Lidt af hvert

Hvad sker der lige for …? #3

  • At folk nævner Inger Støjberg som formand for DF. Jeg troede sgu da hun var venstrekvinde?!
  • DF generelt
  • Den unge mand på tanken der lod mig betale for en pakke panodiler og en chokoladebar med MobilePay, hvorefter han hviskede numret og slog fast at “det *aldrig* er sket!” Jeg hælder til at jeg overførte til knægtens private konto …
  • Forventningerne til moderne forældre. Børnehaven nævnte i forbifarten at min søn ‘ikke virkede voldsomt engageret i at øve til Lucia-optoget’ og mente vi kunne ‘støtte op’ ved at tale om hvad traditionen handlede om. Forventes man at vide det?!
  • Fynboer. I Jylland sang vi som man hør og bør at ‘nu er Lucia død. Skudt med en pebernød’. På Fyn hvor min kæreste kommer fra, drukner hun så åbenbart i risengrød. Barnet elsker begge versioner og er nu noget mere engageret i øvningen …
  • Mit yngste barn. Han har fordoblet sin vægt på mindre end tre måneder og er tættere på at kravle end hans storebror var da han var dobbelt så gammel.
  • Mit yngste barn. Han nægter at sove længere lure om dagen end 45 minutter *med mindre* han hænger i bæreselen på en støt travende voksen eller ligger i en støt rullende (men aldrig bumlende!) og absolut lys- og støjskærmet barnevogn. Jeg tror aldrig jeg har været så fysisk smadret eller så træt af vejarbejder før!
  • Fordybelsesabstinenser. Grundet ovenstående måtte jeg svare rungende nej på sundhedsplejerskens venlige forespørgsel ‘om jeg brugte hans lure på nogle aktiviteter der gav mig energi?’
  • Mit ældste barn. Barnet der nægter at tegne kan skrive sit eget navn. Når han gider …
  • Søskendekærlighed. Jeg havde egentlig ikke forventet den store interaktion de første par år, men de to har lange smilende og grinende samtaler hen over fem års aldersforskel, hvor den ene forklarer detaljer om exoplaneter og hvalbarder og den yngste mest siger ‘grøh’.
  • Mit hovede. Som stadig er noget rod. Jeg tuder for meget, sover for lidt – og væsentligt mindre end hvad babyen kan få skyld for. Har stress i maven og en mærkelig form for tavs tankemylder hvor hjernen har tændt for alle radiostationer, men det mest er den der beskæftiger sig med om jeg nu kan sove, der siger noget.
  • Kommunens tilbud mod den slags. Det ligger på en hverdag, midt på dagen, uden baby. Og nej, jeg gror ikke pludselig et herboende netværk, fordi koordinatoren for tiende gang spørger om jeg er sikker på jeg ikke kan finde pasning, for jeg må *endelig* vende tilbage hvis jeg alligevel kan …
  • Marney
  • Renæssancemalerne
Lidt af hvert

Hvad sker der lige for ..? #2

  • Facebooks kunstige intelligens. Her troede jeg den kendte mine ønsker og drømme, men alt hvad den viser mig er polemiske artikler fra Berlingske og folk jeg kenders fødselsdagshilsener til folk jeg ikke kender.
  • Cars og Thomas Tog-kopier på YouTube, nu med animation på clip art-niveau og helt fri for spændingskurve. Min søn lever og ånder for den time han er tildelt inden aftensmaden og jeg lider i forundret stilhed.
  • Belarus. Hed det ikke Hviderusland? Og ligger der en politisk stillingtagen i at sige det ene eller det andet?
  • Belarus-Hviderusland, Polen, migranterne, skoven, pigtråden, det hele. Hvad fanden er det for en verden vi lever i?!
  • Resultatet af af Cop26. I er godt klar over, ledere, at vi begynder at ha lidt travlt, ik? Ik?
  • Corona-restriktioner i børnehaven fra på mandag. Igen? Really?!? Jeg magter det ikke.
  • Buddinge. Køn var du aldrig. Men det her? Kan vi ikke gøre det lidt bedre?
  • November. November, november, november …
Lidt af hvert

Hvad sker der lige for ..?

