Bæredygtig hverdag

Første år på deltid – mine svar på de der spørgsmål folk altid stiller om deltidsarbejde

Arbejdsmarked deltid karriereSå er det simpelthen allerede et helt år siden min barsel sluttede og jeg begyndte på mit nye job som folkebibliotekar i en forstadskommune. En stillingsbetegnelse jeg med variationer har haft siden jeg blev færdiguddannet for lidt over ti år siden. Et job med gode kolleger, kort transporttid, interessante omend ikke vildt nyskabende opgaver og et ugentligt timetal på 30. Det var ikke hovedformålet med jobskiftet at komme på deltid – jeg trængte i bund og grund til at starte på en frisk. På den anden side gik jeg ikke uden om deltidsstillinger efter nogle hårde år på arbejdsmarkedet og en periode hvor jeg havde klaret mig helt hæderligt på barselsdagpenge.

Både før under og efter processen med at skifte job har jeg hørt mange påstande om det at være på deltid. Nogle af dem mest i mit eget bekymrede baghoved … De påstande har jeg samlet her og kvalificere med mine egne foreløbige erfaringer.

Sagt om deltid:

  • Deltid gør det umuligt at gøre karriere

    Ja og nej. Jeg har ikke udsigt til forfremmelser, større lønstigninger eller prestige i væsentligt omfang. Men det havde jeg sådan set heller ikke på fuldtid. På mit nuværende job mærker jeg ikke større begrænsninger end mine kolleger i muligheden for at udvikle mine arbejdsopgaver og kompetencer. Men ja, jeg kan godt mærke et lille stik i maven når mine DJØF-brødre og specialkonsulent-veninder taler om deres jobs. Indtil jeg sætter mig ned og tænker igennem, om jeg er misundelig på ideen om at have deres job eller misunderlig på at de får lov at udføre det hver dag. Indtil videre er jeg altid landet på, at jeg misunder anerkendelsen men på ingen måde selve jobbet. Hvis det ændrer sig en dag, må jeg jo reagere på det til den tid.

  • Man får lov at arbejde ligeså meget for en mindre løn

    Ja, de ser gerne at man bliver fem minutter længere 🙂 Ikke om eftermiddagen, hvor det er helt ok at gå tidligt, men med lørdagsvagter, morgenmøder og aftenarrangementer hober jeg konstant timer op. På den anden side fører vi jo flex-skema af en grund, og jeg er ved at vænne mig til at ‘flexdage’ er en aktivitet der skal bookes i kalenderen med samme seriøsitet som kassationsrunder og evalueringsmøder. Og så er det jo dejligt at kunne møde ind i sidste øjeblik til en aftenvagt med god samvittighed eller gå ekstra tidligt fordi man lige vil nå en tur i Hareskoven.

  • Ansvarsfordelingen i hjemmet bliver skæv

    Måske. Jeg er god (slem?) til lige at ordne køkkenet, feje under bordet og sætte en vask over om eftermiddagen. Hvilket jeg egentlig hygger mig meget godt med, mens Musen og jeg alligevel tuller rundt. Et par gange har jeg haft hænderne i siderne og hævet stemmen over at min kæreste, fordi han spurgte om et eller andet, jeg ikke gider være en om at vide. Et eller andet i stil med, hvor jeg gemte vaskepulveret … (The fuck!). For jeg gider jo ikke være ene-projektleder i husholdningen. Men jeg ved ikke om det skyldes at jeg er mest hjemme nu eller at jeg var på barsel i det meste af et år, umiddelbart efter vi flyttede i rækkehus og derfor lidt modvilligt kom til at være mere hands-on på indretningen og hverdagsrutinerne og hvordan det nu lige er med skorstensfejeren.

  • Økonomien bliver stram på deltid, og man bliver afhængig af sin mands penge

    Nej, egentlig ikke. Jeg betaler stadig det samme ind til de fælles udgifter som min kæreste. Og selv om løntabet derfor går ud af mine ‘lommepenge’, mangler jeg ikke noget. Jeg er blevet lidt mere bevidst om at holde mine småudgifter nede og laver for eksempel (oftest) god kaffe hjemme i stedet for at købe den ude. Jeg klapper også hesten inden større udskrivninger og er lige nu ved at spare op til en el-cykel, som jeg i princippet har råd til, men ikke uden at dræne opsparingen mere end jeg er komfortabel ved. Men der er stadig fint råd til is hver dag i, en taxa når det brænder på, og at have en fast kontooverførsel til min opsparing.

  • Mit barn trives bedre når mor er på deltid

    Ja, i hvert fald lidt. Og da især de første seks måneder i vuggestuen hvor han var temmelig overvældet og meget tit sløj. Det er også rart at kunne hente tidligt de fleste dage og få et barn hjem der ikke er helt smadret. Den ophobning af timer jeg nævnte ovenfor, gør også at vi kan være en hel del mere overskudsagtige når han skal vaccineres, lyttes på hos lægen eller bare ikke er på toppen. Dog er Musen efterhånden ret glad for sin vuggestue, og er ofte ikke vildt begejstret over at skulle tidligt hjem.

  • Jeg har fået mere tid til mig selv på deltid

    Ja og nej. Det meste af den frigjorte tid bliver jo brugt sammen med Musen, hvilket bliver sjovere og sjovere efterhånden som han bliver ældre. Det jeg mest af alt opnår er sjældent at have travlt om eftermiddagen med at komme hjem, hente, lave mad. Jeg har sjældent følt mig specielt hårdt ramt af den der ulvetime! Og nogle gange, hvis jeg er særligt tidligt hjemme, og Musen dårligt nok er vågnet fra sin lur i vuggestuen, så laver jeg én kop kaffe, sætter mig i lænestolen lige der hvor lyset falder ind fra terrasen og bare strikker i en halv time. Og det er ret fint.

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply