Bæredygtig hverdag

Små skridt #4

Reparation af boremaskineDer bliver godt nok snakket meget klima i disse dage. Det er fantastisk og på tide, men giver også sådan en understrøm af frygt og utålmodighed og trang til at råbe ad folk med større imdflydelse end mig om at gøre noget, for fanden. I den sammenhæng er mine små bæredygtíǵé skridt, ja, små. Men bedre end ingenting er man nødt til at tro på.

Den seneste tids små bæredygtige skridt:

  • Brug hvad vi har. Fornylig, da vi skruede et billede op på væggen, gik vores bore/skruemaskine i stykker. Den er af typen, hvor man trykker på en knap og drejer lidt på borehovedet (?), og så er boret/bit’en lige til at tage ud. Indtil knap og bor sad fast. Stor frustration og trang til at kyle lortet ud og købe en ny! Efter lidt overvejelse valgte jeg dog at skrue maskinen fra hinanden med en analog skruetrækker. Og sørme om ikke det var en lillebitte fjeder ligesom dem man finder i en kuglepen, der var hoppet af. Med tungen lige i munden fik jeg fjederen på plads og maskinen samlet igen, og nu kan bits og bor igen skiftes ud. I am woman, hear me roar, siger jeg bare!
  • Strøm. Med rækkehuset fulgte en opvaskemaskine. Som bare altid har været lidt træls. Den skal helst vaske på 70 grader, og så bliver servicet stadig kun helt rent his man skyller det på forhånd ooog nogle gange lige tører det over efter vask. Som sagt, lidt træls! Nu har vi omhyggeligt renset alt hvad der ligner et filter, kørt den en gang med et produkt der vist bare hedder ‘opvaskemaskinerens’ og propfyldt den med salt og afspænding. Og sørme om den ikke vasker rent hver gang på 50 grader også uden afskylning. Fremover vil vi prøve at tage kalken (for det må det næsten have været?) i opløbet med en sjat eddike i en tom maskine en gang imellem, for at undgå at skulle bruge det sikkert ret giftige rense-stads igen.
  • Koprutter. Det er efterhånden sunket ind her i huset, at oksekød er lidt af en klimasynder. Vi har ikke skåret det helt væk, men spiser det stort set kun i burgere. At mælk skulle være et problem havde jeg – måske en smule inkonsistent – slet ikke fanget før for nylig, Og det indtager vi altså i rå mængder, især mig, der har havregryn med mælk og sukker som min comfortfood og største last. På det seneste har vi gjort vores grønne pligt og forsøgt os med en bakke plantefars og en liter havremælk. Plantefarsen var sgu en noget leret oplevelse. Det smagte ikke dårligt, bare som en bleg kopi, og så var det efter min mening ret ligegyldigt at den var farvet rødbrun med rødbedesaft. Så vil jeg hellere smide en rösti mellem burgerbollerne, hvis vi føler for at skære yderligere ned på ko. Havremælken var heller ikke en udelt succes. Jeg syntes den smagte … tynd. Den var dog ok i kaffen og gjorde ikke væsen af sig i havregrynene, forståeligt nok. Vi har ikke købt den igen. Dels på grund af den slaskede smag, dels på grund af problematikken med kalk og næringsstoffer, som jeg ikke har styr på. Men jeg kunne godt finde på at bruge den til masseproduktion af risengrød eller lignende.
  • Stop spild af kaffe. Den sidste her er lidt fjollet. Vi drikker meget kaffe. Og også smådyr kaffe, fordi vi køber øko og faritrade og ok kvalitet. Og indtil for nylig hældte vi for en formue ud i vasken hver uge. Af gammel (barsels)vane lavede vi nemlig en hel kande hver morgen “så der var til at varme i løbet af dagen” – på trods af at vi begge var på arbejde hele dagen. Nu laver vi fire kopper hver morgen hvilket giver et stort krus til hver, og posere holder pludselig meget længere!
Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

2 Comments

  • Reply
    Janne
    18. oktober 2018 at 19:04

    Nu vil jeg jo på ingen måde rakke ned på din virkelig udmærkede indsats – men det KAN faktisk godt lade sig gøre at vænne sig til havremælk og endda blive helt glad for smagen. Kør blot et par kopper kaffe med sojamælk (som var det eneste tilgængelige alternativ, da jeg i sin tid droppede komælk) – derefter smager havremælk simpelthen bare virkelig godt og normalt-ish 🙂

    • Reply
      Plantesmilet
      19. oktober 2018 at 9:55

      Bare rolig, jeg fornemmer ingen rakning 😉 Og der er selvfølgelig ingen anbefaling som et værre alternativ …

Leave a Reply