Bæredygtig hverdag

DIY – (Pletvis) ombetrækning af sofahynder

DIY til pletvis ombetrækning af sofahynder nederst i indlægget.

For lidt over ti år siden var jeg del af en venneflok. Sådan en man kender fra sitcoms, hvor vi spiste sammen flere gange om ugen, tog på Glyptoteket i weekenden og aldrig tog i Ikea uden at spørge om de andre skulle have noget med.

Egentlig var det min lidt ældre fætters studievenner jeg blev indlemmet i. Jeg tror han forsøgte at forenkle sin sociale kalender. Jeg er ham i hvert fald evigt taknemmelig. Og stadig lidt trist over at det gled lidt ud efter et hektisk år eller to. Vi blev ikke uvenner, slet ikke. Men min fætter flyttede til Sverige, den anden pige i flokken til Ærø. Vi to tilbageværende københavnere var de indadvendte indslag og kom desuden begge i faste forhold i samme periode. Vi har kontakt, men det er svært at samle flokken.

Mens vi var allermest viklede ind i hinandens liv, formidlede min veninde en sofa fra sin tidligere chef. Hans svigermor havde vasket betrækket forkert. Vi mødtes på adressen, hende, jeg, vores ven og en 3×34. Min fætter må have været forhindret. Fik kørt monstrummet hjem. Båret det op på anden sal. Kæmpet en episk kamp for at få den meget lange sofa ind i min meget lille og lavloftede entre. Vi nåede at afmontere tre døre og det meste af et forsænket loft, før min ven fandt på at flå stoffet af under bunden og skrue armlænene af. En øvelse jeg har gentager under alle senere flytninger.

Sofaen lever endnu. Lige akkurat. Man sidder stadig godt i den. Sover fantastisk! Til gengæld er den mislykkede vask for ti år siden efterhånden det mindste problem for hynderne. Det mekaniske slid fra hælehud og buksebage kombineret med den kemiske cocktail af sved og madrester har simpelthen opløst stoffet.

Sidste år kastede jeg mig lidt tøvende ud i at sy nyt betræk til sofahynderne. Og droppede det igen efter en mislykket prøveopsyning. Formen var svær at måle op, lynlåsen bøvlet. Besluttede at jeg hellere ville finde pengene til en ny på fælleskontoen end tiden til at fikse den på min personlige tids-konto.

Den ikke helt gode prøvemodel har dog siden boet på den hårdest ramte hynde for at holde lidt sammen på kadaveret.

Men så så vi pludselig ind i endnu nogle år med babygylp og fedtfingre. Og et lidt strammere budget. Og en barsel hvor jeg egentlig godt kan bruge et projekt der dels kan beskæftige min hjerne mens jeg venter, dels lægges tilside når der rent faktisk kommer et barn.

Derfor gav jeg projekt ombetrækning af sofahynder endnu et skud. Denne gang ud fra princippet om kun at skifte de dele der trængte.

Min metode til delvis ombetrækning af sofahynder:

  1. Jeg vaskede betrækket på hynderne en ad gangen. Imens brugte vi prøvemodellen som betræk på dén pude, så vi stadig kunne sidde i sofaen. Man kunne også have svøbt et tæppe eller lagen om.
  2. De dele af betrækket der gik i stykker i vask, blev sprættet af.
  3. Jeg kopierede de dele jeg havde taget af over på noget møbelstof (halvpanama fra Stof 2000). Én hynde fik skiftet overstykket, én overstykke og front og én fik faktisk skiftet alt undtagen bagstykket med lynlåsen. Jeg brugte knap tre meter stof i alt. Jeg valgte to prints der matcher i farverne men på ingen måde forsøger at ligne det oprindelige stof.
  4. De nye stykker stof fik ordnet kanter og blev nålet og syet i.
  5. Når en hynde var færdig, smed jeg det næste betræk i maskinen og gentog processen.

Ved samme lejlighed fik resten af sofaen en omgang pletrens. Den kommer ikke til at holde ti år til, men mindre kan også gøre det.

Før:

Og efter:

Delvis ombetrækning af sofahynder
Forrige indlæg
Næste indlæg

2 Comments

  • Reply
    Bjørg
    12. september 2021 at 10:25

    Hvor er det fint, og praktisk med mønstret stof til kommende gylp og fedtefingre. Jeg har selv ombetrukket et par sofaer og hadet det i processen. Din tilgang virker mere overkommelig.

    • Reply
      Plantesmilet
      12. september 2021 at 16:32

      Jæs, der er en mening med mønstret. Så ville jeg bare ønske jeg havde vendt det ens på alle hynderne … Og jeg ville netop undgå at nå det der punkt hvor man står med en skrællet sofa og ikke gider/kan gennemskue processen længere.

Leave a Reply