  • Støjforureningen. Isoleret set giver det god mening med den letbane og det regnvandsprojekt og de mange nye måder at sortere skrald med deraf følgende ekstra tømmedage. Jørgen fra Vej og Park er sikkert også glad for den bladpuster (?) han fik da kosten knækkede, det er Pia og Sten nede ad vejen *så* vel undt med den tilbygning, og den der betonkonstruktion har sikkert ventet på at blive slået til smadder i årevis. Samlet set er det bare et kakofonisk helvede at manøvrere en hverdag og en barnevogn i, og jeg synes det er blevet væsentligt værre siden sidst jeg trillede rundt for små fem år siden.
  • Store-søskendesavn. Et savn der også er en sorg, fordi min store dreng udvikler sig så stærkt for tiden at den dreng jeg tussede rundt med for et par måneder siden, simpelthen ikke findes mere når jeg dukker frem af ammetågen. Jeg tuder stadig hver gang jeg tænker på den dag hvor lillebror tog en af sine sjældne lure off-mor og jeg sneg mig ud på terrassen med storebror og en bøtte sæbebobler. Da lillebror vågnede efter en halv time, vendte den store sig mod mig og sagde “det er ok, i morgen gør vi det hele dagen”. Og det gjorde vi jo ikke og kommer ikke til i en rum tid. Og ja, jeg tuder nu …
  • Amning. Jeg klarede seks uger denne gang, og nu klarer jeg det ikke mere. To antibiotikakure, et tocifret antal lægeaftaler, en drænage(!)-krævende byld, en mindre efterfødselsreaktion (som er ved at lette) og et stort set opdelt forældreskab gjorde det.
  • Antibiotika. Skal tages to timer efter OG en time før et måltid OG en rum tid før man lægger sig ned. Efterlader ikke meget tid til barselshygge.
  • Bylder. Skal skylles fire gange i døgnet i fem dage. Af min kæreste. Ned i en fastmonteret pose. Adr.
  • Hullet efter byldeskylleposen hvorfra mælk lystigt piplede de næste tre ..!
  • Sutteflasketingel der uden undtagelse hævder at forhindre kolik. Så vidt jeg er orienteret ved lægevidenskaben ikke hvad den tilstand skyldes. Men det gør flaskeproducenterne måske?
  • Den hundrede meter lange kø foran Fest og Farver i Lyngby dagen før Halloween.
  • Trangen til at få lidt opdatering fra arbejdspladsen efter et par måneders hardcore barselsbobbel. For så at møde en kollega på gaden. Som har mistet stemmen.
  • At vi har skrevet vores store dreng op til skole til sommer!!!
  • Den her valgplakat:
Lidt af hvert

Update fra sofahjørnet

For otte dage og en livstid siden sad jeg med min lille familie på en udendørs café i Bagsværd. Burgerne nåede lige at lande på bordet inden der lød et lille ‘plop’ et sted i mit underliv, og vandet gik i et par ordentlige skyller.

Og det blev det ved med mens vi spiste vores mad (fordi, hvorfor ikke?), meget diskret ringede til Herlev (“nej, jeg ved ikke hvad farve det har. Det løb ud gennem revnerne i trallebænken …”) og forklarede den fireårige at “der kommer lige lidt vand ud ad mors tissekone. Det er fordi lillebror er på vej”.

Hjemme lavede min kæreste lasagne, vi tilkaldte mine forældre der ville køre fra Jylland så snart de kunne tillade sig at bryde op fra min mormors kaffebord, og jeg så den ene video på YouTube efter den anden med min søn, mens jeg fik mere og mere ondt og forøvrigt fortfarende udledte vand i store skvulp.

Midt i lasagnen kunne jeg ikke opretholde normaliteten længere og gik under bruseren mens min kæreste fik uriasposten med at få den førstefødte heeelt ned i gear og i seng.

Klokken otte landede mine forældre. Klokken kvart i ni var vi ved Herlev efter en del unødvendig fodslæben med tissepauser og en GPS der drillede. Klokken halv ti blev jeg målt til at være fire-fem cm åben og blev sendt på mit livs længste gåtur over på en fødestue. Klokken kvart i ti var jeg ti cm åben og blev bedt om at presse. Tre minutter over ti kom lillebror til verden.

Jeg forstår stadig ikke helt tidsforløbet, men det var en fed oplevelse. Bortset lige fra den der gåtur …

Vi fik en nat på hospitalet mens amningen kom igang, og blev udskrevet næste aften med et par suttebrikker.

Og, tja, siden har jeg ammet. Og ammet. Og ammet.

Balanceret en knivsæg mellem total overvældelse og total understimulation.

Tudet over hvor fjern min store søn pludselig er. Tudet over hvor meget han alligevel fylder. Og larmer. Og hvor meget jeg tysser på ham. Og tudet igen over hvordan han arbejder sig ind på storebrorrollen. Fra første besøg hvor han nedlagde veto mod navnet og bad sin morfar om at måtte komme hjem og få sin aftensmad. Til senere på ugen hvor han stille og roligt fortalte at han allerede elsker ham og gik med til at bruge vores navn som mellemnavn, så længe fornavnet bliver Blop.

