Bæredygtig hverdag

Der er altid noget i vejen når familien skal i skoven

Det lykkedes. Vi er på ferie. I Sandvig på Bornholm ligesom vi har været to af de sidste tre år. Her hvor vi næsten ikke er turister mere, vi er bare rykket i sommerresidensen.

Det lykkedes faktisk også at få besøgt svigerfamilien på Fyn, og fordi jeg nu en gang havde tudet over at vi ikke kunne nå derover, undgik jeg omhyggeligt at tude over at turen alligevel blev klemt ind. Også selv om den foregik på den der sårbare første weekend i ferien, efter den ekstra lørdagsvagt min kæreste var blevet tildelt, midt i vasketøj og trang til bare at stirre ind i en væg.

Fyn-turen betød så også at vi tumlede lidt pludseligt ind i Bornholmsturen. Fx var vi lidt sent ude med at købe billetter, så der kun var plads på færgen ud på dagen. Hvilket så ved nærmere eftertanke var ok, fordi vi også var gået i stå med det der vasketøj.

Og nu kommer der et sidespring, men hæng på, det er relevant nok. Jeg har nemlig bøvlet med at få det til at fungere helt godt med den der menstruationskop siden Musen kom til. På det seneste har det fungeret så nogenlunde med en størrelse ‘stor’. Bortset fra at den ikke kun er bred-stor men også lang-stor. Derfor havde jeg forsøgsvis købt en model der er mere henad guldfiskebowle end kirkeklokke. Jeg tog den i brug dagen inden afrejsen uden de store uheld.

Det var lige i indtil jeg lagde mig ned. Så blødte jeg igennem. Stod op. Skiftede trusser. Forstyrrede min kæreste på det groveste.

Resten af natten føltes det som om jeg lå med et halvt øje åbent og dårligt fik sovet. Hvilket dog passer dårligt med at min kæreste var inde hos den sædvanligvis tungt sovende Mus tre-fire gange, og det oplevede jeg altså intet af.

Til gengæld vågnede jeg med et sæt til lyden af et grædende feberbarn og følelsen af at være groet fast i en blodpøl klokken møgtidligt næste morgen. Nåede også lige at få lavet endnu en pøl på patientens gulv, imens jeg trøstede. Fordi den der teori om at man kun bløder to skefulde på en uge er bullshit.

Og så var det jo fint nok, at vi skulle lidt senere afsted. For vi skulle lige:

Kigge hinanden i øjnene og blive enige om at vi skulle afsted. Give vand og panodil og kram og dyne og let morgenmad og masser af Bamse og Kylling i sofaen. Tørre gulvene af. Løbe i Kvickly efter bind. Kyle åndsvag guldfiskebowleformet kop i skraldespanden på Kvicklys toilet. Vaske sengetøj. Konstatere at betrækket på topmadrassen kan vaskes. Konstatere at betrækket på topmadrassen ikke kan være i vaskemaskinen. Skylle betrækket til topmadrassen op i badekaret under massivt besvær. Slæbe dyngvådt betræk ned i tørretumbleren, hvor det godt kan være. Tørre gulvet over igen. Pakke. Putte Musen til lur og krydse alt hvad krydses kunne for en mirakuløs helbredelse. Lægge stadig fugtigt betræk ud på kældergulvet og udsætte problemet til vi kom hjem. Laste barnevogn og forældrerygge med bagage og en helbredt (!) Mus og haste til toget.

Derefter havde vi fem timers fornøjelig og uheldsfri transport over Sydsverige, Østersø og Bornholm og nåede frem i højt humør til vores hyggelige pensionat. Det lykkedes.

2 Comments

  • Reply
    Maude // skøreliv.dk
    10. juli 2019 at 17:03

    Håber I får det sindssygt fedt; det er så fortjent, lyder det til! Kæmpe kram og rigtig god ferie! ❤️

    • Reply
      Plantesmilet
      10. juli 2019 at 20:04

      Tusind tak! Det tegner allerede godt, og alle strabadser er glemt 🙂

Leave a Reply