Kolonihaveliv

Det var så den sæson

Det var det. I søndags lukkede vi for vandet og gjorde lidt rent. I nævnte rækkefølge, hvilket ikke kan anbefales … Og snakkede en hel masse med naboerne om vejret og stophanerne og kloak, kloak, kloak. Ret hyggeligt og stenet og sådan lidt dagen-derpå-agtigt efter graveorgiet dagen før.

Naturligvis skal vi stadig i haven af og til – jeg nævner i flæng i morgen – for at grave kloak, se til planterne, slæbe ting hjem. Men sæsonen som sådan er ovre. Med andre ord er det tid til at evaluere. Nåede vi det, vi ville (as if?). Nåede vi noget andet? Overhovedet? Tja … I hvert fald har vi smidt en masse ud!

Ting vi har skilt os af med:

  • To havestole fra haven, to fra stuen (!)
  • Fire kurvestole omkring spisebordet (som er erstattet dem med pindestole fra skuret)
  • En amagerhylde
  • Et virkeligt mølædt tæppe
  • Et hængeskab samt punchebowle-sættet heri
  • En fladskærm
  • En noget dingel overhylde
  • Et marmorbord
  • Et tocifret antal billeder på væggen
  • Et trecifret antal søm i væggen
  • Verdens grimmeste spejlskab med knækket spejl
  • Et noget tvivlsomt nålefilttæppe (men desværre ikke den dobbeltklæbende tape, der holdt det fast)
  • En havepavillon
  • Uanede mængder hynder fra skuret
  • En hel masse diverse, også fra skuret

Utroligt det har kunnet være der alt sammen!!!

Oktoberhaven
Du kan følge Plantesmilet på bloglovin, facebook og instagram

Læs også

4 Comments

  • Reply
    Henrik Mikaelsen
    2. november 2013 at 11:50

    Ah! Renset ud og klar på en frisk start – så kan foråret godt komme til jer! Men godt tip med a gøre rent først og SÅ lukke for vandet…
    God lørdag fra Henrik Havehjerne

  • Reply
    Kirstine
    4. november 2013 at 13:27

    Jo tak – glæder mig allerede til næste år!

  • Reply
    Om vandgennemstrømning | Plantesmilet
    2. november 2014 at 19:22

    […] Det er på den ene side både praktisk og fleksibelt – på den anden side må vi undvære den almindelige højtidsstemning, når alle lukkede ned samtidig og ikke mindst de mange råd og vink, der faldt ved samme […]

  • Reply
    Om at gemme til natten - PlantesmiletPlantesmilet
    30. oktober 2015 at 20:23

    […] Første år var under det gamle regime hvor den slags skete samtidig i hele foreningen, og vi kunne trække på keddeldragtklædte mænd, der vidste hvad det hele gik ud på. Selv var vi på udmattelsens rand af bare kloakering og fattede intet. Alt sejlede i ler og mudder, og køleskabet blev da vist først tømt ud på vinteren med en ganske heftig el-regning til følge. […]

Leave a Reply