Der er en mus i vores køkkenskab. Hver nat bliver vi vækket af drømme om velcro i lange baner, og hver dag finder vi nye små stumper af skraldepose og ting vi netop har smidt ud. Ingen åbner skabet uden at sparke til det først.
I naboens have gror en japansk pileurt. Den breder sig uge for uge, og snart krydser den hækken. Efter måneders tilløb gjorde jeg ham opmærksom på problemet. Han slog det hen. Ugen efter var den visnet bort. Round up, formoder jeg. Efter endnu en uge var den så frodig som nogensinde. Nu har naboen overført huset til sin ekskone vis sin søn, og hun hilser ikke. Pileurten breder sig.
Sidste weekend var dræbersneglene en centimeter lange. Nu er de fem centimeter og der er hundredevis. Jeg har givet dem gift. Bør jeg krasse ‘Giftfri have’-mærket af postkassen?
Ikke alt er vel i skoven.
5 Comments
Lisbeth
27. maj 2019 at 7:52Det lyder ikke godt, hverken med mus, dræbersnegle eller især japansk pileurt.
Medfølende hilsener
fra Høneballehaven
Plantesmilet
27. maj 2019 at 14:41Tak! Vi føler os en anelse klemt fra flere biologiske sider for tiden …
Anne R
28. maj 2019 at 22:54Hvorfor drømmer I om velcro?
Plantesmilet
29. maj 2019 at 9:48Lyden af en mus der langsomt sønderriver en skraldepose minder ret meget om sådan en virkelig lang omgang velcro …
Anne R
29. maj 2019 at 11:55Nåååååå, på DEN måde ?.