Bæredygtig hverdag

Om at træne alenemusklen

I morgen tager mand og barn afsted til Fyn. Jeg er helt alene hjemme fra fredag eftermiddag  til en gang søndag. Og mens jeg faktisk har fartet en del rundt med min søn, er det vist kun anden gang han er afsted med sin far. Det er alt sammen fint.

Alligevel har jeg haft det lidt sært. Ikke af bekymring eller forhåndssavn. Men i erkendelse af at jeg ikke aner hvad jeg skal foretage mig. Jeg har det meste af tre dage til min rådighed (tilfældigvis har jeg fri fra arbejde fredag), og mulighederne står så åbne som vejret og coronarestriktionerne nu engang tillader.

Så titusindkronersspørgsmålet er, hvad jeg har lyst til?

En gang ville jeg have haft et svar. Jeg tussede alene rundt i timer da jeg var en lille indadvendt, forlæst pige ude på bøh-landet. Jeg tussede alene rundt i dagevis da jeg var en ung, overvældet kvinde, kommet ind med firetoget og landet fra månen. Det var langtfra altid lykken, men jeg fik tiden til at gå.

Så kom jeg i fast forhold og på arbejdsmarkedet, næsten samtidig. Tid blev en knap resurse, og der var ingen grund til at træne alene-musklen længere.

Det er først nu, i den seneste uge hvor vi er begyndt at tro på at far søn-turen bliver til noget, corona og alting, at det er gået op for mig *hvor* rusten jeg er i disciplinen ’at underholde mig selv’.

Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg har lyst til.

Selvforkælelse, fordi det er det folk gør. Se film, fordi det er det min kæreste gør. Desperat kamp for at komme i bund med to do-listen, fordi det er det jeg selv har gjorde, fem hæsblæsende minutter ad gangen, indtil jeg begyndte at indse at der ikke er nogen bund på den liste.

Jeg tror jeg ender med at gå i haven. Med mindre det pisser ned, så vil jeg male entreen. Minde mig selv om at elske det frem. Glæden ved at færdiggøre, ikke trangen til at blive færdig. Der er en forskel. 

Bæredygtig hverdag

Vegetar på prøve – status på uge to

Det er igen hende der Corona der har sat dagsordenen i en uge med ekstravagter og aflysninger og generel renden rundt i cirkler. Yderlige har vi været snottede på skift. Da jeg så oveni fik ondt i halsen og knaldende hovedpine (‘symptomer’) i de to timer det tog panodilerne at virke, gik der helt hat og briller briller i den. Kollegerne klarede min lørdagsvagt, mine forældre insisterer på at ignorere den potentielle smittefare og komme til den barnepigetjans der strengt taget ikke længe var aktuel, testen var negativ, min bror og svigerinde stødte til, kaos rådede og jeg sad tilbage med min snotnæse og med en vag fornemmelse af at burde give kvagekage til holdet.

Vores nyslåede vegetarstatus har derimod ikke fyldt det store.

Ugens højdepunkter

Madplan og samlet indkøb. Det har fluktureret hen over år og måneder om vi orker den ekstra indsats om søndagen eller helt ærligt foretrækker at winge den på dagen. For tiden orker vi, og det spiller.

Og så har jeg haft et par frokostopture. Der har både været lækre middagsrester, smukke syltetøjsglas med salat i lag, og en hjemmerørt æggesal med radiser, jeg rørte sammen en aften mens noget mad kogte.

Ugens nedture

At sidde i Hareskoven med min søn og en madpakke efter en frisk cykeltur og lige så frisk vandring. Jeg havde helt klart fået en hummusmad for lidt med, og de der frikadeller han var tusind år om at klemme ned, duftede godt nok godt …

Ugens udfordring

Altså jeg hader at kalde min far en udfordring. Men han er en diskussionslysten herre, og han vil have kød! Turen ned gennem pizzariaets menu fredag aften var en kamp fra hus til hus. Team vegetar skal vist kun være glad for at have fået fire skud ind mod kødspisernes ene. Dagens efter ledsagede han mig til Kvickly og køledisken, så jeg ikke skulle glemme at købe hønsesalat.

Ugens madplan

Søndag: Best of frokost. En af min kærestes bedre ideer var at lave en ordentlig omgang til aftensmad af alt det vi havde en vag fornemmelse af, kunne indgå i en vegetarisk frokost. Og så spise resterne til frokost hele første halvdel af ugen.

Mandag: Kartoffel/porre-suppe. Med kyllingefond … Min kæreste nåede at putte den i gryden inden vi tænkte os om. Og selv om det selvfølgelig udvander *oplevelsen* af at undvære kød, så er den kylling jo unægteligt død for længe siden, og vi kunne rigtig godt bruge både bøtten og fryserpladsen …

Tirsdag: Jeg fik en ekstra aftenvagt og mand og barn fik pitabrød med købe-falafler og diverse grønt.

Onsdag: Resten af suppen.

Torsdag: Ferskenret. En indiskinspireret gryderet fra cookingonabootstrap.com. Lige den er vist ikke online, men den består i bund og grund af kikærter, tomater og dåsefeskner (ja) i lige dele og så krydret med noget karryagtigt. Det bliver overraskende godt, og er en af de få gryderetter min søn guffer i sig.

Fredag: Købepizza

Lørdag: Chili sin carne. Min kærestes version, der er udviklet og forfinet gennem mange års trial and error. Ingredienslisten er episk, det samme er smagsoplevelsen og mængden af færdig gryderet. Den kræver lidt tid og tålmodighed, men så har man også gæster/madpakker/fryseren.

Sådan gik den første uge som vegetar på prøve

Bæredygtig hverdag

I øvrigt #49

  • Havde vi Musen med på legepladsen og mødte en anden lille dreng og hans mor, der vældig gerne ville lege. Og min søn han … fangede den sgu ikke helt. Ville ikke løbe om kap, ville ikke ud med hvor gammel han var. Stod bare der og drejedepå på tåen og fumlede med fingrene oppe ved næsen. Så gik det op for mig: Han laver morfars ‘Jeg snupper næsen, nå nej, det var bare min tommeltot’-trick. “Fam. Plantesmilet. Using Humor as a Shield for Three Generations!”
  • Havde jeg Musen med i Hareskoven i weekenden. Christianiacykel, madpakke og masser af tid er en vindende kombination, ¨åbenbart.
  • Var farmand i samme tidsrum beordret ind i byen på nørdegåtursdate med et par venner. Fordi. En ting er at vi er topstressede og lettere udmattede over de seneste otte måneders nødløsninger med lappeløsninger på. En anden ting er at vi røvkeder os. Jeg ved snart ikke hvad der er værst!
  • Er vi begyndt at fodre fugle på terrassen. De første to gange forsvandt kuglen sporløst på tyve minutter, og de tre gråspurve ovre i hjørnet så trods alt ikke *så* glubske ud. Tredje gang så vi det ske: Det var husskaden.
  • Har jeg holdt enhver form for ornitologi ud i strakt og sarkastisk arm siden jeg fald i gryden som spæd. Vi tilbragte bare lige en sommer for meget, sneglende op og ned ad Vestkysten: Tre børn truet til absolut tavshed på bagsædet, mor med ansvar for at opretholde lov og orden samt fordele en eneste Toms Guldbarre i fem retfærdige bunker (det kan man ikke), far i bister spejden efter en rødhalset gås der aldrig viste sig. Mine brødre gav sig for et par år siden. Købte udstyret, meldte sig ind i DOF. Det er ikke mange måneder siden min pavestolte far bankede yngstebror på skulderen og proklamerede for for selskabet at “…Så ædlede han sgu en blå glente lige der i vejkanten!” (Aner det ikke. Noget med at han så den først, tror jeg.). Jeg kommer næppe til at ædle ret meget, men det var faktisk ret fint at sidde far og mor og Mus i sofaen og heppe på blåmejsen over den frække skade.
  • Elsker jeg alt ved den her historie. Nøgleord: Trumpnederlag og havecenter.
  • Er antallet af gange jeg glemmer at checke Rejsekort ud eksploderet siden mundbind blev indført. Det var åbenbart dråben der fik min hjerne til at flyde over.
  • Er der godt nok meget ‘i øvrigt’ når man skuer ned over disse sider. Men det er måske 2020 i en nøddeskal: Hvorend man kigger hen trænger det øvrige sig på.

Forrige ‘I øvrigt’

Bæredygtig hverdag

Vegetar på prøve – status på uge et

Så gik første uge i november. En uge der har budt på urolige nætter og nærmest tvagsmæssig refreshing af nyhedssider, indforståede statements om at “Pensylvania er 20!”, visir, øjenbetændelse (min. Dårlig kombi med visiret), lange samtaler om mink …

Det var så også min første uge som vegetar på prøve. Eller vores, faktisk. Lidt i sidste øjeblik fandt min kæreste frem til at han ikke bare ville heppe på sidelinjen men var med mig hele vejen. Hvilket jo er både sødt, hyggeligt og praktisk. Men så også en lille-bitte smule upraktisk. Hvor jeg er altædende – altså bortset fra det med kødet, forstås – har han nogle allergier (fisk, nødder …) som skal tænkes ind. Det betød så også at Musen var tvangsindlagt til en tilværelse som aftenvegetar. Jeg tror ikke han opdagede forskellen, og under alle omstændigheder får han mad i børnehaven, efter et system der bringer Gladsaxes små håb forbi både kød, fisk, vegetarmad og smørebrød i løbet af en uge.

