Bæredygtig hverdag

Glæde og eufori v. Camilla Plum

I går aftes talte Camilla Plum i SpiGod, det super skramlede økologiske supermarked på Nørrebro, der i disse dage lægger hus til Frøpopuppen. De frø-frivillige er sikkert ved at være møre, tjek deres facebook, men for min skyld måtte der godt være Frøpopup noget oftere. Sådan et par strikklædte der sidder i hjørnet og sorterer frø hæver i forvejen hyggelige SpiGod til noget nær idyl.

Om at prædike for de frelste

Foredraget havde den måske lidt luftige titel “Haven, frøene, glæden og euforien”, og Camilla Plum startede med at slå fast at frøpolitik var for kedeligt for hende. Har man lyst til at bytte frø, skal man gøre det. Kommer man i problemer, må man tage den derfra.

I stedet bad hun om at få slukket projektoren, frabad sig fotografering og lempede sig op på et bord. Her leverede hun en opsang til forsamlingen: Hvis vi vil udbrede økologi og biodiversitet, må vi henvende os til folk der ikke går til Frøpopup. Folk der arbejder i banker ikke spiser vegetarisk eller har børn med dreadlocks og gerne bruger en slat roundup. De skal præsenteres for glæderne ved økologi – ikke skræmmekampagner, nedladenhed eller indforstået snak.

Skønheden i en hestebønne

Dernæst talte hun for tilhørerne – der ganske rigtigt havde et vist fællespræg af strik, store tørklæder og fuldskæg – om skønheden ved forskellighederne  i planteriget, eksemplificeret ved hestebønner og majs.

Hestebønner, som er den enste bønne der stammer fra denne side af Atlanten, den eneste der ikke skal koges og en lækkerbisken i mange forskellige sammenhænge. Undtagen for de fire procent der åbenbart ikke tåler dem …

Og majs, der er udviklet gennem tusinder af år fra en lille græs-frøstand til de enorme kolber vi kender i dag. Og som findes i mange andre farver end lige majsgul. Blandt andet rød, blå – og gennemsigtig!

Samlermani og mælkebøtter

Dernæst kom hun ind på den samlermani som hun selv og mange andre haveentusiaster er grebet af. En mani der har ført hende til at dyrke 140 tomatsorter og 135 chilisorter med vidt forskellige egenskaber. Grønne, sorte og grålige tomater, nogle med flere måneders holdbarhed. Og chilier med mange andre smagsnuancer end mandomsprøveagtig styrke.

En ung mand spurgte om de meget bitre blagrøntsager der spises i Italien. En mand blandt publikum viste sig at være ekspert i mælkebøtter og spisning af samme – han dyrker selv 25 slags blandt andet en med lyserøde blomster. Der kan man se!

Efter foredraget var der frøsalg og -bytte. Striktrøjer gned mod hinanden og man måtte dukke sig for fjællrævstasker rundt om det store bord, mens frønørder fik tilfredsstillet deres respektive samlermanier. Jeg snuppede en gavepose med gennemsigtige majs og slap ud i den friske luft.

 

1 Comment

  • Reply
    Erfaringer med bælgfrugter - Plantesmilet
    19. december 2015 at 22:46

    […] blev året hvor jeg gik amok i bælgfrugtdyrkning, stærkt inspireret af vinterens frøpopup og Frøsamlernes fristelser. Jeg mener, så mange slags, så billigt!!! Det var som en slikbutik. […]

Leave a Reply