Kolonihaveliv

At mærke årstiden

Den seneste uge har vi boet i kolonihaven, og vi kommer nok til at bo der en uges tid endnu. Ikke for rekordforsøgets skyld, men fordi vi er ved at få lavet badeværelse i lejligheden. Så i stedet for bad i træningscentret og kemisk-toilet-i-soveværelset-og-det-almindelige-toilet-opmagasineret-i-stuen har vi valgt solopvarmet havebruser, terrassehygge og friske grøntsager fra haven.

Grøntsagerne er der masser af! Kartoflerne er størrelse bagekartoffel (og desværre snart spist op), der er lækre, lækre gulerødder, rødløg, krydderurter, anden omgang hindbær og de sidste squash. Det er en enorm fornøjelse at gå ud og plukke lidt hver dag.

Men hold da fast hvor er det blevet meget koldere meget hurtigt i år! De sidste par dage har det virkeligt været en personlig overvindelse at træde ind under den kolde kolde kolde bruser, efter at have bildt sig selv ind, at solen da må have opvarmet vandet lidt. I hvert fald for den første af os … Og det der med at sidde på terrassen gennem længere tid er altså so last month …

Kartofler, krydderurter, gule squash og en tomat

Hjemmedyrkede, økologiske purløg, tomater og gulerødder

Squash og hestebønner

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

2 Comments

  • Reply
    Helle
    1. september 2014 at 9:40

    Det ser lækkert ud og lyder lækkert med permanent kolonihavebolig. Men koldt altså? Jeg drømmer om en kolonihave med hus, når jeg futter rundt i nyttehaven. Jeg forestiller mig, at jeg ville bo der fra april til oktober, men det er måske lidt vel optimistisk.

    • Reply
      Plantesmilet
      1. september 2014 at 10:52

      Huset er egentlig ikke så koldt. Det er så nogenlunde isoleret, og der er elradiatorer, som vi gerne vil udskifte med noget solcelle-opvarmning. Løsningen med solopvarmet udebruser er bare lidt … kølig … når der ikke er så meget sol 🙂 Man kunne godt bo der hele sommeren, men min kæreste får lidt for langt til arbejde til at det er praktisk, og så ER der jo lidt langt mellem den gode latte ude i Ballerup.

Leave a Reply