Havebrug og selvforsyning

Blåbær uden spagnum – fra klassisk køkkenhave til noget det minder om permakultur #3

Det er længe siden jeg har arbejdet med at lægge haven om til permakultur-light. Lidt med vilje, fordi vi har prioriteret at komme i land med hængepartierne i stedet for starte nye projekter op. Fornuft og alt det der … Men det sidste stykke tid har været sådan lidt træls, og jeg trængte sådan! Desuden, hvis man skal prøve at rationalisere lidt, ligger blåbærbedet lige ud til fællesarealet. Og det *er* naturligvis ikke fordi folk kigger og tænker deres, når det ligner lort. Men de stikker i hvert fald hovedet ind og roser i samme sekund man gør noget ved det ..!

Blåbær uden spagnum – hvordan?

Planen til det spanumfrie blåbærbed blev undfanget præ-fornuft, det vil sige den gang jeg så en overskrift i Praktisk Økologi og straks tænkte “So en Ding!” og gik i krig. Processen derfra har varet et par år og flere gange været kraftigt i fare for at falde i ‘Får det dit hoved til at snurre’-fælden.

For traditionelt set planter man altså blåbær i spagnum, med mindre man bor i en dyb svensk eller nordamerikansk nåleskov.

Måder at plante blåbær uden spagnum:

Det er svært at finde noget definitivt om hvordan man planter blåbær uden at forfalde til spagnum, men følgende løsninger bliver nævnt her og der:

  • Noget med sand og fyrenåle – et såkaldt hedebed
  • Noget med bladmuld – gerne eg og bøg
  • Noget med kakaoskaller
  • Noget med savsmuld og kvælstofgødning

Den mest natur-nære og dermed ‘bedste’ løsning i et permakulturperspektiv, er nok den første, hedebedet med sandjord og fyrenåle. Desværre ligger min jord så langt fra sand som tænkes kan, og jeg kunne ikke greje hvordan jeg fik fat i fyrenåle i de mængder. Min fætter og med-nørd foreslog ganske vidst at jeg lavede aftale med en skovejer om at lægge en pressening ud under en fyrebeplantning en vinterstid for så at hente det om foråret, men den plan var så usandsynligt uoverskuelig, at jeg aldrig for alvor overvejede den … Sand kan man trods alt bestille hjem, dog.

Bladmuld havde været en god og billig løsning, hvis jeg havde det i tilstrækkelige mængder, men ak …

Kakaoskaller overvejede jeg seriøst (og gør det egentlig stadig), men jeg syntes det blev for dyrt, og jeg savnede andres erfaringer.

Til slut landede jeg på løsningen med savsmuld og kvælstofgødning, i form af brændenælder. Savsmuld er også på listen over ting der er besværlige at få fat i uden en bil. Til sidst fandt jeg på at bestille det hjem fra en kæledyrsforretning, hvilket fungerede upåklageligt.

Spagnumfrit blåbærbed, trin for trin

Vi endte med at plante blåbær uden spagnum på nedenstående måde. Den er lidt en afvejning af hvad der var praktisk muligt og hvad vi tror kommer til at fungere. Jeg lover at melde tilbage, når planterne er faldet til.

  1. Det gamle hindbærbuskads blev ryddet for rødder og fik lov at ligge bart i en periode hvor vi slog hårdt ned på alt nyt ukrudt (Læg mærke til hvordan jeg får en forsinkelse på halvandet år til at lyde som om den er med vilje …). Undervejs anlagde vi trædesten for at få bedets struktur på plads.
  2. Til hver busk gravede vi et stort hul – cirka en halv meter dybt og en meter i diameter.
  3. Jorden i bunden blev løsnet med en greb for at skabe dræn
  4. Hullerne blev fyldt med savsmuld. Vi brugte cirka 4-5 kilo pr hul af et (vistnok) nogenlunde bæredygtigt produkt af fyr og gran, tiltænkt kaniner.
  5. Savsmuldet blev løsnet godt
  6. Savsmuldet blev blandet op med friske brændenældeskud, cirka en spandfuld pr hul – og jo flere jo bedre, tænker jeg. Brændenælderne skal levere kvælstof, så savsmuldet kan omsættes uden at stjæle al næring fra planterne. Brændenælder indeholder mest kvælstof før de blomstrer, så her om efteråret gælder det om at finde et sted hvor de bliver klippet ned midt på sommeren og starter forfra.
  7. Savsmuldet blev vandet grundigt. Jeg hakkede desuden lidt rundt med greben igen for at blande jord og savsmuld en anelse sammen. Jeg tænker det sætter bedre gang i omsætningen af savsmuldet.
  8. Blåbærbuskene blev plantet i savsmuld og brændenælder, stampet godt til og vi lagde til sidst lidt almindelig jord øverst for at holde bedre sammen på det hele.

