Havebrug og selvforsyning

Æbletræ med barkskader

Vi har købt en ny og bedre græstrimmer for at prøve at holde trit alt det grønne. Og det endte så med at gå ud over æbletræet.

Barkskader

Skaderne på æbletræet. Det ser jo ikke helt godt ud.

Æbletræet

Jeg såede selv træet af en kerne fra min barndom Aroma-træ i julen 2013 og plantede det ud i september 2014. Siden er det blevet et rigtigt fint og harmonisk lille træ, der desværre endnu ikke har blomstret – men nu så altså rundbarberet af en græstrimmer. Øv.

Min første indskydelse var at fælde det med det samme, købe et nyt og glemme alt om det. Plasteret hurtigt af!

Men så spurgte jeg alligevel de kloge hoveder i Facebook-gruppen Havebrug og selvforsyning.

Køkkenhaven i september

Køkkenhaven i starten af september. Kartoflerne har fået kappet toppen af pga skimmel, og sidste års persille er høstet, men græskar, gulerødder og dette års persille står stadig flot. Æbletræet holder vagt.

Eksperternes råd

De gode selvforsynere foreslog en mængde løsninger:

  • Lad træet stå og håb på det bedste (5 stemmer)
  • Giv op (1 stemme)
  • Smør maling på (1 stemme)
  • Vikl gaffatape/husholdningsfilm/cellofan om (1 stemme hver)
  •  Smør podevoks/bivoks (1 stemne hver)
  • Skær såret rent OG smør podevoks på (1 stemme)
  • Skær såret rent og lad træet hele sig selv (1 stemme)

Min løsning

Jeg valgte at lytte til forslaget om at skære såret fri for flosser for at mindske risikoen for svamp og lade træet forsøge at hele sig selv – vel vidende, at træet skal hele rigtigt, rigtigt meget for at det kan lykkes.

Og så planter vi nok også et ekstra træ et andet sted i haven som back up …

Barkskader

Den rensede skade set fra den ene side …

Sår på æbletræ

… og fra den anden side. Der er ikke så meget sund bark tilbage til at forsyne træet!

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

No Comments

    Leave a Reply