Havebrug og selvforsyning

Cph Garden 2019 – festivalstemning, übernørdning og godt selskab

REKLAME Indlægget er markeret som reklame, da jeg fik fribillet til torsdagen på Cph Garden.

Igen i år holdt Haveselskabet sin store hvertandetårlige havefestival, Cph Garden. Og igen i år var jeg inviteret med på åbningsdagen i min egenskab af blogger. Tak for det.

Jeg fik invitationen for længe siden og skrev pligtskyldigt arrangementet på den mentale liste over Ting Der Er Lang Tid Til. Og blev derfor temmelig overrasket da jeg modtog et detaljeret program for dagen, som pludselig kun var en uge væk og i det store hele faldt sammen med mit arbejde. Efter at have skrevet og sagt jeg ikke kunne komme, med al den indignation man kan mønstre, når folk antager at man kan få fri i kontortiden, og man ikke kan, viste det sig, at jeg faktisk godt kunne nå det. Et par timer, i hvert fald.

Og hvordan var det så? Festivalagtigt. Fladtrådt græs, flisbelagte stier, madvogne, folk med indforståede dress codes. I stedet for musik, var det bare planter og alt tænkeligt habengut desangående. Forretninger, udstillingshaver, interesseorganisationer, foredrag, workshops med mere.

Jeg må indrømme, jeg ignorerede det meste. For det første er der rigtig meget haverelateret der ikke interesserer mig: hele maskinparken, alt i slebet granit, det meste i bøjet jern, alle de mange ualmindelige sorter af almindelige planter, som jeg hellere vil købe i ro og mag en anden god gang.

Til gengæld styrede jeg målrettet efter nogle af de nørdeniche-forretninger, jeg ikke kan komme i nærheden af til daglig: Naturplanteskolen, Klimaplanter – og jeg ville også have besøgt Fuglebjerggaard hvis jeg havde kunnet tyde kortet … Jeg købte tre slags flerårige rodfrugter til min permahave: sukkerrod, ullucu og kinesisk yams og kunne ikke være mere lykkelig!

Klokken halv fem var der bloggertræf i café-teltet. Og uforberedt som jeg var, havde jeg ikke fået noteret mig hverkan tid, sted eller arrangementets præcise karakter. Men da jeg havde fået købt min planter, kunne jeg godt se at frekvensen af folk jeg ikke kunne afvise at have set før på Instagram, steg jo længere vi kom hen i den retning.

Det er noget mystisk noget det der med at møde folk fra nettet i virkeligheden. Hvor starter man samtalen – der hvor man normalt gør ved en reception, eller går man direkte til skilsmissen, seneskidehindebetændelsen og det voldsomme angreb af dræbersnegle, de skrev om sidste uge? Det gik nu meget godt da det kom til stykket, og tak til Selvforsyning i Landsbyen, Storbyhaven, Sorte Negle og Gardening by Hall for godt og underholdende selskab.

Det er også noget mystisk noget det der med at logistikke en uformel komsammen. Jeg snubler selv ofte og eftertrykkeligt i kaffen til strikkecafeen, kablet til Ældresagen, nøglen til skabet til Coding Pirates, mikrofonen til foredraget og de pæne plastikglas til bogsigneringen på mit bibliotekarjob. Derfor havde jeg heller intet andet end sympati for den unge dame der slæbte en stor kasse scones ud af det telt hvor vi sad, for så at sætte dem op i rad og række på et bord, så anrette dem enkeltvis på måske 50 paptallerkener og så slæbe dem tilbage igen, snublende og snoende sig.

Efter hyggesnak, te, den let forsinkede scone, en akvavitbaseret drink der forventes at udkonkurrere gin (!), en goodiebag jeg burde have ladet stå men faldt for, og en uspecificeret plante i presseteltet som jeg rent faktisk lod stå, sneg jeg mig ud og nåede lige at høre Dorte Kvist fortælle om havearkitektur og –indretning inden festivalen og dermed også toiletterne lukkede (Damn you, te og akvavit!).

2 Comments

  • Reply
    Lisbeth
    22. juni 2019 at 21:37

    Tak for en morsom beskrivelse af CPH, jeg blev hjemme 🙂
    Det er jeg stadig glad for.

    • Reply
      Plantesmilet
      22. juni 2019 at 21:42

      Tak 🙂 Og jeg er glad for jeg tog med, men kunne på den anden side ikke have brugt meget mere tid.

Leave a Reply