Havebrug og selvforsyning

Du milde maj

Rækkehushave i maj

Rækkehushaven, cottagehaven, hvad pokker vi nu kalder den, giver mig simpelthen så mange fornøjelser for tiden.

Vejret har artet sig, graviditetstrætheden er endelig letter lidt (puffet på vej af den d vitamin-crash kur min læge har ordineret …), og min stueplante af en søn har opdaget glæden ved mudderkager. Vi har flere eftermiddage tusset rundt og små-ordnet til kvart i spisetid, og jeg har ikke ord for hvor hyggeligt det er.

Haven er også fin at se på. Hvis man altså er til vild med vilje-looket. Som faktisk er vild indtil vi får en elektrisk plæneklipper hjem-looket. Lader vi stå til en måned mere, kammer det over og bliver helt uoverskueligt Her i maj er græsset stadig lysegrønt som håbet selv, mælkebøtterne gul-gule og bladene på træerne bærer endnu ikke den mindste smule spor af verdens ondskab.

Vi henter også, sådan i det små, krydderurter og forårsløg og grønne blade fra kål og spinatranke og det er ret fint. Min søn og jeg har forspiret majs, agurker og bønner, velvidende (i hvert fald fra min side) at det alt sammen modner lige når bebsen lander. Jeg vælger at være ligeglad og betragte processen som biologiundervisning.

Vi har om-tænkt bunden af haven. Der hvor to nedrevne skure efterlod to flisebelægninger i let forskudte plan. Vi har haft svært ved at finde en løsning på at forbinde de to til en samlet skyggeterrasse der var både pæn, ankel-venlig og ikke gjorde os forhåndsudmattede at skulle udføre. At min far hele vejen igennem har nedlagt veto mod alle andre løsninger end en total-omlægning, har vi forsøgt at ignorere.

En dag spurgte vi nærmest i munden på hinanden, hvorfor vi egentlig beholder dem begge to? Fordi de er der, var svaret, og så besluttede vi at fjerne den laveste del. Weekenden efter var min far (der ikke kender til udmattelse, hverken akut eller forhånds- ) på besøg, og så var de fliser pillet op. En dame på Den Blå Avis hentede dem gratis.

Området er stadig noget værre rod, men det lever vi med. På et tidspunkt betaler vi nogen for at slæbe de sidste brokker og stumper væk, men jeg tror lige vi gør et sidste forsøg på at få knækfliserne ovre til højre afsat (anyone?). Og så er jeg – med en hastighed af en flise om dagen, fordi graviditet – begyndt at stable de halv-fliser der er en del af, nede bagerst. Når jeg når to pæne stabler af en halv meter, køber jeg en murertralle og får en billig bænk at puste ud på 🙂

Bedet i midten, mit fine cottage-bed, er blevet udstyret med et fuglebad. Jeg har hele tiden gerne ville have noget vand i haven for dyrelivet og sjælens skyld. Egentlig havde jeg tænkt at konstruere et minibassin ud af en stor nedgravet balje, men med ny bebs på vej virkede det som en dårlig ide. Jeg kiggede efter noget brugt, men endte med en ny, stor, halvdyr og meget æstetisk model fra Zinkbakken. Jeg elsker det højt og mangler nu bare at se en eneste lille fugl benytte sig af det.

Fuglebad i rustent jern

Pludselig en morgen var haven fuld af vinbjergsnegle. Mange stadig med jord på skoldet og søvn i øjnene. Jeg har egentlig aldrig før lagt mærke til at de koordinerer deres vågne-tid …

Forrige indlæg
Næste indlæg

4 Comments

  • Reply
    N
    18. maj 2021 at 14:41

    Uhh, er ganske misundelig på dit fuglebad 😍

    Er også fuldstændig dødstræt konstant, dog ikke graviditetsrelateret (7-9-13). Vil du dele vitamin-mirakelkuren?

    Og så et lille tip (som jeg godt ved du ikke har efterspurgt, så ignorere det, hvis det er helt ude i hampen): en håndskubbet græsslåmaskine til 300 kr. på dba er blevet et af mine favorit haveredskaber til vores 900 KVM store grund, fylder intet, larmer ikke og giver lidt motion en gang om ugen.

    • Reply
      Plantesmilet
      18. maj 2021 at 15:27

      Det er SÅ fint det fuglebad. Mirakelkuren er bare d vitamin i ret heftige doser – du skal nok lige spørge lægen … Jeg fik taget en blodprøve fordi jeg var helt drænet. Tips er helt ok 🙂 Vi har kørt med en gammeldags rugbrødsmotormodel indtil nu, men vi slår ret sjældent, dels fordi tiden løber fra os, dels fordi den stedlige hippie (jeg) egentlig foretrækker mælkebøtter og lærkesporer. Men min kærestes eneste lille nik til traditionelle kønsroller er at han insisterer på at slå græs og klippe hæk, så da han bad om en elektrisk fra Bilka for at kunne se frodigheden i øjnene, kunne jeg dårligt protestere alt for voldsomt!

  • Reply
    Janne
    18. maj 2021 at 18:54

    Jeg har også fået fuglebad i år! Noget mindre end dit og ikke nær så pænt – til gengæld bliver det hele tiden fyldt med alt mulig naturskidt, så det er egentlig meget praktisk at det kan tømmes let…
    Hvad angår vinbjergsnegle, så ser jeg sjældent mere end én af gangen, så jeg blev enig med mig selv om at få styr på, om det er den samme. Det er det ikke! Efter at have skrevet navn på skjoldet, hver gang jeg har mødt én, kan jeg pt hilse på to forskellige – Svend og Ebba – og stor er fornøjelsen jo ved at konstatere, at Svends tilværelse ser ud til at gå i cirkulation mellem ukrudskomposten (den onde kompost, som Alfred kalder den) og den ukrudtsfri kompost, mens Ebba, den friske vårhare, ser ud til at være noget mere af en globetrotter, som tager på lange ture ud i verden. Åh, havefryd 😊

    • Reply
      Plantesmilet
      19. maj 2021 at 9:47

      Det er så fantastisk! Den første solsort tog karbad i morges, og ikke et øje var tørt ❤️ Hvor hyggeligt med Svend og Ebba. Vi skrev et stort H på Hortensia da jeg var barn. Den levede i årevis og kom også vidt omkring på mine forældres ejendom 🙂

Leave a Reply