalt
  • Er jeg bange for det bliver dette årtis (årtyves?!) 9.11. For hvis man slukker for nyhederne, kommer i morgen til at føles helt normal og også i overmorgen, men som tiden går tror jeg der er noget, der aldrig bliver som det var
  • Har vi muligvis overkompenseret for rædselsfulde nyheder, x antal nedlukninger, barselsbobbel og et sandt hængedynd af livslogistik ved at lægge et vinterferieprogram til den ambitiøse side. Det har ikke været *helt* gnidningsfrit, men synet af Musen der fråder i viden om hvaler (hans seneste kærlighed) eller virkelig føler kunst, gør det det hele værd. Og så har vi haft huset sådan rigtig fuldt af gæster for første gang siden 2019, og nøj hvor har det manglet
  • Var vi dobbeltbookede-med-vilje til en fest hos nogle naboer med en aftale om at vi bare kunne crashe deres ting til en enkelt øl når vores gæster var smuttet. Meeen, så trak sofaen. Hvilket var meget godt i betragtning af at naboerne strengt taget først havde indbudt til om en måned …
  • Blev min store søn køresyg i bussen på vej til Zoologisk Museum efter en blåbærbaseret morgenmad, og jeg stod bare der uden at fatte et kuk af hvem der havde kastet det psykedeliske pink snask på den stakkels dreng
  • Blev han køresyg igen i bussen på vej til Arken, denne gang i to tempi. Jeg greb fortroppen i hånden, og mens jeg sad og spekulerede over hvorfor i alverden jeg dog havde gjort det og hvad jeg skulle stille op med den, kom The Mother Load ud over vores nye sko, tasker, tøj, sæder og øvrige umiddelbare omgivelser
  • Er det utroligt så svært nogle buschauffører har ved at finde koblingspunktet, og hvor stort et chok det årelange vejarbejde stadig er for dem
  • Hjalp jeg en blind mand ud fra letbanebyggeriet på Buddingevej. Han havde famlet sig frem langs afspærringerne, men da de gentagne storme har blæst dem hid og did, var han havnet dybt inde i ingenmandsland