15 sekunders berømmelse

I sidste uge fik jeg en besked på facebook:

“Hej plantesmilet, Jeg er journalist i DR, og er ved at lave en historie om, at mange dyrker deres egne krydderier eller frugt eller grøntsager. Enten i vinduet eller i haven. Jeg leder efter en, som netop gør en af de ting, og som måske kunne have lyst til at være med i et lille Tv-avisen indslag. Må jeg ringe til dig?”

Og sådan gik det til at jeg, min frysende mor og snorksovende baby en råkold januardag satte to unge journalister stævne i kolonihaven, der til lejligheden fremstod helt ekstraordinært brun og trøstesløs.

De to unge mennesker gjorde deres bedste for at skjule deres skuffelse over alt det brune (Og jeg havde altså gjort mit bedste for at advare dem!) og filmede, mens jeg nulrede salvie og timian (“Kan du se på dem om de er levende?”), jorddække (“men hvad dyrker du så nedenunder?) og spurgte ind til rationalet (“Sparer du så en masse penge? Er du ikke tryg ved maden fra supermarkedet?”). Og jeg lirrede økologiske metoder af og prøvede at beskrive, hvor fantastisk frodig og vederkvægende for sjælen, sådan en brun og gennemkold plet jord er om sommeren …

Rigtig begejstring fik jeg vist først vakt, da jeg tog et spadestik i det spiselige staudebed og fik en massiv klump jordskok med op!