Boganmeldelser

Tjekkede typers erfaringer med gamle bælgfrugter

Ærter og bønnerJeg måtte fornylig indrømme at mine egne forsøg på at opformere gamle næsten forsvundne sorter af ærter og bønner ikke gik så strålende på grund af almindelig utjekkethed. Øvver.

Heldigvis er der andre der kan! Frøsamlerne har gennem fire år kørt et projekt hvor de har opstøvet 28 sjældne gamle sorter af bælgfrugter, opformeret dem, beskrevet dem, spist dem – og nu udgivet en lille bog om dem. Og med sjældne mener jeg ikke ‘skal bestilles hjem fra hovedkontoret’-sjældne, men ‘fire tørre ærter med musebid fundet på loftet hos en gammel præst, hvis familie har dyrket dem i fem generationer’-sjældne.

Det er interessante sager, og ligesom efter læsning af Karens Sybergs noget større æbleværk, bliver jeg lidt mistrøstig over at moderne madvarer er så ens og så tit så kedelige. For ud over slet og ret at være sjældne er bælgfrugterne i bogen også enormt høje eller vildt tidlige eller sjovt farvede eller kan gemmes en hel vinter.

Ærter og bønnerGenopdagelse af 28 gamle danske sorter kan købes hos Frøsamlerne eller findes HER.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

No Comments

    Leave a Reply