Bæredygtig hverdag

I øvrigt #20

  • Brugte jeg en halv nat på at tænke over hvorfor jeg var  sur i sidste uge. Og kom frem til at jeg må tage lidt kontrol, hvor kontrol er muligt. Og sige pyt til resten. Sorry, banalt, men det var midt om natten, og jeg var træt.
  • Ringede mine forældre dagen efter og inviterede sig selv en weekend der hverken passede eller ikke passede, og mine længe ventede fridage svingede frem og tilbage i en tynd tråd hele weekenden på grund af sløjhed og vejrudsigter. Og jeg kan da godt afsløre at jeg hverken tog kontrol eller sagde pyt til noget som helst. Men bare rolig, slaget blev måske nok tabt, krigen er kun lige begyndt!
  • Var jeg til foredrag om bæredygtige investeringer i går aftes, og skriver måske noget om det her, når jeg får hoved og hale i mine noter. Hovedpointen var vist at man skal stille krav til sin bank og sit pensionsselskab.
  • Får jeg hjertebanken ved tanken om at stille nogen form for krav til min bank eller mit pensionsselskab. Hvilket sikkert på en snedig måde kan relateres til første punkt på denne på liste.
  • Mødte jeg til foredraget hele to seje damer fra bloggosfæren, en tredje der tidligere bloggede og godt kunne tage at komme i gang igen, to andre jeg havde set før, hvoraf jeg havde en lang samtale med den ene i den tro hun var en anden (en sjete?). Som barn af en landsby har jeg det helt vildt godt med den slags alle kender alle-situationer.
  • Aner jeg stadig ikke hvad forretningsmodellen for foredraget var, men vi var 65 damer der fik både mad, vin og børnepasning uden at lægge en krone. I det mindste håber jeg, at de andre heller ikke betalte …
  • Behøvede jeg slet ikke at benytte mig af børnepasningen, da jeg kom først med at skrive aftalen i kalenderen. Fulgte med distanceret sympati min kærestes live-sms’er fra elevatoren på Nørreport, hvorfra han forsøgt at undslippe med barn og klapvogn, så de kunne komme til udgivelsesreception. #hellerehamendmig
  • Har jeg oprettet en side om mine flerårig kål. Fordi de er nogle geniale grøntsager. Ægte kendere vil naturligvis lægge mærke til, at den belgiske sort Ewiger Kohl mangler – det gør den fordi mit eksemplar som jeg har fået af en venlig frøsamler, ligger og visner på et postkontor. Øv!
Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply