- Synes jeg det er påfaldende hvor mange af de her kortvarige men dødbringende hedebølger der falder på torsdage, hvor jeg arbejder aften. Varmen rammer 32 C i udlånet hen på eftermiddagen og min IQ rasler så ned på cirka samme niveau.
- Har jeg overvejet om jeg som standard skal tilbyde lånerne et glas vand og et sted at ligge ned, fordi det at gå på biblioteket i sådan en varme *i sig selv* må være et tegn på at man er konfus og ved at dø af hedeslag.
- Går jeg på arbejde i disse dage, min kæreste har ferie, storebror starter skole på mandag, lillebror vænner sig forsigtigt til vuggestue og min hjerne ved ikke om jeg skal drikke rose til ud på natten, forfine Planen for hvordan vi dog skal komme ud ad døren til tiden fremover eller bare sidde og stirre ind i en væg.
- Har lillebror droppet den sidste flaske, propper selv al sin mad i munden (undtagen de der første desperate mundfulde havregrød om morgenen, dem modtager han allernådigst på en ske), kan gå langs møblerne og stå med et minimum af støtte. Og så er han bare … stålsat, er vist det ord der beskriver ham bedst!
- Kan man godt spise havregrød med fingrene, viser det sig. Det sviner endda ikke særlig meget. Det gør det til gengæld når han med et kritisk blik gennemgår sin skål med pasta og smider det første, det andet, det tredje stykke over på mig, inden den fjerde spaghetti finder nåde for hans blik og bliver spist.
- Har min kæreste og jeg det til fælles at vi begge først rigtig fandt vores mennesker som voksne. Samtidig var børnehaven med mellemrum ret bekymret for storebrors sociale udvikling og det ene med det andet har jeg nogle gange lyst til at vende arkitektlampen om og sætte ham i tredjegradsforhør om hvem han leger med, hvor tit, og hvordan. En lyst jeg omhyggeligt undertrykker, naturligvis. Derfor blev jeg helt glad da han en dag kom med en lang og uhyre detaljeret forklaring af de sociale strukturer i SFOen. Hvordan han, A, gjorde gode ting for B, idet B var hans ven, men også gjorde gode ting for C fordi C var Bs ven og denne gode ting derfor var at regne for en god ting for B, som jo godt kunne lide C. Og således fortsatte det med gode ting der blev gjort på kryds og tværs indtil han, A, på en måde var blevet ven med E. Men hvad er det for nogle gode ting du gør, skat, spurgte jeg, lettere rundtosset? Hvorefter han kigge på mig som om jeg var idiot og forklarede at ”Jeg sætter godt gang i legen!” Selvfølgelig.
- Ved man, hvis man følger mig på Insta (og det synes jeg da I sku!), at jeg holder totalt købestop på min fornøjelseskonto. Nul tøj, nul latte, nul projekter i haven med mindre de kan klunses, stiklingeformeres eller på anden vis trylles frem. Fordi barsel, psykologhjælp og tidernes almindelige ugunst har ædt såvel opsparing som kassekredit. Et par stykker har spurgt ‘hvordan jeg gør’, og jeg tror jeg er nået frem til at jeg slår min sunde fornuft fra. Ikke til. I madtermer er der tale om en slankekur – en fastekur – ikke en livsstilsomlægning. Jeg har aldrig haft et problematisk stort forbrug (til gengæld havde jeg et neurotisk *lille* forbrug da jeg var yngre). Derfor skal jeg – i en periode – lade være med at reagere når min sunde fornuft siger mig at det giver mening at købe nogle strømper når nu der er hul i dem alle sammen. Eller finde en ny telefon når nu slukknappen ikke virker halvdelen af tiden.