Hygget helt vildt med min kæreste og forhåndssørget over at han skal tilbage på arbejde om en uge.

Haft i gennemsnit en daglig über-bekymring og sjældent kunne huske den tre dage senere.

Tudet endnu en gang over hvor godt vejret er og følt mig som en undvegen fra en anstalt da jeg tidligere i dag sneg mig helt op til Buddingevej med en sovende baby i viklen. For så straks at vende tilbage til sofahjørnet fordi trafiklarmen virkede fuldstændig infernalsk efter en uges fravær.

Og ellers sker der ikke det store. Jeg vender tilbage når der engang gør det igen. Pas på jer selv derude 🙂

Bæredygtig hverdag

DIY – (Pletvis) ombetrækning af sofahynder

DIY til pletvis ombetrækning af sofahynder nederst i indlægget.

For lidt over ti år siden var jeg del af en venneflok. Sådan en man kender fra sitcoms, hvor vi spiste sammen flere gange om ugen, tog på Glyptoteket i weekenden og aldrig tog i Ikea uden at spørge om de andre skulle have noget med.

Egentlig var det min lidt ældre fætters studievenner jeg blev indlemmet i. Jeg tror han forsøgte at forenkle sin sociale kalender. Jeg er ham i hvert fald evigt taknemmelig. Og stadig lidt trist over at det gled lidt ud efter et hektisk år eller to. Vi blev ikke uvenner, slet ikke. Men min fætter flyttede til Sverige, den anden pige i flokken til Ærø. Vi to tilbageværende københavnere var de indadvendte indslag og kom desuden begge i faste forhold i samme periode. Vi har kontakt, men det er svært at samle flokken.

Mens vi var allermest viklede ind i hinandens liv, formidlede min veninde en sofa fra sin tidligere chef. Hans svigermor havde vasket betrækket forkert. Vi mødtes på adressen, hende, jeg, vores ven og en 3×34. Min fætter må have været forhindret. Fik kørt monstrummet hjem. Båret det op på anden sal. Kæmpet en episk kamp for at få den meget lange sofa ind i min meget lille og lavloftede entre. Vi nåede at afmontere tre døre og det meste af et forsænket loft, før min ven fandt på at flå stoffet af under bunden og skrue armlænene af. En øvelse jeg har gentager under alle senere flytninger.

Sofaen lever endnu. Lige akkurat. Man sidder stadig godt i den. Sover fantastisk! Til gengæld er den mislykkede vask for ti år siden efterhånden det mindste problem for hynderne. Det mekaniske slid fra hælehud og buksebage kombineret med den kemiske cocktail af sved og madrester har simpelthen opløst stoffet.

Sidste år kastede jeg mig lidt tøvende ud i at sy nyt betræk til sofahynderne. Og droppede det igen efter en mislykket prøveopsyning. Formen var svær at måle op, lynlåsen bøvlet. Besluttede at jeg hellere ville finde pengene til en ny på fælleskontoen end tiden til at fikse den på min personlige tids-konto.

Den ikke helt gode prøvemodel har dog siden boet på den hårdest ramte hynde for at holde lidt sammen på kadaveret.

Men så så vi pludselig ind i endnu nogle år med babygylp og fedtfingre. Og et lidt strammere budget. Og en barsel hvor jeg egentlig godt kan bruge et projekt der dels kan beskæftige min hjerne mens jeg venter, dels lægges tilside når der rent faktisk kommer et barn.

Derfor gav jeg projekt ombetrækning af sofahynder endnu et skud. Denne gang ud fra princippet om kun at skifte de dele der trængte.

Min metode til delvis ombetrækning af sofahynder:

  1. Jeg vaskede betrækket på hynderne en ad gangen. Imens brugte vi prøvemodellen som betræk på dén pude, så vi stadig kunne sidde i sofaen. Man kunne også have svøbt et tæppe eller lagen om.
  2. De dele af betrækket der gik i stykker i vask, blev sprættet af.
  3. Jeg kopierede de dele jeg havde taget af over på noget møbelstof (halvpanama fra Stof 2000). Én hynde fik skiftet overstykket, én overstykke og front og én fik faktisk skiftet alt undtagen bagstykket med lynlåsen. Jeg brugte knap tre meter stof i alt. Jeg valgte to prints der matcher i farverne men på ingen måde forsøger at ligne det oprindelige stof.
  4. De nye stykker stof fik ordnet kanter og blev nålet og syet i.
  5. Når en hynde var færdig, smed jeg det næste betræk i maskinen og gentog processen.

Ved samme lejlighed fik resten af sofaen en omgang pletrens. Den kommer ikke til at holde ti år til, men mindre kan også gøre det.

Før:

Og efter:

Delvis ombetrækning af sofahynder