Havebrug og selvforsyning

Fem ting jeg lærte på Naturplanteskolens workshop om flerårige grøntsager – og en tillægspointe for workshopsafholdere

Workshop om flerårige grøntsager på naturplanteskolenI weekenden var jeg på workshop om flerårige grøntsager på Naturplanteskolen uden for Hedehusene sammen med 22 andre nysgerrige haveentusiaster. Her er hvad jeg tog med mig derfra af inspiration og ny viden. Workshoppen om spiselige grøntsager bliver gentaget til oktober, og kan anbefales på det varmeste!

Hvad jeg nu ved om flerårige grøntsager:

  • Der findes en guldgrube af flerårige grøntsager
    Som i virkelig, virkelig mange! Helt groft falder de i tre kategorier: Grøntsager vi kender i forvejen, men i andre (tit gamle) udgaver. Fx flerårig kål og diverse løgplanter. Stauder vi kender fra prydhaven. Fx hosta, jødeskæg, natlys, begonier og stokroser. Ukrudt og vilde planter. Fx vejbred og strandkål. Læs her, hvilke flerårige grøntsager, jeg selv har erfaring med at dyrke.
  • ”Fra spiselige flerårige til velsmagende flerårige”
    Er en bevægelse der er i gang i permakulturkredse, fortalte vores glimrende underviser Aiah Noack. Hun har selv erfaring med planteforædling fra en tidligere karriere, og jeg synes virkelig hun skal kaste sig over at forædle de flerårige. På kurset kom vi omkring hele smagsspektret fra hvinende sødt over citrussurt til mundudtørrende bittert. Og alle konsistenser mellem silkeblødt og jævnt træet. Men alt i alt stod jeg lidt for tit nede på bageste række og tyggede drøv og mumlespurgte de andre deltagere om ‘de også var nået til bismagen …’.
  • Flerårige grøntsager der mætter, søges
    Hosta mætter, kål mætter, nogle af de flerårige løg kan høstes i så store mængder, at de fylder godt i fx en tærte. Men sådan helt generelt er det nemmere at finde grønt drys end fuldfoder i permakulturhaven.
  • Flerårige grøntsager og minimalisme er svære at forene
    Som det vist er skinnet igennem her på bloggen, er jeg vakt af en svag minimalistisk rørelse. Sådan noget med at rydde ud i gammelt skrammel og ikke anskaffe nyt før jeg er helt, helt sikker på at jeg kommer til at bruge det. Den rørelse har så ikke påvirket mit forhold til flerårige grøntsager. Jeg. Må. Eje. Måske er det fordi de spiselige stauder pr definition er brugbare (de kan jo spises, for pokker!) og i kraft af deres flerårighed ikke behøver passe ind i denne uges, måneds eller års menu – de kan bare stå der og vokse indtil jeg finder noget at bruge dem til i en fjern fremtid. I hvert fald kommer jeg meget nemt til bare at købe en af hver, når jeg er på planteskole …
  • Den vilde have kan faktisk blive for vild
    Naturplanteskolen er et fantastisk sted, der i høj grad er en omvej værd. Aiah Noack fortalte, at hun havde overtaget grunden fra sin far, der var plæneklipperreparatør, og som brugte haven til at demonstrere god græsslåningsskik. Det kan man ikke se længere. På en søndag eftermiddag delte vores velbesøgte workshop pladsen med legende børn, knoklende frivillige, ænder på sneglejagt, en sideløbende workshop (om muldtoiletter!) og almindelige planteskolekunder på en plads der både rummede butik, udstilling, værksteder, dyrkningseksperimenter, der løb mere og mere over i vild natur. Og her erkendte jeg, at min egen havedrøm går længere i retning af det styrede og velfriserede. Trods alt.

Aiah Noack fortæller om flerårige grøntsager

Tillægspointe for workshopsafholdere:

  • Man bliver sulten af at være udendørs!
    Derfor kan det skabe en stemning af sort sarkasme grænsende til mytteri at udsætte den lette frokost en times tid og i stedet introducere holdøvelser med spørgsmål om kendte og ukendte flerårige grøntsager. Spørgsmål som ”hvilke plantedele er spiselige” får en anden vægt, når man i desperation har spist hele planten. Til gengæld må jeg sige, at i hvert fald mit hold opbyggede en vis fællesskabsfølelse i nødens stund. Og frokosten var fantastisk, da først den kom på bordet!

Dyrker du flerårige grøntsager? Så fortæl mig hvilke! Som nævnt er jeg samler ..!

Fantasiliat af flerårige spiselige planter

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

4 Comments

  • Reply
    Storbyhaven
    30. august 2018 at 10:17

    Hvor sjovt, jeg har selv lige opdaget Naturplanteskolen – fantastisk sted (…men udsættelsen af frokosten havde jeg aldrig overlevet!) Jeg er ikke så meget til de flerårige, fordi det mest virker til at være blade og stængler, man spiser. Og det er altså bare for ensformigt og magert til min appetit. Men jeg kom derfra med to allåkerbærplanter som bunddække til mit kommende blåbærbed – og havde lyst til at tage hele udvalget af bærbuske med hjem.

    • Reply
      Plantesmilet
      30. august 2018 at 10:31

      Ved en kraftanstrengelse gik jeg uden om buskene og ‘nøjedes’ med at købe to slags flerårig kål, en stolt-henrik og en kulsukker. PS, hvad er allåkerbær?

  • Reply
    Storbyhaven
    3. september 2018 at 13:32

    Jeg kendte dem heller ikke før Naturplanteskolen var besøgt. Alåkerbær er planter der minder lidt om jordbær, får orange bær i juni (hvis jeg husker korrekt) og så skulle de smage lidt som brombær. De hører til i et surbundsbed, altså under mine kommende blåbær, og finten er jo så at man får to gange bær på samme plads.
    Ps. Jeg kom også hjem med kulsukker 😊

    • Reply
      Plantesmilet
      4. september 2018 at 14:12

      Uhu! Se, jeg planlægger jo også noget surbund … Alåkerbær noteret!

Leave a Reply