Havebrug og selvforsyning

Bag sneglehegnet. Der var ti, der var ni …

Under hedebølgen har vi tilbragt mange aftener i liggestolene med en kølig drik inden for rækkevidde og frit udsyn til kartoffelplanterne, der en af gangen bryder op gennem jorddækket og står som små triumferende træer i sikkerhed bag sneglehegnet. Så en dag opdagede jeg, at der kravlede noget i træerne. Noget rødbrunt og slimet og talstærkt …

Det er jo næsten ikke til at bære, hvis at dræbersneglende er kravlet over sneglehegnet. På den anden side kan det også sagtens tænkes, at de simpelthen er sluppet ind som små sammen med jorddækket.

Jeg satte en aktion ind. Sneg mig ad flisegangene aften efter aften med en stor saks i hånden og blikket stift rettet mod kartoffeltoppe (og sjovt nok helst toppen af toppene) og buler i jorddækket hvor en kartoffelplante var på nippet til at bryde frem. Rekorden var fire snegle, tålmodigt ventende på den allerførste spæde spire …

Så en aften fandt jeg kun en. Og aftenen efter ingen. Og sådan har det faktisk været siden! Så lige nu og her ser det da ud til at sneglehegnet virker. Der er nemlig stadig snegle i resten af haven, omend ikke i helt så dramatiske mængder som de sidste par år. Yey!

Til gengæld er der nogen eller noget, der graver i jorddækket, så de yderste læggekartofler bliver blotlagt. Men der kan jeg nok trods alt ikke skyde skylden på snegleplagen …

Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

1 Comment

Leave a Reply