Bæredygtig hverdag

I øvrigt #22

  • Er jeg på anden time fanget under et sovende feberbarn uden adgang til mad og vand og uden at kunne nå min krimi #thestruggleisreal
  • Har jeg i desperation over ovenstående gendownloadet facebook-appen. Det administrerer jeg ikke så godt
  • Ville bedre hippier end jeg bare læne sig tilbage og nyde den varme barnekrop mod min mave, og de bliver jo store så hurtigt og så videre. Men jeg sidder skævt op ad en hård væg, mine underbukser er kravlet op, og min lænd stod af ræset for længe siden. Så.
  • Gør min kæreste og jeg i disse minutter fælles front på facebook i en diskussion der vist kan opsummeres som biler vs børn. Vi har ordet i vores magt, og jeg skal have slettet den app …
  • Var hele min arbejdsplads på kursus i personlig udvikling den anden dag. Fordi sådan noget gør vi. Jeg drives åbenbart af ladhed og frygter konflikt over alt andet. Lige nu kunne jeg dog godt bruge lidt action. Eller et friskt online-skænderi …
  • Er jeg blevet kontaktet af en gruppe teknoantropologistuderende (!), som gerne vil “følge mig i to dage mens jeg planlægger og skriver et blogindlæg.” Min kærestes reaktion: “Kære små, da!” Mit svar: “Så ville I skulle med når jeg sidder på lokum, og det er jeg ikke komfortabel med”.
  • Stavede de teknoantropologistuderende teknoantropologistuderende i ét ord, hvilket giver mig lidt håb for fremtiden.
Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

2 Comments

  • Reply
    Lisbeth
    19. oktober 2018 at 19:46

    Det lyder i øvrigt ikke rart. Håber det ferieramte barn snart er rask igen, så du kan få noget action.

    • Reply
      Plantesmilet
      21. oktober 2018 at 19:41

      Tak skal du have! Den feberramte er ved at være sig selv igen efter et lidt træls tilbagefald i går. Og deeet … er nok meget godt for alle parter!

Leave a Reply