Ugens højdepunkter:

Vi formåede at spise hundrede procent vegetarisk hele ugen. Vi oplevede ikke at mangle eller savne noget, madplanen holdt og vi genopdagede kartoffelmadder med mayonaise.

Vi er begyndt rent faktisk at tage de multivitaminer jeg købte for hundrede år siden. Musens er udformet som vingummier, hvilket effektivt forhindrer at vi glemmer det element i aftenrutinen igen. Ever.

Ugens nedture:

Den pastasalat-slash-hummus-slash-tøm køleskabet vi havde med som madpakke fredag var … ikke hvad den havde været. Det var på alle måder ved at være sidst på ugen.

Ugens udfordring:

Ikke rigtig nogen madrelaterede (gud ske lov da!).

Ugens madplan:

Søndag: Vegetarisk bolo

Mandag: Hjemmelavet pizza m kartoftler

Tirsdag: Vegetarburger m. koleslaw

Onsdag: Resten af bolognesen

Torsdag: Græskarsuppe

Fredag: Resten af græskarsuppen

Lørdag: Ud at spise på lokal café. Vi trænger!

Til frokost har vi været lidt udfordret af at vi hele tiden veksler imellem at være sendt hjem og så alligevel at have noget at ordne på kontoret, og at de mange corona-sygemeldinger betyder at de skæve vagter flyver lidt ekstra lavt. Vi lavede en ordentlig portion pastasalat først på ugen og supplerede med kartoffel/ægge/oste-madder og forskelligt grønt, og det fungerede egentlig.

Bæredygtig hverdag

I øvrigt #48

  • Er jeg på strøgtur, simpelthen. En længe og nøje planlagt shoppetur til indre by, hvor jeg er godt i gang med at bruge to måneders rådighedsbeløb på tøj.
  • Er jeg ikke blevet sindssyg, tak fordi I spørger. Jeg må bare konstatere at shop i egen garderobe-tilgangen har nået grænsen for sit potentiale når man er nede på et par lange bukser, og dette par har en ordentlig revne midt på røven.
  • Har jeg de sidste par uger slået mig igennem ved *virkelig* at embrace kjole over bukser-moden. Men jeg gik ned på rørlig vidde. Det forekommer uprofessionelt når bibliotekaren står og vrikker desperat på strippermåden i flere minutter for at lirke kjolen op nord for hofterne, hver gang arbejdstelefonen ringer dybt, dybt nede i bukselommen.
  • Havde jeg, da jeg oprindelig planlagde dagens spree ikke forudset a) maskepåbudet, b) den silende regn, c) at min søn vækkede mig fra min allersødeste søvn i nat (det gør han eller aldrig!) og at jeg – fordi det vitterligt var den *aller* sødeste søvn – ikke kunne falde i hen igen før hen på morgenen, hvor jeg fik en times tonstung værre end ingenting-søvn.
  • Nåede jeg, efter en lazarus-style opvågning og en mindre-end-genial aflevering, lige at sidde i sofaen med min kæreste og drikke halvkold kaffe og få snakket igennem hvor fucked up alting er. For alting er ret fucked up. International politik, smittetal, Buddingevejs total-opgravning, en hel del på min kærestes job, en hel del på mit. Vi kører begge to ret meget på overlevelse for tiden, og det var godt lige at tjekke ind.
  • Er det en småkompliceret sag at holde et folkebibliotek, aka det oprindelige Indendørs Offentlige Rum kørende under de nuværende regler.
  • Kan jeg oplyse at ja, man får ondt i hovedet af at have sådan en visir-strop mast om panden en hel arbejdsdag. Og alle jer der igennem årene har forsøgt at få bibliotekarerne til at afholde sig fra at drikke kaffe på vagten: “I vandt slaget, ikke krigen!”
  • Har jeg tænkt at prøve vegetar-stilen af i november. Hvorfor? Fordi klima, dyrevelfærd og jeg burde virkelig spise flere grøntsager. Hvorfor nu? Fordi … Hvis jeg kan nu, kan jeg når som helst. Sgu.

Forrige ‘I øvrigt’ Næste ‘I øvrigt’