Dyrkningsvejledninger

Minimalisme

Permakultur

Lidt af hvert

When life gives you lemons, pave

Jeg ville ønske, jeg var stor og stærk. Eller bare stærk. Og ikke havde den der utroligt dårlige ryg. Og, lad os være ærlige, var en mand.

Det er ikke kun (ideen om) voldtægtsmanden i mørket, som jeg nogle gange synes begrænser min personlige frihed så helt utroligt. Jeg nævner i flæng i nat. Jeg er enspænder og naturmenneske og lidt en natteravn, og hvorfor helvede kan jeg ikke gå frejdigt rundt i mørket ligesom den anden halvdel af befolkningen? Nå, det var sådan set ikke det, det skulle handle om.

I stedet vil jeg komme med et lille surt og feministisk opstød over, at jeg godt kan misunde den naturlighed hvormed (mange) mænd (tilsyneladende) tillader sig at koncentrere sig fuldt og helt om hvad de er i gang med. På den der måde, hvor nogle andre må sørge for små børn og hunde og sætte noget frokost frem 11:30. Det gad jeg godt.

Hvis jeg var alt det – stærk, skavankfri og med ro på bagsmækken – ville jeg dælme få noget udrettet.

Og nu kommer der ikke flere opstød for dette indlæg (har jeg nævnt, at jeg har PMS?), for i dag har faktisk været en noget nær perfekt dag. Musen har været absurd sød og sjov, min kæreste har været sød og sjov og gør det selv-agtig (det sidste sker virkelig sjældent). Og jeg har knoklet rundt med store sten.

Ja, ølandsbrud tungere end mig selv. Hvor meget tungere kunne jeg sikkert regne ud, hvis jeg googlede massefylden for sten, men det gider jeg ikke. De er åndsvagt tunge.

Så tunge at de har ligget i en bunke i et halvt årti, mere og mere omspændt af ukrudt og myretuer, siden de blev gravet op under kloakeringen. Hvorfor ligger der ølandsbrud (altså de der flade rødlige sten. I har set dem) halvanden meter nede i Ballerups ler? Ingen ved det!

Lige siden har jeg stædigt holdt fast i, at dem vil jeg bruge til … noget. Og nu er de så trædesten i mit kommende surbundsbed. Hvordan jeg flyttede dem? Tja. Jeg fik dem ligesom op på kant, lod dem falde. Fik dem op på kant, lod dem falde …

Det gik. Jeg har dundrende hovedpine, og kommer ikke til at kunne gå i morgen. Men det er ligemeget. Faktisk har jeg allermest lyst til at spæne over og lægge kantsten og de sidste trædefliser og lave noget afløbssystem fra udebruseren lige nu. Meeen, det ville nok trods alt være dumt.

Lidt af hvert

Fordrevet og formørket (f*%# dig, umchi-umchi!)

Jeg sidder i buldermørke og regndryp på en bænk på en parkeringsplads i en haveforening der ikke engang er min egen. Fordrevet af naboens festtelt, hvor de har spillet højere og højere musik siden kl 11 i formiddags. Altså…