Jeg er virkelig spændt på hvordan blåbærbuskene kommer til at trives i savsmuldsblandingen. Om det bliver ‘surbund’ nok og ikke mindst om der er næring nok eller om al kvælstof går til at omsætte træstoffet. Jeg lover at holde jer opdateret. Og trøster mig ved den besked jeg fik fra en norsk med-entusiast udi flerårige grøntsager, som jeg fik den anden dag: “Der findes ikke havefejl, kun haveeksperimenter”.

Hvis andre har erfaring med spanumfri dyrkning af surbundsplanter, må I meget gerne pippe ind!

Dybt plantehul til blåbær
Større end normalt-plantehul
Brændenælder som kvælstoftilskud
Kvælstoft fra brændenældeskud der ikke har blomstret
Savsmuld og brændenælder til spagnumfrit surbundsbed
Blandet med savsmuld fra fyr og gran, der bliver surt når det omsættes
Blåbær uden spagnum plantet i savsmuld
En nyplantet blåbærbusk der kan bruge efterår og vinter på at få fodfæste
Plantesmilet
Og en forhåbningsfuld haveejer!

6 Comments

  • Reply
    Grethe
    9. oktober 2019 at 9:28

    Hejsa
    Jeg har også forsøgt mig med et spagnumfrit blåbærbed. Jeg har gemt juletræer et par gange og kørt dem gennem kompostkværnen. Det har jeg blandet med bunden fra hønsehuset – halvt møg, halvt savsmuld. Så vidt jeg kan se, fungerer det 👍😊
    Mvh Grethe

    • Reply
      Plantesmilet
      9. oktober 2019 at 11:26

      Lyder som en god løsning! Jeg overvejede også at bede om gamle juletræer i foreningen, men fik det ikke gjort sidste jul …

  • Reply
    Camilla
    17. oktober 2019 at 13:32

    Jeg kendte slet ikke til problemet med spagnum – tak for oplysning 🙂 Kvælstofgødning kan det også være hestemøg, eller skal det helst være plantebaseret? Kan se I kommentaren ovenfor at der er brugt lidt en blanding.

    • Reply
      Plantesmilet
      18. oktober 2019 at 9:41

      Altså, kvælstoffet skal sådan set bare give næring til planten, så omsætningen af kulstoffet i savsmuldet ikke ‘stjæler’ det hele. Så jeg tænker da at hestemøg vil være genialt. Man plejer at sige hestemøg skal komposteres før man gøder med det, fordi det er så kraftigt. Det tænker jeg også gælder her. Uden at vide det helt!

  • Reply
    Anne
    18. oktober 2019 at 22:42

    Jeg har læst med længe uden at kommentere som en ægte lurer. Du skriver virkelig godt om mange genkendelige problemstillinger. Men… Jeg bliver nødt til at spørge: hvorfor ‘permakultur’ i haven? Hvorfor ikke bare ‘et blåbærbed’? Hvad kan det mere end et etablere et bed med buske og hvorfor er det vigtigt for dig? Måske har du allerede beskrevet, men så har jeg ikke set det. Jeg er i hvert fald nysgerrig!

    • Reply
      Plantesmilet
      19. oktober 2019 at 10:40

      Ha! helt igennem fair spørgsmål, som jeg da lige skulle vende i hovedet inden jeg svarede på … Altså, vi bloggere kan godt lide serier. Så kan man passe sit (online) liv ind i en nydelig række indlæg, som ovenikøbet linker til hinanden (det gør denne her serie så ikke. Men det kunne den have gjort :-D). Blåbærbedsanlæggelsen passer så ind i den serie der handler om at lave min alt for arbejdskrævende køkkenhave om til noget der minder om permakultur. Altså flerårige spiselige planter på en miljøvenlig måde, og så’rn. Så derfor. Giver det mening? Det er også lidt fordi jeg håber nogen vil google permakultur og så finde min blog … Go’ weekend!

Leave a Reply